Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik.
Flemming von Hadeln Løve
39 17 37 27

fll@dst.dk

Hent som PDF

Arbejdstidsregnskab (ATR)

Statistikken baserer sig hovedsageligt på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som integrerer og harmoniserer en lang række datakilder i et statistiksystem, som kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er en totaltælling af befolkningen. I forbindelse med COVID-19 er usikkerhed forøget, da fx hjemsendelser, opsigelser og lønkompensation betyder, at det først på et senere tidspunkt kan identificeres klart hvem, der har været i arbejde og hvor mange timer, der er præsteret.

Samlet præcision

Usikkerheden på tallene hænger sammen med usikkerheden på de kilder, der anvendes.

Statistikken baserer sig hovedsageligt på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), der er et forløbsregister baseret på integration og harmonisering af en lang række register i Danmarks Statistik. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. Data foreligger på et meget detaljeret niveau, hvilket gør afgrænsningen af populationen og begreber meget præcis. På den baggrund vurderes kvaliteten at trumfer andre opgørelser af arbejdsmarkedsstatistik i både ind- og udland.

Kvaliteten af betalte timer (såkaldte løntimer) er ikke lige så høj som andre begreber i AMR, men dog relativ høj sammenlignet med surveybaserede opgørelser. I modsætning til surveybaserede opgørelser, hvor man spørger de beskæftigede selv, hvor mange timer de arbejder, og som derfor bl.a. er betinget af hukommelse og stikprøveusikkerhed, så er de registerbaserede opgørelser af arbejdstimer baseret på de administrative lønsystemer, der også indberettes til SKAT. Fordi oplysningerne dermed er knyttet til både lønindkomst og skattebetaling anses de for at være af en relative høj kvalitet. Det betyder også, at præsterede timer er afgrænset til ikke at inkludere illegale aktiviteter og ubetalte timer, hvilket er oplysninger der af naturlige årsager ikke foreligger i administrative kilder. Illegale aktiviteter og ubetalte timer er oplysninger, der kun kan tilvejebringes ved surveys, hvor man spørger de beskæftigede selv. Dermed er disse oplysninger betinget af såvel hukommelse og de beskæftigedes vilje til at svare, ligesom oplysningerne på grund af stikprøveusikkerhed kun vil foreligge på et relativt aggregeret niveau.

Oplysninger om løntimer kommer fra statistikken Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL), hvor løntimerne i nogle tilfælde er imputeret og derfor er der usikkerhed om disse oplysninger. Andelen af imputeret løntimer for lønmodtagere er dog faldet fra 2008, hvor andelen udgjorde godt 14 pct., til under 4 pct. i 2015. Der er større usikkerhed om løntimerne for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Det skyldes, at timeoplysningerne for selvstændige og medarbejdende ægtefæller er imputeret på baggrund af løntimer for lønmodtagere fra BfL opregnet med hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller siger de arbejder sammenlignet med lønmodtagere i arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Arbejdstidsregnskabet (ATR) omdanner løntimer fra AMR på jobniveau til præsterede timer med brug af faktorer beregnet ved hjælp af den årlige lønstrukturstatistik på mere aggregeret niveau. Timeoplysningerne vurderes at passe på et overordnet niveau, men oplysningerne på detaljeret niveau skal tolkes med forsigtighed.

Eftersom der indgår foreløbige strukturopgørelser fra arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) , så vil fremskrivningsperioden i ATR være reduceret i forhold til tidligere versioner, således at der maksimalt fremskrives med 15 måneder. De 15 måneders fremskrivning forekommer i opgørelsen af 1. kvartal i juni måned, mens der fx ved opgørelsen af 2. kvartal i september kun vil være fremskrevet for seks måneder. Dette øger kvaliteten af statistikken betydeligt sammenlignet med tidligere versioner af ATR. Ved at kombinere struktur- og konjunkturstatistikker sikres både data af høj kvalitet fra strukturopgørelser og opgørelser af de seneste perioder ved at fremskrive med de hurtigere konjunkturstatistikker. Endvidere bidrager det til konsistensen både over tid og mellem variable, at hovedkilden der benyttes til fremskrivning er beskæftigelse for lønmodtagere (BfL), der også er hovedkilden for lønmodtagere i AMR.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik, da data ikke er baseret på stikprøver.

Anden usikkerhed

Særlige forhold ved offentliggørelse i 2020 og 2021

Arbejdsmarkedet og dermed Arbejdstidsregnskabet (ATR) har været kraftigt på¬virket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedluknin¬gen. De ekstraordinære forhold i den sidste del af første kvartal 2020 og resten af 2020 og foreløbig første og andet kvartal 2021, betyder, at opgørelsen af præsterede timer er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Ligeledes har den nye ferielov som trådte i kraft 1. september 2020 bevirket en ændring mønsteret for betalte timer for specielt de nyansatte funktionærer, som i modsætning til tidligere har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse.

