Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indhold

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
Zdravka Bosanac
39 17 34 46

zbo@dst.dk

Hent som PDF

Købekraftpariteter

Indikatorerne der offentliggøres i prisdomæne på Danmark Statistiks hjemmeside er følgende: købekraftspariteter (PPP) reskaleret til summen af udgifterne i EU-medlemslande udtrykt i euro. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta man har brug for i dette land for at bevare købekraften af 1 € i EU • Prisniveau indeks (Plis) defineret som forholdet mellem købekraftpariteter og nominelle valutakurs og mængdeindeks for de faktiske udgifter per indbygger.

Indholdsbeskrivelse

Ved anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages der højde for forskelle i prisniveauer. Købekraftpariteten udtrykker de relative priser mellem to eller flere lande. Omregning af fx et lands BNP til en anden valuta med købekraftparitet svarer til at opgøre det pågældende lands BNP i det andet lands priser, således at der kan foretages reale eller mængdemæssige sammenligninger mellem de to lande.

Generelt mindskes forskelle i real produktion og indkomst mellem rige lande (med et relativt højt prisniveau) og fattige lande (med et relativt lavt prisniveau) betydeligt, når der omregnes med købekraftpariteter i stedet for vekselkurser. Omregning med valutakursen betyder derudover, at en ændret kurs vil medføre, at et land forekommer bedre eller ringere stillet i sammenligning med andre lande, uden at der nødvendigvis er sket realøkonomiske ændringer. Internationale sammenligninger bør derfor foretages med købekraftpariteter og ikke med valutakurser.

Indikatorer i Danmarks Statistik Statistikbanken:

Indikatorerne der offentliggøres i prisdomæne på Danmark Statistiks hjemmeside er følgende: • Købekraftspariteter (PPP) reskaleret til summen af udgifterne i EU-medlemslande udtrykt i euro. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta man har brug for i dette land for at bevare købekraften af 1 € i EU. • Prisniveau indeks er defineret som forholdet mellem købekraftpariteter og nominelle valutakurs. • Mængdeindeks for de faktiske udgifter per indbygger.

Desuden er PPP og reale udgifter tilgængelige i National regnskabets domæne i Statistikbanken: • Købekraftkorrigerede værdier per indbygger defineret som nominelle udgifter divideret med købekraftpariteten •Købekraftkorrigerede indeks per indbygger

Grupperinger og klassifikationer

Købekraftpariteter er opgjort i overensstemmelse med klassificering af de endelige udgifter ifølge European Standard of Accounts (ESA 2010). Købekraftpariteter klassificeres efter typen af endelige udgifter - faktisk individuelt forbrug, faktiske udgifter til kollektivt forbrug og investeringer - og, i tilfælde af det faktiske individuelle forbrug til - husholdninger, non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH) og offentlige sektor. Priserne, der ligger til grund for beregningen af købekraftpariteter overholder definitioner, begreber og klassifikationer ifølge ENS 2010. Basisgrupper (Basic Headings-BH) og analytiske kategorier. For PPP beregningen, er hoved BNP aggregater opdelt i 224 basisgrupper (Basic Headings-BH). BH er det laveste aggregeringsniveau, varerne er opdelt på og som der foretages prisindsamling på. BHs er det laveste niveau for hvilke enkelte lande skal beregne udgiftsvægte, der anvendes ved aggregeringen. Under BHs findes de enkelte produkter i varekurven. Fx er ris en BH og basmati- og jasminris er produkter indenfor for denne gruppe. Købekraftspariteter offentliggøres på niveauet af 60 analytiske kategorier, som omfatter aggregerede BHs og nogle af de hovedaggregater som BNP, faktiske individuelle forbrug, husholdningernes forbrug, kollektivt forbrug og faste bruttoinvesteringer. Klassifikation af vare- og tjenester til privat forbrug sker i henhold til COICOP (Classification of Individual Consumption by Purporse). Offentligt forbrug af varer- og tjenester er klassificeret efter COFOG (Classification of the Functions of the Government). Varer i alt, investeringsgoder og tjenester i alt er klassificeret i henhold til CPA (Classification of Products by Activity).

