Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
America Solange Lohmann Rasmussen
39 17 31 56

slr@dst.dk

Hent som PDF

Forbrugsundersøgelsen

Kun 13 pct. af de kontaktede husstande har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen. Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,1 pct. mens den for fx brød er 2 pct. og 23 pct. for en sjældent købt vare som kondenseret mælk. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande.

Samlet præcision

Kun 2.253 husstande ud af 16.978 adspurgte husstande i valgte at deltage i Forbrugsundersøgelsen 2021. For det samlede forbrug for hele befolkningen er der en usikkerhedsmargin på +/- 1,1 pct., således at det samlede forbrug, som er estimeret til 333.341 kr. med 95 procents sikkerhed forventes at ligge mellem 326.226 kr. og 341.148 kr. For enkeltgrupperinger i befolkningen og varegrupper, der handles sjældent er usikkerheden større. Forbruget er således mere præcist beregnet for fx husstande med højere indkomster eller hvor hovedindkomstmodtageren er af dansk herkomst, er i arbejde, er over 60 år eller har uddannelse ud over grundskolen, da der er relativt flere i disse grupperinger, der har deltaget i undersøgelsen.

Stikprøveusikkerhed

Den samlede stikprøve for Forbrugsundersøgelsen 2021 bestod af i alt 17.516 husstande udtrukket i hhv. 2020 (7.499) og 2021 (9.535). I 2020 deltog 1.130 husstande, mens 1.123 husstande deltog i 2021, tilsammen 2.253 for FU2021. Deltagerprocenten for FU2021 blev således 13 pct. Stikprøveusikkerhed er beregnet for de enkelte forbrugsvaregrupper baseret på de husstande, som har valgt at deltage i undersøgelsen. I FU2021 er stikprøveusikkerhed baseret på svarene fra de 2.223 deltagende husstande. Stikprøveusikkerheden kvantificeres ved varianskoefficienten (den relative standardfejl).

Varianskoefficienten for det samlede forbrug pr. husstand i FU2021 blev 1,1 pct. Dette betyder, at 95% konfidensintervallet for det samlede forbrug pr. husstand er 333.341 kr. +/- 3807 kr.
Der er stor variation på stikprøveusikkerheden mellem det samlede forbrug og de specifikke forbrugsvarer. Forbrugsvarer som købes ofte, har en lavere stikprøveusikkerhed, end forbrugsvarer som købes sjældent. Brød er fx en varegruppe som de fleste husstande ofte køber i løbet af den to ugers regnskabsføring, de har haft i forbindelse med deltagelse i undersøgelsen. Varianskoefficienten på brød for en gennemsnitshusstand er 2 pct., mens den for fx konserveret mælk, er på 23 pct. Tilsvarende er varianskoefficienten 2,5 pct. i region hovedstaden, mens den er 3,2 pct. i region Sjælland for brød.

Anden usikkerhed

Stikprøvegrundlaget for undersøgelsen er beboede private husstandsadresser i Danmark for et givet år. Udtræksrammen indeholder ikke kun private husstande, men også fælleshusstande. Dette forsøges undgået i Forbrugsundersøgelsen, ved kun at udtrække husstande med maksimalt 8 beboere. Dette kan give en skævhed i forhold til, at vi ikke udtrækker store private husstande (husstande med mere end 8 personer), men dette problem skønnes at være minimalt.

Rammepopulationen baseres på to kalenderårs populationer og skal ramme målpopulationen i ét givet år. Målpopulationen repræsenteres således af en rammepopulation fra 2020 slået sammen med en fra 2021. I generelle træk rammepopulationen, som baseres på 2020i stor grad være dækkende for 2021. Dog kan nogle husstande skifte karakter fra 2020 til 2021.

I FU2021 var der 9 deltagende husstande som havde en anden husstandsadresse pr. 31. december 2021 end den de havde da de deltog i undersøgelsen i 2021. Disse husstande indgår i stikprøven med den husstandsadresse, som de havde da de deltog i undersøgelsen.

Husstanden kan ved regnskabsføringen have glemt at notere nogle udgifter, især i slutningen af de to ugers periode regnskabsføring. Analyser har vist, at der generelt regnskabsføres mindre i anden uge end i første uge, både antal indkøb og samlet beløb. Årsagen hertil er ikke entydig, men kan både handle om, at man glemmer og at regnskabsføringen har en vis ”disciplinerende” effekt. For at justere for det som glemmes, er regnskabsdata for den anden uge opregnet med 4 pct. Denne pct. sats er delvis vilkårlig sat på baggrund af tidligere analyser.

Husstandene kan ”pynte” på deres forbrug. Fx kan de registrere flere økologiske varer, end de reelt køber, da økologisk forbrug er positivt ladet. Husstandene kan tilsvarende vælge at nedtone forbrug af mere negativt ladede forbrugsvarer, som fx vin, spiritus og cigaretter. Dette kan biddrage til hhv. at overvurdere eller undervurdere forbruget.

Interviewerne bliver vejledt i, hvordan de skal instruere husstandene i at udfylde regnskabsskemaerne for at minimere fejl. Således bliver husstandene bedt om at notere deres forbrug hver dag i den 14 dages periode. Interviewerne tjekker ca. halvvejs i den 14 dages periode om husstandene er gået i gang med indberetningen, som aftalt.

