Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
America Solange Lohmann Rasmussen
39 17 31 56

slr@dst.dk

Hent som PDF

Forbrugsundersøgelsen

Forbruget anvender hele året som referencetid. Forbrugsundersøgelser lider af underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. For opgørelsen over forbrug vil usikkerheden være størst, hvis man betragter forbrug af varer, der kun indkøbes sjældent. Den vil være større, hvis data bygger på regnskabsføringen i stedet for interviewet, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande.

Samlet præcision

For opgørelsen over forbrug vil usikkerheden være størst, hvis man betragter forbrug af varer, der kun indkøbes sjældent. Den vil være større, hvis data bygger på regnskabsføringen i stedet for interviewet, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande.

Stikprøveusikkerhed

For alle offentliggjorte tal beregnes der en stikprøveusikkerhed. En detaljeret oversigt over usikkerheden for den enkelte kombination kan findes på undersøgelsens hjemmeside.

Anden usikkerhed

Følgende faktorer kan yderligere påvirke usikkerheden:

  • Husstandenes manglende erindring kan fx slå igennem i interviewet, idet det kan være svært for den enkelte husstand præcist at huske, om en bestemt udgift blev afholdt for måske 11 eller for 13 måneder siden.
  • Ved regnskabsføringen kan husstandene glemme at notere nogle udgifter - især i slutningen af 2- ugers-perioden. Undersøgelser viser, at der generelt regnskabsføres mindre i uge 2 end i uge 1. For at justere herfor er alle regnskabsdata opregnet med 4 pct.
  • Husstandenes manglende viden kan fx slå igennem ved de komplicerede spørgsmål om livsforsikringer.
  • Husstandenes manglende vilje til at give korrekte svar kan være et problem. Fx er der grund til at tro, at oplysningerne om indkomst ved sort arbejde vil være undervurderet, idet nogle husstande har tilbageholdt oplysningerne. Tilsvarende kan forekomme i forbindelse med forbrug, der enten er ulovligt (narkotika), eller i hvert fald kan opfattes som negativt værdiladet (fx stort spiritusforbrug).
  • Men generelt er fornemmelsen, at de deltagende husstande er meget åbne og ærlige. En skævhed opstår snarere fordi husstande, der har meget 'at skjule', ikke deltager i undersøgelsen.
  • Fejl og mangler i de anvendte registre kan medføre problemer. Man kan fx ikke gå ud fra, at skattemyndighederne altid foretager rettelser i forkerte oplysninger, hvis det ikke har en skattemæssig konsekvens. Herudover er registeroplysningerne mangelfulde for fx husstande, hvor en person er afgået ved døden, og for husstande (typisk med komplicerede indkomstforhold), som skattemyndighederne ikke havde færdiglignet på det tidspunkt, hvor Danmarks Statistik hentede oplysningerne.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der er kombineret med en lang række registervariable. Undersøgelsen baserer sig på en simpelt tilfældigt trukket stikprøve.

Undersøgelsens årlige stikprøve er ikke stor nok til alene at give et sikkert estimat af forbruget. Derfor indgår stikprøve data fra det foregående år i den samlede beregning for året. Undersøgelsen får dermed karakter af en slags "glidende gennemsnit".

Undersøgelsen er gennem en årerække gennemført efter den samme fremgangsmåde. Dels for at sikre en bedre sammenligning over tid, dels for at fremkomme med hurtigere resultater og minimering af fejl.

Forbrugsundersøgelsen har i perioden 1994-2013 været baseret på en 3-årig stikprøve. Fra 2014 er Forbrugsundersøgelsen baseret på en 2-årig stikprøve. Dette er en forbedring af Forbrugsundersøgelsen, da tallene fremskyndes med 12 måneder.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Fra og med publiceringen af Forbrugsundersøgelsen 2017 er der kun en årlig publicering, der foretages derfor ikke revisioner fremover.