Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
America Solange Lohmann Rasmussen
39 17 31 56

slr@dst.dk

Hent som PDF

Forbrugsundersøgelsen

Forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag.

Data vedrørende 2014 og fremover er baseret på en 2-årig stikprøve og COICOP5 nomenklatur. For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet over tid er data fra 1994 til 2012 blevet genberegnet efter ny nomenklatur i både løbende og faste priser.

International sammenlignelighed

Udarbejdelsen af forbrugsundersøgelsen er baseret på internationale retningslinjer og det er derfor muligt at sammenligne med andre lande, der også følger disse retningslinjer. Eurostat offentliggør hvert femte år de enkelte landes forbrugsundersøgelser i deres statistikbank.

Sammenlignelighed over tid

Første gang danskernes forbrug blev kortagt var i 1897, hvor danske arbejderfamiliers forbrug blev undersøgt. Frem til 1994 er der gennemført forskellige undersøgelser af danskernes forbrug – og for forskellige grupper af befolkningen. Således blev der i 1909 lavet husholdningsregnskaber for hhv. byarbejdere, landarbejdere, husmænd og gårdmænd og i 1916 for tjenestemandsfamilier. Fra 1971 er der lavet forbrugsundersøgelser. I 1971 var det forbruget for lønmodtagere, som blev undersøgt og fra og med 1976 er det forbruget for private husstande, der er undersøgt.

Siden 1994 er der gennemført årlige undersøgelser af danske husholdningers private forbrug. Indsamlingsmetoden har været at man indsamlede data i tre på hinanden følgende år, som blev sammenregnet til en stikprøve. Data fra år t - år og t +1 blevet pris- og mængdeomegnet til år t(midterårets) niveau. Ulempen ved modellen har været at man derved kun udskiftede data for år t +1og pris og mængde omregnede til ny midterår, t. Dermed har undersøgelsen haft karakter at en slags glidende gennemsnit. Ved at basere stikprøven på en 2-årig stikprøve fra 2014 løste ikke problemet. Dog fremskyndede det produktionen af data og dermed har det gjort undersøgelsen mere aktuelt og relevant. Metoden er fortsat årlige dataindsamlinger. Stikprøven består nu af år t -1 og t. Stikprøven for 2018 består såldedes af data fra år 2017(t-1)og år 2018 (t)., disse pris- og mængdeomregnes til prisniveauet i 2018.

Forbrugsundersøgelsen har siden offentliggørelsen af tal for 2014 været baseret på en 2-årig stikprøve og følger ECOICOP nomenklartur. Konsekvensen af disse ændringer er at revideret data fra offentliggørelse af tal for et givet år. t nu publiceres 12 måneder efter referenceåret mod 22 måneder tidligere. For at sikre sammenlignelighed og kontinuitet er data fra 1994 og frem til 2012 blevet genberegnet efter ECOICOP nomenklartur i såvel løbende som faste priser.

Siden 2012 er undersøgelsen blevet suppleret med data i faste 2005-priser. Herved er det muligt at fastslå mængdeudviklingen over tid.

Sammenhæng med anden statistik

Forbrugsklassifikationen, bygger på den internationale ECOICOP-klassifikation, der svarer til den der benyttes i Forbrugerprisindekset. Sammenligning med bl.a. Befolkningsstatistikken og andre registerbaserede statistikker besværliggøres af, at Forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb er et andet: Den økonomiske enhed, som personerne selv opfatter den, i modsætning til befolkningsstatistikkens husstands- eller familiebegreb, som det kan udledes af registerbaserede oplysninger.

Det er tilstræbt så vidt muligt at benytte samme klassifikationer som i Nationalregnskabet med nogle få nødvendige forskelle. Metodemæssigt er der dog tale om en helt anden undersøgelse.

Intern konsistens

Forbrugsundersøgelsen er baseret på tre datakilder, interview, regnskabsføring og registre. Der gøres et stort arbejde på at sikre at de anvendte registre oplysninger er konsistente og valide i forhold til at koble dem til interview og regnskabsoplysningerne.