Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
America Solange Lohmann Rasmussen
39 17 31 56

slr@dst.dk

Hent som PDF

Forbrugsundersøgelsen

Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,7 millioner private husstande.

I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, CAPI-interviews og registre.

Der indsamles årligt data fra omkring 1.100 husstande. En stikprøve på 1.100 husstande er for lille til at danne grundlag for de detaljerede opgørelser. Derfor sammenregnes data fra to på hinanden følgende år til én stikprøve. Alle forbrugsudgifter, indkomster osv. omregnes til bedst muligt at svare til pris- og mængdeniveauet i slutåret.

Kilder

Forbrugsundersøgelse er baseret på data indsamlet via en stikprøveundersøgelse, som er opdelt i en interviewdel og en regnskabsdel kombineret data fra administrative registre.

Stikprøven udtrækkes simpelt tilfældigt fra ca. 1.500 adresser hvert kvartal, tilsammen ca. 6.000 årligt. Adresserne fordeles ligeligt på uger. I interviewdelen indhentes oplysninger om husstanden 12 måneder tilbage i tid. Det er primært oplysninger om større faste udgifter fx husleje, forsikringer, hårde hvidevarer, tjenesteydelser samt sundhedsbesøg mv., som indhentes i interviewdelen. Spørgeskema til interviewdelen kan ser her(link).

I regnskabsdelen indhentes oplysninger om husstandens daglige indkøb igennem 14 dage. De daglige indkøb omfatter fx dagligvarer, benzin, tøj samt restaurantbesøg mv.

Data fra administrative registre omfatter oplysninger om indkomst, boligforhold, husstandens sammensætning, uddannelse og sygehusbenyttelse. I forbrugsundersøgelsen for 2018 kommer oplysningerne fra følgende registre:

  • Indkomstregistret
  • Bygnings- og Boligregistret, BBR
  • Det Centrale Personregister, CPR
  • Uddannelses- og AKM registret
  • Sygehusbenyttelsesregistret

Indsamlingshyppighed

Forbrugsundersøgelsen gennemføres årligt. Husstande deltager kontinuertlig igennem året i undersøgelsen.

Indsamlingsmetode

Dataindsamling til forbrugsundersøgelsen foretages af et eksternt bureau. Husstanden modtager et brev om deltagelse i undersøgelsen fra Danmarks Statistik, og kontaktes efterfølgende telefonisk med henblik på interviewning. Interviewet fortages i CAPI, et computerbaseret personligt interview.

Efter telefoninterviewet skal husstanden føre regnskab over husstandens daglige indkøb i 14 dage. Husstanden kan vælge at gøre dette elektronisk (i Blaise, et software til spørgeskemaundersøgelser) eller i et papirhæfte. Efter udfyldelsen af regnskabsheftet bliver der gennemført et besøgsinterview hos husstanden.

Det kan hænde at interviewren ikke opnår telefonisk kontakt inden besøgsinterviewet skal finde sted. I disse tilfælde foretages de to interviews samtidigt. Data fra administrative registre hentes pr. 31. december i referenceåret, eller det nyeste tilgængelige år. Hvis data hentes fra et tidligere år end referenceåret, pris- og mængdeomregnes data til prisniveauet for refernceåret.

Datavalidering

Interviewdata valideres både under og umiddelbart efter besøgsinterviewet. Valideringen under interviewet består dels af logiske og dels af sandsynlige kontroller, mens valideringen efter interviewet foretages manuelt. En logisk kontrol kan fx være at husstanden har tv, men ikke har rapporteret udgifter til licens eller antenneforening eller, at husstanden har bil, men ikke rapporterer udgifter til vægtafgift, bilforsikring mv. En sandsynlig kontrol kan fx være at meget høje eller lave beløb udsøges i det program, som anvendestil interviewet og at husstanden konfronteres med dette og skal forholde sig til, om det er ret eller ikke.

Når data kommer ind til Danmarks Statistik gennemgår de en manuel validering. Den manuelle validering går fx ud på at vurdere husstandens forbrug i forhold til dens størrelse. Hvis der fx kun er én person og et meget højt vandforbrug, eller der fx er to voksne med børn, hvor der ikke er rapporteret, hvor mange måneder der er benyttet til daginstitution og skole vil husstanden blive kontaktet for at afklare rigtigheden af oplysningerne. Nogle rettelser laves uden at kontakte husstanden, hvor beskrivelsen af indkøbet og beløbet virker modstridende. Det kan fx være en liter mælk er registreret med et beløb på 750 kr. Dette vil blive rettet til 7,50 kr.

14 dages regnskaberne valideres løbende, når de kommer ind, og samlet når indsamlingen af regnskaber for et år er afsluttet. I den samlede validering vil der fx tjekkes om alle indkøb er kodet korrekt ift. klassifikationen, ECOICOP.

