Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Under Nordisk socialstatistikkomité (NOSOSKO) publiceres statistik til sammenligning på tværs af de nordiske lande herunder statistik for folke- og førtidspensionister. Publikationen Social tryghed beskriver forskelle og ligheder mellem de nordiske landes pensionssystemer.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken er påvirket af ændringer i pensionslovgivningen og administrative omlægninger.

For 2021 udgives der data for samtlige årets 12 måneder frem for kun januar som tidligere. Her udskilles seniorpension også fra førtidspension. Det giver et unaturligt fald i antallet af førtidspensionister på omkring 8.000 personer.

Mellem 2004 og 2007 blev folkepensionsalderen sænket fra 67 år til 65 år. Fra 2019 til 2022 hæves folkepensionsalderen igen fra 65 til 67 år. Folkepensionsalderen påvirker både antallet af folke- og førtidspensionister. Fra 2013 betyder førtidspensionsreformen at personer under 40 år som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension, men skal indgå i et eller flere ressourceforløb, medmindre personen åbenlyst ikke kan komme til at arbejde igen. Personer over 40 skal indgå i ét ressourceforløb inden førtidspension kan tilkendes. Seniorførtidspensionsreformen fra 2014 giver nedslidte med tilknytning til arbejdsmarkedet og med højst 5 år til folkepensionsalderen ny mulighed for at søge om førtidspension. Disse reformer påvirker både antallet af førtidspensionister og aldersprofilen.

I 2003 blev reglerne for førtidspension ændret, og førtidspension tilkendt herefter kommer på den ny ordning. Det medfører, at antallet af førtidspensionister på de gamle ordninger fremadrettet falder gradvist.

Som følge af en administrativ omlægning indeholder opgørelsen for året 1995 tal for pensionister med bopæl i udlandet (som både modtager dansk pension og EU-pension). Disse tal indgik ikke i opgørelsen for 1994, hvorfor tallene ikke umiddelbart er sammenlignelige.

Fra januar 1994 bliver de sociale pensioner gjort skattepligtige, og derfor er tallene ikke umiddelbart sammenlignelige før og efter januar 1994.

Pensionslovgivningen blev ændret i 1984, og tallene før og efter dette år er ikke umiddelbart sammenlignelige.

Sammenhæng med anden statistik

Der findes også opgørelser af antallet af pensionister i statistikkerne om offentligt forsørgede og i indkomststatistikken.

Statistikbanktabellen AUK02: Offentligt forsørgede (fuldtidsdeltagere) efter type, ydelsestype, alder og køn har opgørelse af antal personer med førtidspension og med skånejob. Disse to grupper svarer til antallet af personer på førtidspension (eksklusive personer der får invaliditetsydelse). Statistikken for offentligt forsørgede er offentliggjort på kvartaler. Tallet for 1. kvartal for offentligt forsørgede er derfor lidt større end antallet af førtidspensionister i januar måned i pensionsstatistikken.

Statistikbanktabellerne INDKP104 (personindkomststatistikken) og AINDK1 (A-indkomststatistikken) har opgørelser af antal folkepensionister og førtidspensionister. Disse to statistikkers opgørelser omfatte kun personer, der har haft bopæl i Danmark hele året. Pensionister, der er døde i løbet af året, indgår fx ikke i disse statistikker. De har derfor et lavere antal af pensionister end pensionsstatistikken. Dertil kommer, at der kan være mindre beløbsmæssige afvigelser. Dette hænger blandt andet sammen med, at der kan være foretaget efterreguleringer af pensionen efter data er udtrukket til pensionsstatistikken.

Intern konsistens

I pensionsstatistikken tælles alle pensionister med uanset om de har bopæl i Danmark eller bor i udlandet. Dette er anerledes i statistikkerne om offentligt forsørgede og indkomster, hvor det kun er pensionister med bopæl i Danmark som er målgruppen for statistikken. Indkomststatistikkens pensionsdata er baseret på data fra Skat. Denne statistik er baseret på et senere dataudtræk. Efterreguleringer foretaget i den mellemliggende periode kan give anledning til mindre beløbsmæssige afvigelser.