Gå til sidens indhold

Mikrodataordninger i Danmarks Statistik

Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller mikrodata (dvs. individdata og enkelt-virksomhedsdata) til rådighed for konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver for autoriserede forsknings-/analysemiljøer. Vi har en række forskellige ordninger for adgang til data.

Forskerordning

Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner, kan oprette et projekt med adgang til Danmarks Statistiks registerdata, såfremt deres institution er autoriseret til ordningen. Læs mere om autorisering af forskningsinstitutioner.

Forskningsprojekter

For at oprette et nyt projekt skal du udfylde en projektindstillingen i Danmarks Datavindue. Læs mere om hvordan du bruger Danmarks Datavindue 

Projektdatabaser 

Hvis jeres institution er autoristeret til mikrodataordninger hos Danmarks Statistik, har et stort analysemiljø og gennemfører et væsentligt antal projekter hos Danmarks Statistik, med væsentligt overlap i datagrundlaget, kan det være relevant at få en projektdatabaseordning.

I udgangspunktet kan alle autoriserede institutioner få oprettet en projektdatabaseordning, men det er et krav, at den autoriserede institution kan løfte opgaven med at have egen projektdatabasemanager. Hver projektdatabase oprettes efter en individuel vurdering og kræver godkendelse fra kontorchefen for Forskningsservice i Danmarks Statistik.

Når institutionen ønsker at oprette et underprojekt, skal projektdatabasemanageren indsende en projektindstilling, hvoraf det fremgår, at underprojektet anvender data fra projektdatabasen. Indstillingen indeholder i øvrigt samme informationer som andre projekter, der gennemføres via mikrodataordningerne.

Om projektdatabaser

Projektdatabasen er hovedprojektet i projektdatabaseordningen. Andre projekter i projektdatabaseordningen er underprojekter til projektdatabasen. Den autoriserede institution der ejer projektdatabaseordningen, ejer derfor både hovedprojektet og underprojekterne i ordningen.

En projektdatabase er en samling af mange forskellige pseudonymiserede mikrodata, som over tid anvendes til adskillige forskellige projekter i projektdatabaseordningen. I en projektdatabase kan der indgå udtræk fra Danmarks Statistiks registre og data fra andre kilder, f.eks. kundens egne data, der anvendes til flere forskellige projekter under projektdatabasen. Data der kun anvendes i et eller få projekter kan ikke indgå i projektdatabasen. Dataindholdet i projektdatabaser er underlagt dataminimeringsprincippet. Data i projektdatabasen skal foreligge som SAS-datafiler.

Serviceopgaverne for en projektdatabase består af opdateringer og eventuelt udvidelser af dataindholdet. Disse opgaver behandles som serviceopgaver for projekter. Der faktureres for de serviceopgaver, der er udføres i forbindelse med projektdatabasen.

Betingelser for en projektdatabaseordning

En projektdatabaseordning, og den tilhørende projektdatabase, kan oprettes efter godkendelse fra kontorchefen for Forskningsservice i Danmarks Statistik og efterfølgende indgåelse af en projektdatabaseaftale. Projektdatabaser er underlagt følgende betingelser:

  1. Institutionen pålægges at udpege en til tre projektdatabasemanager(e), der skal fungere som fast kontaktperson til Danmarks Statistik. Kun projektdatabasemanagere får adgang til selve projektdatabasen.
  2. Brugeres adgang til pseudonymiserede data for de enkelte underprojekter, som oprettes med data fra projektdatabasen, er fortsat underlagt dataminimeringsprincippet.
  3. Kunden skal betale for alle omkostninger, der er forbundet med at oprette, drive og vedligeholde den pågældende projektdatabase. Derudover betales der for serviceopgaver vedrørende underprojekter, der gør brug af projektdatabasen, efter samme vilkår som for øvrige projekter.
  4. En projektdatabase kan opretholdes så længe den anvendes til konkrete underprojekter, men kan nedlægges eller begrænses, hvis den ikke anvendes i et omfang der står i et rimeligt forhold til mængden af de data, der er stillet til rådighed i projektdatabasen. Når en projektdatabase oprettes aftales en ophørsdato. Hvis der er behov for det, kan der aftales en forlængelse med Danmarks Statistik.

Aftale om oprettelse af en projektdatabaseordning med tilhørende projektdatabase skal underskrives af den ansvarlige leder af den autoriserede institution, som ønsker projektdatabasen.

Myndighedsordningen

Danmarks Statistiks Myndighedsordning stiller mikrodata til rådighed for de institutioner, der udfører myndighedsopgaver dvs. departementer, styrelser og direktorater, regioner og kommuner. Ordningen imødekommer deres behov for ad hoc analyser med korte tidsfrister.

