Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Udarbejdelsen af Forbrugsundersøgelsen er baseret på internationale retningslinjer, og det er derfor muligt at sammenligne med andre lande, der også følger disse retningslinjer. Eurostat offentliggør hvert femte år de enkelte landes forbrugsundersøgelser i deres database.

Sammenlignelighed over tid

Kortlægningen af danskernes forbrug har en lang historik, der strækker sig tilbage til 1897, hvor forbruget blandt danske arbejderfamilier blev undersøgt for første gang. I perioden frem til 1994 er der gennemført en række forskellige undersøgelser af husholdningernes forbrug, ofte med fokus på specifikke befolkningsgrupper. Eksempelvis blev der i 1909 udarbejdet husholdningsregnskaber for byarbejdere, landarbejdere, husmænd og gårdmænd, og i 1916 for tjenestemandsfamilier.

Fra 1971 blev der iværksat egentlige forbrugsundersøgelser. Den første dækkede forbruget blandt lønmodtagere, mens undersøgelserne fra og med 1976 omfatter alle private husstande. Siden 1994 har der været gennemført årlige forbrugsundersøgelser for danske husholdninger.

Den tidligere indsamlings- og estimeringsmetode byggede på et treårigt datagrundlag, hvor observationer fra år t 1, t og t+1 blev samlet til én stikprøve. Data fra t 1 og t+1 blev efterfølgende pris- og mængdeomregnet til midteråret t. Denne konstruktion medførte, at kun data for t+1 blev fuldt udskiftet fra år til år, mens data for t 1 og t i høj grad var priskorrigerede gentagelser. Metoden havde således karakter af et glidende gennemsnit, hvilket reducerede undersøgelsens følsomhed over for ændringer i forbrugsmønstre.

Fra 2014 blev stikprøven baseret på en toårig periode. Selvom denne ændring ikke eliminerede udfordringen med priskorrigering, bidrog den til en hurtigere produktion af resultater og dermed til en mere aktuel og anvendelig statistik.

I dag gennemføres fortsat årlig dataindsamling, men stikprøven udgøres af to sammenhængende år: t 1 og t. For 2024 undersøgelsen indgår således data fra 2023 (t 1) og 2024 (t). Alle observationer pris- og mængdeomregnes til prisniveauet i 2024 for at sikre sammenlignelighed i det samlede datagrundlag.

Siden offentliggørelsen af tallene for 2014 har Forbrugsundersøgelsen været baseret på en toårig stikprøve og på ECOICOP-nomenklaturen, som erstattede den tidligere anvendte COICOP1999-klassifikation. For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet er data fra 1994 til 2013 blevet genberegnet i både løbende og faste priser i overensstemmelse med ECOICOP-nomenklaturen.

Fra og med 2012 er undersøgelsen blevet suppleret med forbrugsdata i faste 2005-priser, hvilket muliggør at mængdeudviklingen over tid kan ses. Danmark har fra og med offentliggørelsen af tallene for 2023 erstattet ECOICOP med COICOP2018. For at sikre sammenlignelighed er data for 2015–2022 genberegnet efter den nye nomenklatur. Det betyder, at data kun kan sammenlignes tilbage til 2015.

COICOP2018 adskiller sig på centrale punkter fra ECOICOP og omfatter bl.a. nye forbrugskategorier som streamingstjenester og mobilapplikationer. Overgangen indebærer også en opdeling af den tidligere forbrugsgruppe 12, hvilket har medført oprettelsen af en ny hovedgruppe, 13 ”Personlig pleje, social beskyttelse samt andre varer og tjenester”. Dette giver en mere detaljeret og tidssvarende registrering af husholdningernes forbrug.

Sammenhæng med anden statistik

Forbrugsklassifikationen bygger på den internationale COICOP2018-klassifikation, der svarer til den, der benyttes i Forbrugerprisindekset. Sammenligning med bl.a. Befolkningsstatistikken og andre registerbaserede statistikker besværliggøres af, at Forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb er et andet: Den økonomiske enhed, som personerne selv opfatter den, i modsætning til befolkningsstatistikkens husstands- eller familiebegreb, som det kan udledes af registerbaserede oplysninger.

Det er tilstræbt så vidt muligt at benytte samme klassifikationer som i Nationalregnskabet med nogle få nødvendige forskelle. Metodemæssigt er der dog tale om en helt anden undersøgelse.

Statistikken bruges desuden til den eksperimentelle statistik Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren.

Intern konsistens

Forbrugsundersøgelsen er baseret på tre datakilder, interview, regnskabsføring og registre. Der gøres et stort arbejde på at sikre, at de anvendte registre oplysninger er konsistente og valide i forhold til at koble dem til interview og regnskabsoplysningerne.