Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
A Solange Lohmann Rasmussen
61 15 17 93

slr@dst.dk

Hent som PDF

Forbrugsundersøgelsen

Forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag.

Data vedrørende 2014 og frem til 2022 var baseret på en 2-årig stikprøve og ECOICOP-nomenklaturen. For at sikre sammenlignelighed over tid blev data fra 1994 til 2013 genberegnet efter denne nomenklatur i både løbende og faste priser.

Fra 2023 er COICOP2018 blevet implementeret i Forbrugsundersøgelsen som følge af, at undersøgelsen er blevet forordningsbestemt. Derfor er data fra 2015-2022 genberegnet i løbende og faste priser efter COICOP2018 for at sikre kontinuitet.

International sammenlignelighed

Udarbejdelsen af Forbrugsundersøgelsen er baseret på internationale retningslinjer, og det er derfor muligt at sammenligne med andre lande, der også følger disse retningslinjer. Eurostat offentliggør hvert femte år de enkelte landes forbrugsundersøgelser i deres database.

Sammenlignelighed over tid

Første gang danskernes forbrug blev kortlagt var i 1897, hvor danske arbejderfamiliers forbrug blev undersøgt. Frem til 1994 er der gennemført forskellige undersøgelser af danskernes forbrug – og for forskellige grupper af befolkningen. Således blev der i 1909 lavet husholdningsregnskaber for hhv. byarbejdere, landarbejdere, husmænd og gårdmænd og i 1916 for tjenestemandsfamilier. Fra 1971 er der lavet forbrugsundersøgelser. I 1971 var det forbruget for lønmodtagere, som blev undersøgt, og fra og med 1976 er det forbruget for private husstande, der er undersøgt.

Siden 1994 er der gennemført årlige undersøgelser af danske husholdningers private forbrug. Indsamlingsmetoden har været, at man indsamlede data i tre på hinanden følgende år, som blev sammenregnet til en stikprøve. Data fra år t -1 og t +1 blevet pris- og mængdeomregnet til år t (midterårets) niveau. Ulempen ved modellen har været, at man derved kun udskiftede data for år t +1 og pris- og mængdeomregnede til midteråret, t. Dermed har undersøgelsen haft karakter at et slags glidende gennemsnit. Det at basere stikprøven på en 2-årig stikprøve fra 2014 løste ikke problemet. Dog fremskyndede det produktionen af data, og dermed har det gjort undersøgelsen mere aktuel og relevant. Metoden er fortsat årlige dataindsamlinger. Stikprøven består nu af år t -1 og t. Stikprøven for 2023 består således af data fra år 2022 (t-1) og år 2023(t)., disse pris- og mængdeomregnes til prisniveauet i 2023.

Siden offentliggørelsen af tallene for 2014 har Forbrugsundersøgelsen været baseret på en toårig stikprøve og ECOICOP-nomenklaturen i stedet for COICOP1999. For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet er data fra 1994 til 2013 blevet genberegnet i både løbende og faste priser i henhold til ECOICOP-nomenklaturen.

Siden 2012 er undersøgelsen blevet suppleret med data i faste 2005-priser. Herved er det muligt at fastslå mængdeudviklingen over tid.

Danmark har fra offentliggørelsen af tallene for 2023 erstattet ECOICOP med COICOP2018. For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet er data fra 2015-2022 blevet genberegnet efter COICOP2018. Konsekvensen heraf er at data kun kan sammenlignes tilbage til 2015.

COICOP2018 adskiller sig på nogle væsentlige punkter fra ECOICOP. COICOP2018 er en opdatering af tidligere versioner udviklet af FN og inkluderer nye forbrugskategorier som fx streamingtjenester og mobilapp. Forbrugsgruppe 12 'Andre varer og tjenester' er blevet opdelt i to distinkte varegrupper som led i overgangen til COICOP2018-nomenklaturen. Denne opdeling har resulteret i etableringen af en ny hovedgruppe, nemlig varegruppe 13 'Personlig pleje, social beskyttelse samt andre varer og tjenester', hvilket muliggør en mere nuanceret og systematisk registrering af husholdningernes forbrugsudgifter.

Sammenhæng med anden statistik

Forbrugsklassifikationen bygger på den internationale COICOP2018-klassifikation, der svarer til den, der benyttes i Forbrugerprisindekset. Sammenligning med bl.a. Befolkningsstatistikken og andre registerbaserede statistikker besværliggøres af, at Forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb er et andet: Den økonomiske enhed, som personerne selv opfatter den, i modsætning til befolkningsstatistikkens husstands- eller familiebegreb, som det kan udledes af registerbaserede oplysninger.

Det er tilstræbt så vidt muligt at benytte samme klassifikationer som i Nationalregnskabet med nogle få nødvendige forskelle. Metodemæssigt er der dog tale om en helt anden undersøgelse.

Statistikken bruges desuden til den eksperimentelle statistik Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren.

Intern konsistens

Forbrugsundersøgelsen er baseret på tre datakilder, interview, regnskabsføring og registre. Der gøres et stort arbejde på at sikre, at de anvendte registre oplysninger er konsistente og valide i forhold til at koble dem til interview og regnskabsoplysningerne.