Beskæftigelse: Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) er en af hovedkilderne i Arbejdstidsregnskabet. Nedlukningen og foranstaltningerne til at afbøde virkningerne heraf påvirker opgørelsen af beskæftigelsen, men påvirkningen begrænses af, at lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fortsat indgår som beskæftigede. Dette gælder også lønmodtagere, som er hjemsendt uden at arbejde, herunder lønmodtagere som virksomheden modtager lønkompensation for. I forbindelse med hjemsendelser vil nogle ansatte særligt i perioderne med omfattende nedlukninger have længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette bliver der metodemæssigt kompenseret for ved at justere grænserne for, hvor lange fraværsperioder der medtages. Usikkerheden er større, jo mere omfattende ned¬lukningen er.

Præsterede timer og den nye ferielov: I ATR fremskrives fraværet, herunder feriemønstre på baggrund af forholdet mellem præsterede og betalte timer i foregående år, og derfor har det som følge af den ændrede ferie¬lovgivning været nødvendigt at korrigere de præsterede timer for de sidste fire måneder af 2020 og foreløbig første kvartal 2021. Denne korrektion er sket med udgangspunkt i Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) og fordelingen af timeantallet på jobbene i 2018 0g 2019.

Præsterede timer og COVID-19-restriktioner: Nedlukningen og foranstaltningerne til at afbøde virkningerne heraf, har reduceret antallet af præsterede timer betydeligt. For at afspejle dette, er den sædvanlige beregning af præsterede timer korrigeret på baggrund af nye kilder.

For private lønmodtagere er data fra lønkompensationsordningen benyttet til kor¬rektion af antal præsterede timer. Lønkompensation bliver udbetalt på grundlag af forventet nedlukning, men nogle private virksomheder kunne i foråret 2020 åbne tidligere end først antaget. De oprindeligt udbetalte beløb skal derfor korrigeres. Denne forventede korrektion er der forsøgt at tage højde for ved beregningen af præsterede timer ud fra datoerne for genåbning af de forskellige aktiviteter og med oplysninger fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Vinteren 2020 og forårets 2021 nedlukning vil blive håndteret på samme måde, men inddragelse af AKU ved udgivelse af første kvartal 2021. I forbindelse med lønkompensationsordningen skal virksomhederne indberette, hvor mange der har været sendt hjem i de perioder hvor de har modtaget lønkompensation. Når de endelige korrektioner for udbetalt lønkompensation foreligger, vil de blive inddraget i beregningen af antal præsterede timer og data vil blive korrigerede fra første kvartal 2020 og frem. Det vides på nuværende tidspunkt ikke hvornår denne korrektion vil være afsluttet.

I beregningen af de præsterede timer for den offentlige sektor indgår antagelser om antallet af personer, som ikke kan arbejde hjemmefra, og datoer for genåbning til grund. I det offentlige blev mange sendt hjem, men en stor del har arbejdet hjemmefra. Oplysninger fra Arbejdskraftundersøgelsen om forholdet mellem faktisk og betalt arbejdstid for personer, der er ansat i det offentlige, er sammen med fraværsoplysninger fra de offentlige lønindberetninger brugt til skønsmæssige kor¬rektioner af antal præsterede timer i det offentlige. I vinterens nedlukning er brugt de samme antagelser, dog med en antagelse om, at forårets erfaringer med hjemmearbejde har gjort, at færre ikke har kunnet arbejde.

For de selvstændige og medarbejdende ægtefæller har det ikke været muligt at kor¬rigere de præsterede timer. For denne gruppe forventes der tidligst beregninger når Arbejdsmarkeds strukturdata for 2020 foreligger.

Lønsummen: Lønsummen i virksomheder og organisationer har i tidligere udgivelser været lavere end den faktiske optjente lønsum. I perioden fra 1. september og frem til den 31. august har der været tale om et overgangsår i forbindelse med den nye ferielov. Hvor feriepenge tidligere indgik i lønsummen når de blev optjent indgår de i overgangsåret og efterfølgende når ferien afholdes. Dette har især haft betydning for lønsummen for de timelønnede og fratrådte funktionærer. Arbejdsgiveren skulle senest 31. december 2020 indberette feriepenge for overgangsåret. Lønsummen er nu indarbejde med tilbagevirkende kraft i ATR og er i overgangsåret større end tidligere udgivelser fra 3. kvartal 2019 og frem til 4. kvartal 2020. I udgivelser fremadrettet indgår lønsummen når ferien afholdes.

