Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Købekraftpariteter

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
Zdravka Bosanac
39 17 34 46

zbo@dst.dk

Hent som PDF

Købekraftpariteter

Formålet med denne statistik er at belyse relative priser i forskellige lande. Statistikken er internationalt kendt under navnet Purchasing Power Patities, ofte betegnet under forkortelsen PPP. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes brutto nationalprodukt (BNP) med købekraftpariteter, for at tage højde for forskelle i landenes prisniveauer, således at de omregnede beløb kan sammenlignes. Hvis der udelukkende omregnes ved hjælp af valutakursen, tages der ikke højde for forskelle i prisniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med statistik om købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem.

Indhold

Indikatorerne der offentliggøres i prisdomæne på Danmark Statistiks hjemmeside er følgende: købekraftspariteter (PPP) reskaleret til summen af udgifterne i EU-medlemslande udtrykt i euro. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta man har brug for i dette land for at bevare købekraften af 1 € i EU • Prisniveau indeks (Plis) defineret som forholdet mellem købekraftpariteter og nominelle valutakurs og mængdeindeks for de faktiske udgifter per indbygger.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 28 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land og der eksisterer ikke "rene" markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet EU pris- og mængdesammenligning. Derudover indgår tallene i Statistisk Tiårsoversigt, Statistisk Årbog og i Nordisk statistisk årsbog. Internationalt er tallene tilgængelige hos OECD, Eurostat og hos Norden. Se mere på statistikkens enmeside.

Læs mere om tilgængelighed