Hvis man vil søge om adgang til ordningen skal man i første omgang kontakte DST Consulting (consulting@dst.dk). Hvis adgangen godkendes foregår resten af ansøgningsprocessen i samarbejde med Forskningsservices myndighedsteam (myndighedsordning@dst.dk)

Læs mere om Myndighedsordningen

Hvilke data kan man få adgang til?

Myndighedsordningen er baseret på en skriftlig aftale mellem et givet departement, styrelse, direktorat, region eller kommune og Danmarks Statistik. Formålsbeskrivelsen fastslår hvilke emneområder og registre myndigheden har adgang til. De data, der er adgang til, er fastlagt ud fra en „need-to-know“ vurdering. Det vil sige, at myndigheden får adgang til de data, som de vurderer, det er fagligt relevant at have adgang til.

Der skal ikke, som i den gængse forskerordning, udfærdiges en projektbeskrivelse, hver gang man skal analysere på data. Myndighederne får derimod en hurtig og fleksibel adgang til hele den pakke af data, som fremgår af formålsbeskrivelsen. Ændres behovet over tid, skal Danmarks Statistik orienteres. Herefter vil dataadgangen blive tilpasset det nye behov. Hvis myndigheden ønsker at få udarbejdet skræddersyede data til et specifikt formål, så kan disse data leveres gennem myndighedsordningen.

Sådan får man adgang

Trin 1: Den indledende kontakt

Kontakt DST Consulting for at høre om jeres institution kan få til en myndighedsordning.

Trin 2: Forhandling om indhold og pris

Hvis jeres institution er berettiget til en Myndighedsordning overtages processen af Forskningsservices Myndighedsteam. Myndigheden skal komme med et udspil til hvilke registre, variable og tidsserier, der er behov for. Forskningsservice hjælper gerne med vejledning i denne proces. Når der enighed om beskrivelsen, udregner DST Consulting et endeligt pristilbud. I denne fase aftaler man også betingelserne for opdateringer af både Danmarks Statistiks data samt øvrige data som ønskes tilknyttet. Prisen består af en grundpris for administration, SAS-licenser og diskplads samt en pris for dataudtræk og indlæsning af data.

Trin 3: Kontrakten

DST Consulting udarbejder en kontrakt på ordningen. Arbejdet med at levere data begynder, når kontrakten er blevet underskrevet.

Trin 4: Analysemedarbejdernes adgang til data

Når ordningen er godkendt og oprettet i Forskningsservice, kan myndigheden selv tilknytte medarbejdere, der skal have adgang til ordningen i administrationssystemet FSE-BOA. Medarbejdere, der ikke allerede har adgang til FSE-BOA skal oprettes af Forskningsservice, inden de kan tilknyttes ordningen.

Trin 5: Dataanalyse

Data vil blive stillet til rådighed på en særlig dedikeret server hos Danmarks Statistik, hvor der bl.a. er adgang til SAS. Ønskes der adgang til andre analyseprogrammer end de allerede tilgængelige eller ønskes egen server, kan dette aftales nærmere med Forskningsservice.

Lovmodellen

Lovmodellen er også en myndighedsordning, men den har sit eget formål, sin egen brugergruppe og dermed egne regler og vilkår. Lovmodellen anvendes til ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Myndighedsordningen administreres af DST Consulting.

Lovmodellen kan kontaktes mandag-fredag 8:30 til 16:30 på lovmodellen@dst.dk // tlf.: 39 17 31 55 // mobil: 23 30 84 78

Læs mere om lovmodellen

Lovmodellen anvendes til ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Dette omfatter bl.a. bidrag til regeringens Økonomi- og Koordinationsudvalg, besvarelse af folketingsspørgsmål og § 20-spørgsmål, udarbejdelse af regeringspublikationer, forstudier til reformarbejde og bidrag til kommissionsarbejde.

Målgruppen for Lovmodellen er ministerier og styrelser. Lovmodellen består grundlæggende af to dele: Et datagrundlag – de såkaldte ”modelbefolkninger” – samt et sæt af modeller, der bygger oven på datagrundlaget. Siden oprettelsen i 1978 har Lovmodellen været brugt til en række analyseformål. Konstruktionen med en lov-model – herunder et særskilt datagrundlag og beredskab – er grundlæggende nødvendig for at sikre en god kvalitet i varetagelsen af formålet.

Lovmodellens formål begrunder blandt andet, at ordningen, som noget særligt,gør det muligt for ministerier og styrelser at arbejde sammen om projekter, og at Lovmodellens dataadministratorer har mulighed for på sikker og fleksibel vis at konstruere, udvikle og forædle datagrundlaget.

Datafortrolighed og regler for adgang

Adgang til data kan gives i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningen, især Artikel 5, C: Personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Samt databeskyttelseslovens § 10: Oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.

Aktive projekter

På oversigten nedenfor kan du se hvor mange projekter, der har været aktive på Danmarks Statistiks forskerordning i de seneste år.

Kontakt

Forskningsservice