Sektordækning

Statistikken dækker hele BNP og dets forskellige aggregater på udgiftssiden af nationalregnskabet.

Begreber og definitioner

Købekraftparitet: Købekraftpariteten udtrykker de relative priser. I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx et rugbrød, i Danmark koster 15 kr. og i Tyskland 1,5 euro, er købekraftpariteten for rugbrød mellem Danmark og Tyskland 15/1,5 = 10 kr./euro. Omregnes et rugbrød i Danmark med købekraftpariteten vil det have en værdi på 15 kr./10 kr./euro = 1,5 euro, svarende til værdien af et rugbrød i Tyskland. Er valutakursen fx 7,5 kr./euro, og omregnes et rugbrød i Danmark til 15 kr. med denne kurs, vil det derimod svare til en værdi på 15 kr./7,5 kr./euro = 2 euro. Sammenligning baseret på omregning med valutakursen giver således et forkert billede at de reale størrelser. Jo længere valutakursen ligger fra købekraftpariteten, jo mere misvisende vil sammenligninger på basis af omregning med valutakursen være.

Prisniveauindeks: Angiver prisniveauet i forhold til EU-gennemsnittet. Hvis fx Danmark har et prisniveauindeks på 126 og Spanien har et prisniveauindeks på 95, betyder det at prisniveauet i Danmark er 26 pct. højere end gennemsnittet i EU, mens prisniveauet i Spanien er 5 pct. lavere end EU-gennemsnittet.

Pris: Gennemsnitlig national pris for en velspecificeret vare eller tjenesteydelse, som er repræsentativt for forbrugsmønstret i et land. Alle priser er markedspriser som forbrugerne faktisk betaler, dvs. inklusiv moms og afgifter.

Enheder

Købekraftpariteter beregnes for hvert af de deltagende lande, for EU som helhed og for euroområdet. Der er ikke nogen regional opdeling.

Population

Prisniveauet for varer og tjenesteydelser i Danmark, i forhold til andre lande i Europa. Den statistiske population er udgiftssiden af Nationalregnskabet, som er defineret i ESA 2010.

Geografisk dækning

PPP samarbejdet i Europa omfatter de 28 EU-lande, Island, Norge og Schweiz, samt EU ansøgerlandene.

Tidsperiode

Statistikken dækker perioden fra 2000 og fremover.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik. PPP måler prisniveauet i forhold til et referenceland eller en referencegruppe af lande, fx EU-28.

Måleenhed

Købekraftparitet kan fortolkes som valutakursen af nationale valutaer i forhold til PPS (Purchasing Power Standard). Købekraftparitet indikerer antallet af nationale valutaenheder per PPS. Reale udgifter er udgifter i national valuta omregnet til PPS ved hjælp af købekraftpariteter. De er således denomineret i PPS. Prisniveauindeks og mængdeindeks per indbygger er indekser, der i Statistikbanken og Eurostats database bruger EU-28, EU-27 eller EU-15 som "base land" (EU28 = 100, EU27 = 100 eller EU15 = 100, afhængigt af brugerens valg).

Referencetid

Et år. 2017

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der foreligger ingen national lovgivning om udarbejdelsen af købekraftpariteter.

Danmarks Statistik indgår løbende kontrakter med Eurostat om Købekraftpariteter arbejde. De fælles regler for indberetning af basisoplysninger (input data), beregning og formidling af købekraftpariteter, er fastlagt i EU-forordning: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1445/2007 om købekraftpariteter fra 11. december 2007.

Indberetningsbyrde

Respondentbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via prisindsamlere.

Øvrige oplysninger

Danmark Statistik Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmark Statistik.