Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Kun 2.651 husstande ud af 32.150 adspurgte husstande valgte at deltage i Forbrugsundersøgelsen 2024. For det samlede forbrug for hele befolkningen er der en usikkerhedsmargin på +/- 1,4 pct., således at det samlede forbrug, som er estimeret til 377.034 kr. med 95 procents sikkerhed, forventes at ligge mellem 366.740 kr. og 387.329 kr. For enkeltgrupperinger i befolkningen og varegrupper, der handles sjældent, er usikkerheden større. Forbruget er således mere præcist beregnet for fx husstande med højere indkomster, eller hvor hovedindkomstmodtageren er af dansk herkomst, er i arbejde, er over 49 år eller har uddannelse ud over grundskolen, da der er relativt flere i disse grupperinger, der har deltaget i undersøgelsen.

Stikprøveusikkerhed

Den samlede stikprøve for Forbrugsundersøgelsen 2024 (FU2024) bestod af i alt 32.150 husstande udtrukket i hhv. 2023 (12.675) og 2024 (19.475). I 2023 deltog 1.148 husstande, mens 1.503 husstande deltog i 2024, tilsammen 2.651 for FU2024. Deltagerprocenten for FU2024 blev således 8 pct. Stikprøveusikkerhed er beregnet for de enkelte forbrugsvaregrupper baseret på de husstande, som har valgt at deltage i undersøgelsen. I FU2024 er stikprøveusikkerhed baseret på svarene fra de 2.651 deltagende husstande. Stikprøveusikkerheden kvantificeres ved varianskoefficienten (den relative standardfejl).

Varianskoefficienten for det samlede forbrug pr. husstand i FU2024 blev 1,4 pct. Dette betyder, at 95 pct. konfidensintervallet for det samlede forbrug pr. husstand er 377.033 kr. +/- 10.295 kr. Der er stor variation på stikprøveusikkerheden mellem det samlede forbrug og de specifikke forbrugsvarer. Forbrugsvarer, som købes ofte, har en lavere stikprøveusikkerhed end forbrugsvarer, som købes sjældent. Brød er fx en varegruppe, som de fleste husstande ofte køber i løbet af den to ugers regnskabsføring, de har haft i forbindelse med deltagelse i undersøgelsen. Varianskoefficienten på brød for en gennemsnitshusstand er 1,8 pct., mens den for fx indmad, er på 18,6 pct. Tilsvarende er varianskoefficienten 3,4 pct. i Region Hovedstaden, mens den er 4,6 pct. i Region Nordjylland for brød.

Anden usikkerhed

Stikprøvegrundlaget for undersøgelsen består af beboede private husstandsadresser i Danmark i et givent år. Selve udtræksrammen omfatter dog både private husstande og fælleshusstande. For at undgå at inkludere fælleshusstande i Forbrugsundersøgelsen udtrækkes derfor kun husstande med maksimalt otte beboere. Denne afgrænsning kan medføre en vis skævhed, da større private husstande (med mere end otte personer) ikke indgår i stikprøven. Det vurderes dog, at denne skævhed har en begrænset betydning for undersøgelsens resultater.

Rammepopulationen baseres på to kalenderårs populationer og skal ramme målpopulationen i ét givet år. Målpopulationen repræsenteres således af en rammepopulation fra 2023 slået sammen med en fra 2024. I generelle træk vurderes rammepopulationen, som baseres på 2023, i stor grad at være dækkende for 2024. Dog kan nogle husstande skifte karakter fra 2023 til 2024.

Analyser har vist, at der generelt regnskabsføres mindre i anden uge end i første uge, både antal indkøb og samlet beløb. Årsagen hertil er ikke entydig, men det kan både skyldes, at husstandene glemmer at registrere udgifter, og at regnskabsføringen gør dem mere opmærksomme på deres forbrug, hvilket kan føre til færre indkøb. For at justere for faldet, er regnskabsdata for den anden uge opregnet med 4 pct. Denne procentsats er delvist baseret på tidligere analyser.

Husstandene kan have en tendens til at rapportere et forbrug, der afviger fra det faktiske. Fx kan de registrere flere økologiske varer, end de reelt køber, da økologisk forbrug opfattes positivt. Husstandene kan tilsvarende vælge at nedtone forbrug af mere negativt ladede forbrugsvarer, som fx vin, spiritus og cigaretter. Dette kan biddrage til hhv. at overvurdere eller undervurdere forbruget.

I løbet af indsamlingsåret 2024 forbedrede vi respondenternes indsamlingsværktøj. Det gør det nu muligt for dem at scanne eller fotografere deres kvitteringer, hvorefter kvitteringen uploades automatisk. Ved hjælp af AI bliver varer og beløb kategoriseret efter formål.

Denne forbedring har ikke blot reduceret respondenternes arbejdsbyrde, men også øget datakvaliteten, da vi nu modtager deres faktiske kvitteringer. På sigt forventer vi, at data for deltagernes anden uge ikke længere skal opjusteres med 4 pct.