Sæsonkorrektion: De sæsonkorrigerede serier er generelt mere usikre end normalt pga. den atypiske udvikling på arbejdsmarkedet i 2020 og 2021 som følge af COVID-19.

Generelt i forhold til Arbejdstidsregnskabet udføres tilpasning til manglende respons og manglende information om lønnet arbejdstid i de kilder, som arbejdstidsregnskabet (ATR) gør brug af. For en beskrivelse af de primære kilders statistiske usikkerhed henvises til den respektive dokumentationsstatistik.

Generelt er kvaliteten af data blevet betydeligt bedre med brug af de nye eIndkomst-kilder, og endnu bedre ved overgang til at anvende AMR. Tidligere blev ATR beregnet ved at sammensætte data fra mange forskellige kilder. Efter omlægningen i 2012 bygger ATR primært på eIndkomst-kilder. Dermed blev datagrundlaget det samme for de fleste af de kilder der indgår i ATR, hvilket sikrer en høj grad af intern konsistens. Ved overgangen til AMR blev præcisionen forbedret endnu en gang, fordi der i AMR integreres og harmoniseres en meget lang række datakilder i ét statistiksystem. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, især i forhold til periodiseringen af overgangen fra en arbejdsmarkedstilstand til en anden. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. Læs mere om præcision i AMR.

Over tid bliver eIndkomst bedre. Således er et kvalitetsmål for beregningen af præsterede timer, hvor stor en andel af de indberettede betalte timer til eIndkomst, der er blevet imputeret, fordi de enten ikke er blevet indberettet eller fordi de er vurderet til at være invalide:

År I alt Heraf: Virksomheder og organisationer Offentlig forvaltning og service
2008 14,6 pct. 17,7 pct. 7,8 pct.
2009 11,6 pct. 13,5 pct. 7,7 pct.
2010 10,6 pct. 11,9 pct. 8,1 pct.
2011 8,3 pct. 9,6 pct. 5,7 pct.
2012 5,8 pct. 7,1 pct. 3,1 pct.
2013 4,2 pct. 4,8 pct. 2,9 pct.
2014 3,6 pct. 3,7 pct. 3,2 pct.
2015 3,3 pct. 3,6 pct. 2,9 pct.
2016 3,2 pct. 3,3 pct. 2,8 pct.
2017 2,9 pct. 3,1 pct. 2,6 pct.

Generelt er der således en tendens til, at flere og flere indberetter betalte timer til eIndkomst, hvilket sikrer en bedre kvalitet hen over tid. Endvidere er retningslinjerne fra SKAT vedrørende indberetning af betalte timer til eIndkomst blevet klarere, og præcisionen og kendskabet til begreberne er øget hos indberetterne over tid, således at man fx bliver opmærksom på at ubetalte fraværstimer ikke skal indgå i de indberettede betalte arbejdstimer.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Usikkerheden på tallene hænger sammen med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den kilde, der anvendes helt grundlæggende til beskrivelse af niveau og udviklinger, er arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). Endvidere vil den begrebsmæssigt konsistente, og over tid ensartede bearbejdning af kilderne, bidrage til en reduktion af usikkerheden på tallene. Især betyder sammenstillingen af kilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i statistikken. Disse fejl og uregelmæssigheder bliver tilbagerapporteret til primærkilderne, hvorved arbejdet med integration af data er med til at øge den generelle datakvalitet i primærstatistikkerne.

For en beskrivelse af usikkerhed på de anvendte kilder henvises til deres Statistikdokumentation.

  1. Arbejdsmarkedsregnskabet se Statistikdokumentation AMR
  2. Lønstrukturstatistikken se Statistikdokumentation LON
  3. Indkomststatistikken se Statistikdokumentation AINDK
  4. Beskæftigelse for lønmodtagere se Statistikdokumentation BfL.

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er den gruppe, for hvem der findes de mindst præcise oplysninger om antal job (med aktivitet over 1 ugentlig arbejdstime), joblængder (varighed af de enkelte job) og arbejdsomfang i de enkelte job i datakilderne. Konsekvensen er, at informationerne om beskæftigelse, job og timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i arbejdstidsregnskabet er behæftet med en relativt større grad af usikkerhed end den er for lønmodtagere.