Databehandling

Forbrugsundersøgelse er baseret på en 2-årig stikprøve, dvs. forbrugsundersøgelsen for 2018 er sat sammen af stikprøver trukket i 2017 og 2018. Når data for 2017 indgår som en del af forbrugsundersøgelsen 2018, bliver de justeret for udviklingen i det generelle prisniveau. Til denne justering anvendes den samme justeringsfaktor, som anvendes til at beregne det private forbrug i faste priser i nationalregnskabet.

Når alle regnskaber, interviews og adressekort for et år er indkommet samles alle disse oplysninger for hver enkel husstand. Husstande som ikke har fået indsendt et regnskab, interview eller adressekort, betragtes som ikke gennemført og bliver sorteret fra. For at kunne indhente oplysninger fra registre, skal hver person i husstanden have et CPR-nummer. Mangler CPR-nummeret forsøger man at finde oplysningerne. Hvis de ikke kan findes sorteres husstanden fra.

Husstandssammensætningen skal være identiske i både interview og journal. Er personsammensætningen ikke identisk, rettes oplysningerne i journalen med oplysningerne fra interviewet.

En husstand kan fx være udvalgt som bestående af én mand og er opført som dette i journalen. Når intervieweren kommer, kan det vise sig, at personen er sammenboende med en og at der er fælles økonomi. I dette tilfælde vil oplysningerne rettes til i journalen og regnskabsdataene vil kobles til den opdaterede husstand. Hvis der har været kodeændringer, vil alle data som anvendes få de opdaterede koder, også selvom data hentes tilbage i tid.

Optræder den samme oplysning om indkøb i både regnskabet og i interviewet, er det som udgangspunktl oplysningerne fra interviewet, som vil blive brugt. I interviewskemaet er der nogle tekstfelter, som intervieweren kan udfylde med beskrivelser af indkøb. Beskrivelserne oversættes til udgiftsposter og indkøbet gives den relevante kode. Et eksempel er fællesudgifter til en ejerlejlighed, som også indeholder renovation. Hvis der i de øvrige oplysninger for husstanden er oplysninger om udgifter til renovation, skal oplysningerne trækkes ud af fællesudgifterne og kodes som udgifter til renovation. Et andet eksempel kan være forbrugskoder der dækker en større varegruppe fx brød, alle slags. Brød skal fordeles ud på om det er rugbrød, franskbrød, boller mv. Hvis en husstand således har opgivet indkøb af brød, vil det blive fordelt på undergrupperne ved en proportionalfordeling baseret på fordelingen i det foregående år.

Til forbrugsundersøgelsen 2018 indgår registeroplysninger for 2017 og 2018, da det er en toårig stikprøve som anvendes. Registeroplysningerne skal knyttes til de enkelte individer i husstanden. For nogle personer vil der mangle oplysninger i registrene. I tilfælde af manglende oplysninger hentes de fra et tidligere år eller ved imputering.

Opregning I stikprøveundersøgelser vil hver observation repræsentere flere elementer i populationen. Til hver observation beregnes derfor en vægt, der anvendes når der skal beregnes resultater for hele befolkningen (populationen) på baggrund af stikprøveundersøgelsen. Vægtene til forbrugsundersøgelsen beregnes med en metode, der udnytter information fra en række registervariable. De umiddelbare udvalgsvægte kalibreres, ved at justere vægtene så de marginale fordelinger for registervariablene genskabes. Informationen fra registervariablene bruges således, i den grad det er muligt, til at rette op i eventuelle skævheder som følger af borfaldet. Registervariablene som anvendes er korrelerede med forbrug og bortfaldsmønstret (fordelingen af hvem, der har svaret fra stikprøven og hvem der ikke har svaret). De kalibrerede vægte bruges til at opregne fra de som har svaret i stikprøven (respondenterne) til hele populationen. Dette gøres på adresseniveau. Opregningen af forbrugsundersøgelsen foregår på adresseniveau. Der tilordnes således en kalibreret vægt til hver adresse, hvor en person har besvaret undersøgelsen for husstanden. Følgende registeroplysninger i vægtningen af forbrugsundersøgelsen:

  • Alderen på den person på adressen som har højest indkomst (5-års aldersgrupper)
  • Kønnet på den person på adressen som har højest indkomst
  • Socioøkonomisk gruppe for den person på adressen som har højest indkomst (8 grupper)
  • Boligtype på adressen (5 grupper)
  • Antal personer på adressen (5 kategorier)
  • Regioner - dog udgør København og Frederiksberg to separate regioner
  • Familietype på adressen
  • Højeste anciennitet på adressen (5 kategorier)
  • Samlet adresseindkomst (9 kategorier)
  • Antal personer på adressen
  • Etnicitet (2 grupper)

Ved opregningen behandles respondenterne fra begge år i den toårige stikprøve under ét. For respondenterne beholdes registeroplysninger for det år interviewet er foregået i. Det er registeroplysninger for hele populationen ved udgangen af 2018, der anvendes til beskrivelse af populationen i den endelige forbrugsundersøgelse for 2018.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover, hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.