Interviewerne bliver vejledt i, hvordan de skal instruere husstandene i at udfylde regnskabsskemaerne for at minimere fejl. Vi har ligeledes udarbejdet instruktionsvideoer, der vejleder respondenterne i hvad der skal medtages. Således bliver husstandene bedt om at notere deres forbrug hver dag i 14 dage, regnskabsføringen varer. Interviewerne tjekker ca. halvvejs i perioden, om husstandene er gået i gang med indberetningen som aftalt.

Af de 32.150 tilfældigt udvalgte husstande ønskede 29.499 ikke at deltage i Forbrugsundersøgelsen 2024. Det svarer samlet set til 92 pct. frafald. Blandt de ikke deltagende husstande skyldtes hovedparten, at de ikke ønskede at deltage, mens 39 pct. var husstande, der ikke kunne træffes. De resterende tilfælde kan henføres til andre former for frafald. I alt 2.651 husstande valgte at deltage i undersøgelsen, svarende til 8 pct., og disse udgør grundlaget for de resultater, der skal repræsentere alle udvalgte husstande.

Blandt de 8 pct., der deltog, er der en større andel etnisk danske, en større andel pensionister, folk på arbejdsmarkedet, lønmodtagere på grundniveau end i befolkningen som helhed. Der er endvidere en større andel husstande med personer fra 60 år og op, en mindre andel unge og husstande, hvor hovedindkomstmodtageren har en grundskole. I opregningen er det forsøgt at rette op for disse skævheder.

Færre husstande med de laveste indkomster deltager. Selv om opregningen tager højde for dette, kan de høje indkomstgruppers deltagelse betyde, at forbruget bliver overvurderet. Målet er, at mindst 1.600 husstande deltager i undersøgelsen hvert kalenderår, for at sikre ønsket om at nå en samlet stikprøveusikkerhed på 1 pct. Stikprøven justeres i forhold til dette ud fra en forventet besvarelsesprocent. Stikprøven suppleres med registeroplysninger om blandt andet indkomster og skatter.

I de senere år har det i stigende grad været vanskeligt at få husstande til at deltage i undersøgelsen. Det skyldes blandt andet, at vi er gået fra at gennemføre interviewenes via CAPI (personlige interview) til nu udelukkende at anvende CATI/CAWI (telefon-/webbaserede interview). Det er lettere for respondenter at afvise deltagelse, når de selv skal besvare spørgeskemaet via web og eller via telefon, end når en interviewer står fysisk ved hoveddøren. Det er også blevet vanskeligere at træffe husstandene, da GDPR regler gør det sværere at få adgang til deres telefonnumre, ligesom et stigende antal danskere i dag har arbejdsgiverbetalte telefoner, som ikke er offentligt tilgængelige.

Forbrugsundersøgelsen hviler på et glidende gennemsnit over to år, hvor data fra år 1 bliver mængde- og prisomregnet til år 2 niveau (det år man ønsker at sige noget om).

Stikprøveenheden i Forbrugsundersøgelsen er husstandsadresser, men det er private husstande, statistikken skal belyse. I og med at ”adresserne” udtrækkes tilfældigt, hænder det at der udtrækkes fx fælleshusstande, selv om der ved udtrækning udelades adresser med mere end otte individer på adressen. Det er dog et fåtal af de udtrukne adresser, der ikke er blevet selekteret fra i selve udtrækningen, som også er fælleshusholdninger.

Antal beboere og husstande på adressen fastlægges af interviewer og interviewobjekter. Det glidende gennemsnit over to år, forudsætter visse antagelser om opregningspopulationen. Fx hvis en husstand på fire (to voksne og to børn) deltog i 2023, bliver udtrukket igen i 2024, men er opløst, behandles den som uændret. Ligeledes antages det, at døde og udvandrede opvejes af nyfødte og indvandrede.

En anden usikkerhed opstår, når vi benytter tal fra eksterne kilder, som vi ikke har indflydelse på. Nationalregnskabets hovedrevision i juni 2025, der havde tilbagevirkende kraft, må formodes at have påvirket resultaterne i FU2023. Pris- og mængdeomregningen af tallene for 2022 blev gennemført på et tidspunkt, hvor de anvendte kvartalstal fra Nationalregnskabet endnu ikke var opdateret som led i hovedrevisionen. Dette kan have betydet, at de beregnede niveauer for FU2023 er blevet en smule højere, end de ellers ville have været.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der er kombineret med en lang række registervariable. Undersøgelsen baserer sig på en simpelt tilfældigt trukket stikprøve.

Undersøgelsens årlige stikprøve er ikke stor nok til alene at give et sikkert estimat af forbruget. Derfor indgår stikprøvedata fra det foregående år i den samlede beregning for året. Undersøgelsen får dermed karakter af en slags "glidende gennemsnit".

Undersøgelsen er gennem en årerække gennemført efter den samme fremgangsmåde. Dels for at sikre en bedre sammenligning over tid, dels for at fremkomme med hurtigere resultater og minimere fejl.

Forbrugsundersøgelsen har i perioden 1994-2013 været baseret på en 3-årig stikprøve. Fra 2014 er Forbrugsundersøgelsen baseret på en 2-årig stikprøve. Dette er en forbedring af Forbrugsundersøgelsen, da tallene fremskyndes med 12 måneder.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Fra og med publiceringen af Forbrugsundersøgelsen 2017 er der kun én årlig publicering, og der foretages derfor ikke revisioner fremover.