Gå til sidens indhold

Tilgængelighed

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Nadine Hollmann
39 17 36 84

nho@dst.dk

Hent som PDF

Handicap og udsatte (voksne)

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik og præsenteres på Danmarks Statistiks Kommunekort. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Handicapområdet. Se mere på statistikkens emneside.

Udgivelseskalender

Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden.

Udgivelseskalender - adgang

Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender.

Udgivelsespolitik - brugeroplysning

Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for Danmarks Statistik ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet.

NYT/Pressemeddelelse

Statistikken offentliggøres i en årlig Nyt fra Danmarks Statistik Handicap og udsatte (voksne).

Publikationer

Statistikken indgår ikke i nogen publikationer fra Danmarks Statistik.

Statistikbanken

Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Handicapområdet i følgende tabeller: · HAND01: Antal fuldtidsydelser fordelt på kommune og ydelsestype. Opgjort som fuldtidsydelser pr. kvartal. · HAND02: Antal modtagere af ydelser fordelt på højeste fuldførte uddannelse, køn, alder og civilstand. Tabellen indeholder data for de 63 kommuner, som har godkendt data for hele perioden fra og med 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2020. Hver person optræder én gang for hver handicapydelse personen modtager i det pågældende kvartal. Man kan derfor ikke lægge personer sammen på tværs af ydelser. Tabellen indeholder data om modtagernes alder, køn og civilstand fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Oplysninger om modtagernes uddannelse er hentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Fra de nævnte registre hentes oplysninger om den enkelte borger i hvert af de år, som statistikken dækker. Fx er ydelsesmodtagere i 1. til 4. kvartal i 2020 koblet med data fra 2020 i de nævnte registre. Kun personer op til 69 år er medtaget i tabellen. · HAND03: Antal fuldtidsydelser fordelt på ydelsestype og borgerens målgruppe. Opgjort som fuldtidsydelser pr. kvartal. · HAND05: Antal fuldtidsydelser fordelt på kommune og ydelsestype – som HAND01 men opgjort som fuldtidsydelser pr. år. · HAND06: Antal fuldtidsydelser fordelt på kommune og ydelsestype – som HAND01 men opgjort som antal fuldtidsydelser pr. 1.000 indbyggere (18 år eller derover) i kommunen pr. kvartal. Data om antal indbyggere hentes fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. · HAND07: Antal modtagere af ydelser fordelt på kommune og ydelsestype – som HAND01 men opgjort som antal modtagere fremfor som antal fuldtidsydelser pr. kvartal. Statistikbanktabellerne HAND02, og HAND06 er dannet ved at koble grunddata i statistikken om handicap og udsatte (voksne) med data fra følgende kilder i Danmarks Statistik: - Befolkningsregistret - Uddannelsesregistret - Register over offentligt forsørgede (16-64 år) I nogle tabeller fremstilles ydelserne som fuldtidsydelser. Fuldtidsydelser er opgjort enten pr. kvartal eller pr. år. Som eksempel vil det betyde at en ydelse, der har været givet i 2 ud af 3 måneder i et kvartal, vil tælle som 0,67 ydelser i det pågældende kvartal. En ydelse som har været givet i 2 måneder på et år, vil tælle som 0,17 ydelser i det pågældende år.

Adgang til mikrodata

Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner, kan få adgang til statistikkens anonymiserede mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning.

Anden tilgængelighed

Data leveres som en del af den generelle forskerordning, priser for inklusion af datasættes følger de almindelige takster i forskerordningen.

Diskretioneringspolitik

Datafortrolighedspolitik i Danmarks Statistik.

Diskretionering og databehandling

I tabeller hvor man kan udlede ny information om personer, grundet meget få personer i en datacelle, vil disse blive diskretioneret.

Reference til metodedokumenter

En omfattende beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling mellem kommuner og Danmarks Statistik findes i dokumentet: Kravspecifikation – Handicap og udsatte voksne

Dokumentation af kvalitetssikring

Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i detaljeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet.