Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Stort set alle færdselsuhelds med personskader, der kommer til politiets kendskab, indberettes til Danmarks Statistik. Der foreligger instrukser for registreringen af oplysningerne dog kan registreringen af oplysningen om alvorligt eller lettere tilskadekommen i nogle tilfælde være en vurdering på skadestedet. Både i blanketsystemet og i det nye elektroniske system udfylder politiet oplysningerne til Danmarks Statistik/Vejdirektoratet i forbindelse med, at de udfylder politirapporten. Derved er Danmarks Statistiks opgørelse over færdselsuheld med personskade så tæt på politiets og vejdirektoratets opgørelser som muligt.

Uheldets sværhedsgrad har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Undersøgelser har vist, at stort set alle uheld med dræbte bliver indberettet. Uheld med alvorlig personskade indberettes hyppigere end uheld med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler hyppigere indberettet end uheld med cykler/knallerter. Focus er derfor oftest rettet mod de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab. Færdselssikkerhedskommissionen handlingsplan frem til 2020 forholder sig til statistikken baseret på politiets indberetninger.

Antallet af færdselsuheld med personskade, der registreres af politiet og dermed i Danmarks Statistik/Vejdirektoratet er dog væsentligt undervurderet i forhold til det faktiske antal. I gennemsnit kommer under en tiendedel af alle personskader til politiets kendskab (hvis de personer, der er impliceret i et materialeskadeuheld, og som efterfølgende har opsøgt skadestuen medregnes, udgør andelen omkring en femtedel). Disse manglende registreringer af personskader i færdselsuheld stammer fra de uheld hvor politiet ikke er blevet tilkaldt og hvor personerne selv efterfølgende er taget på skadestuen. Den overvejende del af disse manglende registreringer formodes at skulle placeres under skadetypen "Lettere tilskadekommen".

Undersøgelser har vist at i en del tilfælde æd Koblingen af færdselsuheldsstatistikkens oplysninger med oplysningerne fra skadestue- og sygehusregistreringen viser dog at kun ca. en tiendedel af alle personskader i de seneste år er kommet til politiets kendskab. Resultaterne af samkøring med skadestue- og sygehusregistreringer indgår i tabellen MOERKE i Statistikbanken. Proceduren for registrering af personer, der henvender sig på skadestuerne pga. et færdselsuheld skulle være nogenlunder ensartet. Odense Universitetshospital har foretaget nogle undersøgelser herom der tyder på forskelle i skadestuernes procedure for registrering. De offentliggjorte tal af besøg på skadestuerne efter et færdselsuheld afspejler denne registreringspraksis. Oplyningerne Offentliggøres alene på landsbasis.
En mere præcis afgrænsning af skadestuerne registrering i 2014, skønnes at have reduceret antallet med 1,5-2 pct.

Uheld, der ikke anmeldes til politiet eller på skadestuen men alene anmeldes til forsikringsvirksomheder indgår ikke i denne statistik og heller ikke i tabellen MOERKE i statistikbanken.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Et generelt problem ved færdselsuheldsstatistikken er, at den ikke omfatter de uheld med personskade, der ikke er kommet til politiets kendskab men kun registreres på skadestuerne. Uheldets sværhedsgrad, dvs. om personer er blevet dræbt eller er kommet alvorligt eller lettere tilskade, og transportmidlets art har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Undersøgelser har godtgjort, at stort set alle uheld med dræbte bliver indberettet. Uheld med alvorlig personskade indberettes hyppigere end uheld med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler hyppigere indberettet end uheld med cykler/knallerter. I den særskilte tabel i statistikbanken (MOERKE) har DST koblet færdselsuheldsstatistikkens oplysninger med oplysningerne fra skadestue- og sygehusregistreringen. Tabellen viser, at andelen af alle personskader, der kommer til politiets kendskab er faldet fra i 2001 at ligge næsten en femtedel til i dag en tiendedel. Resultaterne af samkøring med skadestue- og sygehusregistreringer indgår i tabellen MOERKE i Statistikbanken

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Pålideligheden for færdselsuheldsstatistikken vurderes som god. Både i blanketsystemet og i det nye elektroniske system udfylder politiet oplysningerne til Danmarks Statistik/Vejdirektoratet i forbindelse med, at de udfylder politirapporten. Derved er Danmarks Statistiks opgørelse over færdselsuheld med personskade så tæt på vejdirektoratets opgørelser som muligt.

Antallet af færdselsuheld med personskade der registreres af politiet og dermed i Danmarks Statistik/Vejdirektoratet er dog væsentligt undervurderet i forhold til det faktiske antal.

Det skyldes at statistikken ikke omfatter uheld med personskade, der ikke er kommet til politiets kendskab. I en særskilt tabel i statistikbanken (MOERKE) har DST koblet færdselsuheldsstatistikkens oplysninger med oplysningerne fra skadestue- og sygehusregistreringen. Uheld, der ikke anmeldes til politiet eller på skadestuen men alene anmeldes til forsikringsvirksomheder indgår ikke i statistikken.

Uheldets sværhedsgrad (alvorlig/mindre alvorlig tilskadekomne) og transportmidlets art har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Undersøgelser - samkøring med dødsårsagsregistret og samkøring med registreringer af skadestuebesøg og sygehusindlæggelser forårsaget af færdselsuheld - har godtgjort, at stort set alle uheld med dræbte bliver indberettet. Uheld med alvorlig personskade indberettes hyppigere end uheld med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler hyppigere indberettet end uheld med cykler/knallerter. I gennemsnit kommer kun ca. en femtedel af alle personskader til politiets kendskab.

Kvalitets af data må derfor anses at være meget høj for uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne og noget lavere dækkende for uheld med lettere tilskadekomne personer.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Fra og med 2003 publiceres kun endelige tal.

Tidligere afveg de foreløbige månedlige opgørelser lidt fra den endelige årsopgørelse over antal uheld, personskader, dræbte og tilskadekomne. I 2002 var det endelige antal uheld 0,4 pct. mindre end det foreløbige antal. Den endelige opgørelse for tilskadekomne og dræbte var henholdsvis 0,3 pct. højere og 0,9 pct. lavere end den foreløbige opgørelse.