Når arbejdskraftundersøgelsen (AKU) anvendes til at justere for, hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder end lønmodtagere, er det ikke muligt at tage højde for, at selvstændige har en tendens til at overrapportere mere end lønmodtagere. Det ville være yderst subjektivt at indføre en faktor for, hvor meget, vi mener, de overrapporterer mere end lønmodtagere. Men vi har en formodning om, at denne overrapportering er størst i de tilfælde, hvor arbejdsstedet for den selvstændige (og den medarbejdende ægtefælle) er den selvstændiges bopæl, idet man her må formode, at forholdet mellem arbejdstid og fritid er mere udvisket. Det drejer sig primært om beskæftigelse i landbrug mv. samt mindre virksomheder indenfor detailhandel og hotelvirksomhed.

I eIndkomst indberettes oplysninger om betalte timer i (lønmodtager) jobbet i den enkelte referencemåned. Disse oplysninger er den primære kilde til opgørelse af betalte timer i AMR. Kvaliteten af disse oplysninger afspejler naturligvis, hvor gode indberetningerne er. Generelt er det vores fornemmelse, at der er tale om oplysninger af høj kvalitet. Det er især omkring indberetninger af ubetalte fraværstimer og overarbejdstimer der kan være kvalitetsproblemer i eIndkomstmaterialet. Manglende nedskrivning af betalte timer som følge af ubetalt fravær medfører en overvurdering af betalte timer. Manglende registrering af betalt overarbejde vil medføre en undervurdering af betalte timer. Typisk er registreringsproblemet større omkring ubetalte fraværstimer. Der kan, specielt for månedslønnede der ikke har betalt fravær, være et problem i, at timetallet ikke altid er nedskrevet tilstrækkeligt i perioder med fravær.

Der er knyttet usikkerhed i forhold til udviklingen i præsterede timer hen over året. Som beskrevet i afsnit om kilder, så benytter man i beregningen af præsterede timer konverteringsfaktorer, der beregnes som den relative fordeling af præsterede timer i forhold til betalte timer hen over årets måneder. Udviklingen i forholdet mellem præsterede timer og betalte timer hen over året er beregnet på 19 branchegrupper. Antagelsen er her, at timefordelingerne hen over månederne for timelønnede i hver af de 19 branchegrupper er repræsentative for fordelingen af præsterede timer i de samme branchegrupper for alle de beskæftigede. Det er oplysninger, der benyttes til at konvertere fordelingen af de løbende indberetninger af betalte timer fra eIndkomst hen over året til en fordeling af præsterede timer hen over året i ATR. På grund af betalt fravær som ferie og sygdom mv., så fordeler betalte timer og præsterede timer sig ikke ens hen over året.

I den periode, hvor der ikke foreligger strukturstatistik (LON og AMR for 2018), er den relative fordeling af præsterede timer i forhold til betalte timer hen over årets måneder baseret på fordelinger fra tidligere år. Det medfører en vis usikkerhed. Påsken har stor betydning på fordelingen af præsterede timer mellem første og andet kvartal. I 2018 faldt påsken primært i marts, men også lidt ind i april måned. Det eneste år i tidsserien at påsken er faldet nogenlunde på samme tid er 2013, hvor der var lockout i april i det offentlige, se arbejdsstandsninger. Derfor er 2016 i stedet brugt til fordeling af præsterede timer for offentlige brancher (10-branchegrupperingen Offentlig administration, undervisning og sundhed), idet påsken i 2016 faldt i marts måned. Hvordan fordelingen af præsterede timer reelt vil udvikle sig mellem første og andet kvartal 2018 afhænger meget af, hvordan de beskæftigede vælger at afholde deres påskeferien op til og efter påsken. I september 2019 vil Arbejdstidsregnskabet offentliggøre præsterede timer, hvor data baseret på Lønstruktur og Arbejdsmarkedsregnskabet for 2018 er indarbejdet.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Det kvartalsvise arbejdstidsregnskab (ATR) vil løbende blive publiceret i overensstemmelse med Danmarks Statistiks retningsgivende mål, hvilket for kvartalsstatistikkernes vedkommende vil sige senest ved udgangen af det efterfølgende kvartal.

Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) foreligger både i en foreløbig version og en endelig version, hvorfor de to seneste kvartaler vil blive revideret ved hver kvartalsopgørelse. Når der indarbejdes nye strukturdata (AMR og lønstrukturstatistikken) i forbindelse med opgørelsen af det årlige ATR, vil niveauerne fra og med dette år blive revideret, dvs. også i fremskrivningsperioden. Når endelige strukturdata er indarbejdet, anses data i arbejdstidsregnskabet for at være endelige. Dog kan data i arbejdstidsregnskabet revideres som følge af opdaterede værdier i primærkilderne, ved metodeændringer eller anvendelse af nye oplysninger og kilder.