Gå til sidens indhold

Befolkningsfremskrivning

En befolkningsfremskrivning giver et bud på den fremtidige befolknings størrelse og sammensætning med hensyn til køn, alder, kommune og herkomst. Dette gøres ud fra en række forudsætninger og antagelser om til- og fraflytning, dødlighed og fertilitet. Fremskrivningen tager udgangspunkt i, at udviklingen de seneste år fortsætter. Ofte er udviklingen i fx tilflytning en anden end antaget, og derfor vil fremskrivningen oftest ikke ramme den faktiske udvikling helt præcist.

Danmarks Statistik har siden 1963 udarbejdet befolkningsfremskrivninger. Fra 2010 er de lavet i samarbejde med den uafhængig institution, DREAM, der har til formål at udvikle og vedligeholde analyseredskaber til strukturpolitik.

Indhold

Med udgangspunkt i fremskrivningen for hele Danmark laver Danmarks Statistik efterfølgende fremskrivninger, der kan fordeles på køn, alder, landsdele og kommuner. Som en del af fremskrivningerne, findes også tal for befolkningens bevægelser i form af levendefødte, døde, ind- og udvandrede.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Befolkningsfremskrivningerne laves på grundlag af historiske data vedrørende befolkningens sammensætning på køn, alder og herkomst samt fertilitet, dødelighed, ind- og udvandringer og flytninger.

Antagelser om den fremtidige udvikling i fertilitet, dødelighed og vandringer er nødvendige for at kunne lave fremskrivningerne.

Fremskrivningerne laves hvert år med udgangspunkt i befolkningen 1. januar. Udgivelse finder sted i starten af maj.

Der laves både en fremskrivning for hele landet samt fremskrivninger for de 11 landsdele og 98 kommuner.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Fremskrivningerne for kommuner anvendes også i stor udstrækning af kommunerne og danner grundlag for kommunernes egne fremskrivninger, der ofte medtager en række lokale faktorer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks fremskrivning. Fremskrivningen kan komme at blive brugt af kommunerne til planlægning af institutioner, skoler og behov for plejehjem i fremtiden. Danmarks Statistiks fremskrivning har også stor interesse for lokale medier i hele landet.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Befolkningsfremskrivningen bygger på tidligere års udvikling er et bud på befolkningsudviklingen. Dette gøres ud fra en række forudsætninger og antagelser om til- og fraflytning, dødlighed og fertilitet. Fremskrivningen tager udgangspunkt i, at udviklingen de seneste år fortsætter. Ofte er udviklingen i fx tilflytning en anden end antaget, og derfor vil fremskrivningen oftest ikke ramme den faktiske udvikling helt præcist.

I 2022 ramte fremskrivningen for Danmark 0,1 procentpoint under den faktiske befolkningsvækst. Usikkerheden på kommunalt niveau knytter sig i vid udstrækning til, at lokale udbygningsplaner og lokale beslutninger ikke indgår i modellen. Særligt i 2020 og 2021 har Covid19-pandemien givet en usikkerhed. I 2022 ramte 73 procent af kommunerne plus minus 0,5 procentpoint af den faktiske befolkningsvækst det første år.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistik er udkommet som annonceret uden forsinkelser i maj eller juni måned.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Hver fremskrivning er en ny statistik og skal ikke anvendes til tidsserier med tidligere fremskrivninger.

Med fremskrivningen 2010 lavede Danmarks Statistik for første gang fremskrivningen for hele Danmark i samarbejde med DREAM, og man gik ved denne lejlighed over til en ny fremskrivningsmodel, som var baseret på DREAMs tidligere model.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Befolkningsfremskrivningerne offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken under enmet Befolkningsfremskrivning. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed