Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik.
Flemming von Hadeln Løve
39 17 37 27

fll@dst.dk

Hent som PDF

Arbejdstidsregnskab (ATR)

Arbejdstidsregnskabet (ATR) leverer data til Eurostats erhvervskorttidsforordning (STS) og til nationalregnskabet (SNA/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer. Overgangstabeller mellem ATR og henholdsvis den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og Erhvervsbeskæftigelsen findes i arbejdstidsregnskabets opgørelser i publikationen Statistiske Efterretninger.

International sammenlignelighed

Statistikken er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer, jf. European System of Accounts (ESA 2010) og International Labour Organisation (1988: Current International Recommendations on Labour Statistics), hvoraf den seneste er revideret i 2013 (Resolution concerning statistics of work, employment and labour underutilization, 19. International Conference of Labour Statisticians). Populationen er personer tilknyttede danske registrerede virksomheder, hvilket stemmer overens med ESA2010 afgrænsningen. ESA2010 omfatter de, der arbejder i residente virksomheder (jf. ESA 2010 afsnit 2.04-2.11) (i daglig tale kaldet dagbefolkningen). ILO/ICLS guidelines omfatter den bosiddende befolkning (i daglig tale kaldet natbefolkningen).

Sammenlignelighed over tid

Lønsummen i virksomheder og organisationer er i fjerde kvartal 2019 og første kvartal 2020 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Den nye ferielov betyder, at feriepenge, som tidligere indgik i lønsummen, når de blev optjent, nu først indgår når ferien afholdes. Dette påvirker specielt lønnen for timelønnede.

Herudover er der ikke databrud i den aktuelle ATR tidsserie. Men hvis man sammenligner med historiske versioner/offentliggørelser af ATR, så har der været følgende databrud:

  • Med offentliggørelsen i september 2016 af det kvartalsvise ATR for 2. kvartal 2016 og det årlige ATR for 2008-2015* er arbejdstidsregnskabet overgået til at benytte forløbsdata fra arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datainput. Arbejdstidsregnskabet bygger dermed på strukturopgørelser, der dækker alle måneder i året. Endvidere er perioden, der fremskrives vha. konjunkturstatistikker, reduceret betydeligt, eftersom der ved udarbejdelsen af arbejdstidsregnskabet i september 2016 er benyttet en foreløbig version af AMR for året 2015, og lønstrukturopgørelsen for 2015 også er indarbejdet. I februar 2017 er de foreløbige data fra AMR for 2015 erstattet med endelige data for 2015. Hermed er der sket en betydelig kvalitetsforbedring af ATR. Se databrud i ATR ved overgang til AMR, hvor størrelsen af revisionen også er beskrevet.

  • I december 2012 er Arbejdstidsregnskabet blevet omlagt til nye kilder. Det gælder især statistikker, der bygger på eIndkomst. Dermed blev mange af de hidtidige statistikker erstattet af statistikker, der bygger på det fælles eIndkomst-registers grundlag. Da både population, begreber, kilder og metoder er ændret, medfører dette reviderede niveauer og reviderede udviklinger hen over året i forhold til tidligere opgørelser. Se databrud i ATR ved overgang til eIndkomst. Overgang til eIndkomst-baserede kilder, se notat om databrud i ATR ved overgang til eIndkomst.

Målpopulationen blev med eIndkomst udvidet til også at omfatte personer der arbejder i danske virksomheder men bor i udlandet:

År Antal beskæftigede Antal job Antal præsterede timer
2008 63.654 65.069 87.619.000
2009 56.017 56.639 75.339.000
2010 54.495 54.990 73.123.000
2011 55.578 56.017 74.467.000
2012 54.311 54.776 73.571.000
2013 54.045 54.604 73.619.000
2014 55.542 56.065 75.595.000
2015 57.181 57.841 78.393.000
2016 58.660 59.304 81.025.000
2017 58.923 59.671 82.100.000

Tidligere versioner af arbejdstidsregnskabet (ATR) er blevet brugt til at tilbageskrive de nuværende serier til 1995. Disse tilbageskrevne serier er dog ikke brugt til separat offentliggørelse, eftersom kvaliteten ikke er god nok på det detaljerede niveau, der offentliggøres på i ATR.

Men serierne er brugt til at tilbageskrive nationalregnskabets beskæftigelses data serier, se fx:

Endvidere er de tilbageskrevne serier brugt i leverancer til eurostats erhvervskorttidsforordning (STS), men med den betingelse, at de ikke må offentliggøres separat, men alene sammenlagt med serier fra andre lande.

Sammenhæng med anden statistik

Et grundlæggende princip i Arbejdstidsregnskabet (ATR) er at dokumentere dels sammenhængen mellem de data- og statistikkilder, der anvendes i Arbejdstidsregnskabet og dels at dokumentere sammenhængen mellem primærstatistik og Arbejdstidsregnskabet.

Det danske Arbejdstidsregnskab er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer.

Dog er ATR fortrinsvis en registerbaseret statistik, så der indgår ikke oplysninger om ubetalt overarbejde og illegalt (herunder sort) arbejde. I Arbejdskraftsundersøgelserne (AKU) og i Nationalregnskabet er timebegrebet inklusiv ubetalt overarbejde og illegalt (herunder sort) arbejde, i det omfang disse bliver oplyst af respondenterne i AKU.

Overgangstabeller mellem ATR og henholdsvis den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelse) og Erhvervsbeskæftigelsen (job, lønsum) findes i arbejdstidsregnskabets opgørelser i publikationen statistiske efterretninger. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og Nationalregnskabet (beskæftigelse, timer og lønsum) henvises til nationalregnskabets publikationer.

Det er et grundliggende princip i Arbejdstidsregnskabet, at statistikken i størst mulig grad er sammenlignelig over tid. Kilderne til Arbejdstidsregnskabet bliver løbende forbedret og erstattet med andre kilder, hvis det viser sig, at man derved kan opnå større præcision. Nye kilder vil altid bearbejdes til arbejdstidsregnskabets begrebsapparat. Dette indebærer, at omlægninger af eksisterende kilder som langt overvejende hovedregel ikke kan ses som ændringer af variable og begreber i Arbejdstidsregnskabet (ATR), om end der kan blive tale om en tilpasning af niveauer og udviklinger for den enkelte variabel med de nyere og bedre oplysninger.

Der kan være flere gode grunde til manglende sammenlignelighed mellem forskellige statistikker:

  • forskelle i opgørelsesprincipper
  • forskelle i populationen
  • forskelle i definitioner
  • forskelle i datausikkerhed
  • forskelle i publiceringstidspunkt

Intern konsistens

Den helt store forbedring i forhold til intern konsistens mellem variable efter Arbejdstidsregnskabet (ATR) er overgået til primært at bygge på én og samme kilde, nemlig eIndkomst. Tidligere blev data fra mange forskellige statistikker anvendt. Se notat om databrud i ATR ved overgang til eIndkomst.

Ved overgangen til arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er den interne konsistens øget yderligere, primært fordi der nu er væsentligt bedre oplysninger af orlov fra sygdom og barsel samt job og beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller hen over året, og at alle disse oplysninger er bearbejdet og overlapsbehandlet indenfor det samme system, nemlig AMR. Endvidere er den interne konsistens øget, fordi perioden der fremskrives vha. konjunkturstatistikker, er blevet reduceret betydeligt.