Husstanden kan ved regnskabsføringen have glemt at notere nogle udgifter, især i slutningen af de to ugers periode regnskabsføring. Analyser har vist, at der generelt regnskabsføres mindre i anden uge end i første uge, både antal indkøb og samlet beløb. Årsagen hertil er ikke entydig, men kan både handle om, at man glemmer og at regnskabsføringen har en vis ”disciplinerende” effekt. For at justere for det som glemmes, er regnskabsdata for den anden uge opregnet med 4 pct. Denne pct. sats er delvis vilkårlig sat på baggrund af tidligere analyser.

Husstandene kan ”pynte” på deres forbrug. Fx kan de registrere flere økologiske varer, end de reelt køber, da økologisk forbrug er positivt ladet. Husstandene kan tilsvarende vælge at nedtone forbrug af mere negativt ladede forbrugsvarer, som fx vin, spiritus og cigaretter. Dette kan biddrage til hhv. at overvurdere eller undervurdere forbruget.

Interviewerne bliver vejledt i, hvordan de skal instruere husstandene i at udfylde regnskabsskemaerne for at minimere fejl. Således bliver husstandene bedt om at notere deres forbrug hver dag i den 14 dages periode. Interviewerne tjekker ca. halvvejs i den 14 dages periode om husstandene er gået i gang med indberetningen, som aftalt.

8356 af de 9535 tilfældigt udvalgte husstande ønskede ikke at deltage i Forbrugsundersøgelsen 2021. Hovedparten af disse nægtede at deltage (86,6 pct.), mens 50,3 pct. var ”ej truffet husstande”. De resterende 2.253 husstanse som valgte at deltage i undersøgelsen og som skal repræsentere alle, udgjorde 13,3 pct.

Blandt de 13,3 pct., der deltog, er der en større andel etnisk danske, en større andel pensionister, folk på arbejdsmarkedet, lønmodtagere grundniveau end i befolkningen Der er en større andel husstande med personer fra 60 år og op, mindre andel unge og husstande hvor hovedindkomstmodtageren har en grundskole. I opregningen er det forsøgt at rette op for disse skævheder.

Færre husstande med de laveste indkomster deltager. Selv om opregningen tager højde for dette, kan de høje indkomstgruppers deltagelse betyde at forbruget bliver overvurderet. Målet er, at mindst 1.100 husstande deltager i undersøgelsen hvert kalenderår, for at sikre ønsket, om at nå en samlet stikprøveusikkerhed på 1 pct. Stikprøven justeres i forhold til dette, ud fra en forventet besvarelsesprocent og omkring 5.000 husstandsadresser udtrækkes. Stikprøven suppleres med registeroplysninger om blandt andet indkomster og skatter. I alt indgår der ca. 2.200 adresser på deltagende husstande i stikprøven, den samlede stikprøve udgøres af ca. 10.000 adresser. Forbrugsundersøgelsen hviler således på et glidende gennemsnit over to år, hvor data fra år 1 bliver mængde og pris omregnet til år 2 niveau (det år man ønsker at sige noget om).

Stikprøveenheden i Forbrugsundersøgelsen er husstandsadresser, men det er private husstande, statistikken skal belyse. I og med at ”adresserne” udtrækkes tilfældigt, hænder det at der udtrækkes fx fælleshusstande, selv om der ved udtrækning udelades adresser med mere end 8 individer på adressen. Det er dog et fåtal af de udtrukne adresser der ikke er blevet selekteret fra i selve udtrækningen som også er fælleshusholdninger.

Antal beboere og husstande på adressen fastlægges af interviewer og interviewobjekter. Det glidende gennemsnit over to år, implicerer antagelser om opregningspopulationen. Fx hvis en husstand på fire, to voksne og to børn er udtrukket og har deltaget i år 2020 igen udtrækkes i 2021, men er gået i opløsning, behandles som om, intet var sket. Ligeledes antages det, at døde og udvandrede opvejes af nyfødte og indvandrede.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der er kombineret med en lang række registervariable. Undersøgelsen baserer sig på en simpelt tilfældigt trukket stikprøve.

Undersøgelsens årlige stikprøve er ikke stor nok til alene at give et sikkert estimat af forbruget. Derfor indgår stikprøve data fra det foregående år i den samlede beregning for året. Undersøgelsen får dermed karakter af en slags "glidende gennemsnit".

Undersøgelsen er gennem en årerække gennemført efter den samme fremgangsmåde. Dels for at sikre en bedre sammenligning over tid, dels for at fremkomme med hurtigere resultater og minimering af fejl.

Forbrugsundersøgelsen har i perioden 1994-2013 været baseret på en 3-årig stikprøve. Fra 2014 er Forbrugsundersøgelsen baseret på en 2-årig stikprøve. Dette er en forbedring af Forbrugsundersøgelsen, da tallene fremskyndes med 12 måneder.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Fra og med publiceringen af Forbrugsundersøgelsen 2017 er der kun én årlig publicering, og der foretages derfor ikke revisioner fremover.