Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
Zdravka Bosanac
39 17 34 46

zbo@dst.dk

Hent som PDF

Købekraftpariteter

Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport.

Kilder

Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for NPISH, inventories og net-eksport. Købekraftpariteter for privat forbrug opgøres på baggrund af gennemsnitlige nationale priser for velspecificerede varer og tjenester, som er repræsentative for forbrugsmønsteret. Priserne indsamles i hovedstadsområdet og justeres bagefter til årlige gennemsnitlige nationale priser. Priserne indsamles ved hjælp af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger, samt ved anvendelse af prislister for større kæder og fra Internettet. Føde- og drikkevarer dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra supermarkedskæder. Købekraftpariteter for offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Vægtene, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, fås fra nationalregnskabet. Der foretages seks prisundersøgelser over en treårig periode. 1/3 af de varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 anvendes tilsvarende forbrugerprisindekset til ekstrapolering for de mellemliggende år. Huslejeundersøgelser, lønninger og vægte udarbejdes på årlig basis.

Indsamlingshyppighed

Årligt. Der foretages seks prisundersøgelser over en treårig periode. 1/3 af de varer og tjenester, som indgår i det private forbrug, prissættes hvert år, og for de resterende 2/3 anvendes tilsvarende forbrugerprisindekset til ekstrapolering for de mellemliggende år. Huslejeundersøgelser, lønninger og vægte udarbejdes på årlig basis.

Indsamlingsmetode

Der anvendes forskellige metoder ved dataindsamling for forskellige komponenter af BNP:

  • Priserne for det Private forbrug indsamles vha. prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger, samt ved anvendelse af prislister for større kæder og fra Internettet. Føde- og drikkevarer, artikler og produkter til personlig pleje dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra supermarkedskæder.
  • Indsamling af priser for Bygge-og anlæg, samt for Maskiner og udstyr er udliciteret til eksterne eksperter.
  • Data for opgørelse af offentlige udgifter opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik.
  • Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen samt Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
  • Vægtene, som anvendes til beregning af aggregerede købekraftpariteter, fås fra nationalregnskabet.

Datavalidering

Danmarks Statistik er ansvarlig for den praktiske gennemførsel af undersøgelserne under koordinering af alle landes koordinator. Eurostat foretager de endelige beregninger og er primært ansvarlig for publicering af resultaterne. På verdensplan koordineres arbejdet af OECD og IMF indenfor rammer for ICP (International Comparison Programme).

Databehandling

I købekraftparitet undersøgelser er arbejdsdelingen, at nationals statistiske kontorer i de deltagende lande er ansvarlige for dataindsamling, mens Eurostat foretager de endelige beregninger og er ansvarlig for publicering af resultaterne.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.