Tilgængelighed

Udgivelseskalender

Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden.

Udgivelseskalender - adgang

Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender.

Udgivelsespolitik - brugeroplysning

Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for Danmarks Statistik ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet.

NYT/Pressemeddelelse

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om:

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) Arbejdskraftundersøgelsen (år)

Kvartals-Nyt offentliggøres 1,5 måned efter et kvartal er afsluttet. Års-Nyt offentliggøres 2 måneder efter afslutningen af et år.

UdgivelseskalenderScheduled Releases

Publikationer

Tallene indgår også i Tiårsoversigten.

Derudover er der udkommet følgende temapublikationer, der er baseret på Arbejdskraftundersøgelsens data:

• Helbredsproblemer og arbejdsliv (2003).
• De ældre og arbejdsmarkedet (2004).
• Køn og arbejdsliv (2004).

Statistikbanken

Eftersom beskæftigelse og ledighed nu kun i mindre grad er påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19, kan perioden med ekstreme udsving nu behandles mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Derfor er tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet gennemgået med henblik på forbedret behandling af outliers i sæsonkorrektionen. Gennemgangen af sæsonmodellerne påvirker de sæsonkorrigerede tal i statistikbanken tilbage til 1. kvartal 2019.

For både aldersgruppen 65-74-årige og 75-89-årige gælder, at de indtil videre alene rapporteres til (og publiceres af) Eurostat, dog med undtagelse af kvartalstabellerne AKU110K og AKU111K samt årstabellerne AKU110A og AKU111A, som indeholder data for de 15-74-årige. Øvrige tabeller i den nationale formidling via https://www.statistikbanken.dk indeholder data for de 15-64-årige.

Gældende for tabel AKU310K: Overarbejde for lønmodtagere efter aflønningsstatus og branche: I 2021K1 og 2021K2 er tallene for betalt og ubetalt overarbejde imputeret på baggrund af data for perioden 2019K4 – 2020K4 samt 2021K3 – 2021K4. Dette skyldes, at respondenterne i 2021K1 og 2021K2 ved en opsætningsfejl kun blev spurgt, hvorvidt de havde overarbejde i referenceugen, og ikke hvorvidt dette overarbejde var betalt eller ubetalt. Imputeringen af betalt/ubetalt overarbejde er foretaget i to trin. I det første trin identificeres de respondenter, der deltager i AKUen i 2021K1/2021K2 og i enten tidligere eller senere kvartaler har angivet, at de har haft betalt/ubetalt overarbejde. Disse respondenters tidligere/senere svar er brugt til at udfylde data for 2021K1/2021K2, såfremt respondenten ikke både har skiftet branche og stilling. I det andet trin benyttes hot deck imputation på baggrund af data for perioden 2019K4 – 2020K4 samt 2021K3 – 2021K4 til at udfylde manglende data for de resterende respondenter, der i 2021K1/2021K2 har angivet at de har haft overarbejde.

Gældende for tabel: AKU530K: Arbejdskraftreserven efter beskæftigelsesstatus og køn: Arbejdskraftreserven for AKU-ledige udregnes på baggrund af, hvorvidt den ledige ønsker et fuldtids- eller deltidsarbejde. I 2021K1 og 2021K2 er denne værdi imputeret på baggrund af data for perioden 2019K4 – 2020K4 samt 2021K3 – 2021K4. Dette skyldes at ledige i 2021K1 og 2021K2 ved en opsætningsfejl kun blev spurgt, hvorvidt de søgte et arbejde, og ikke hvorvidt de søgte fuldtids- eller deltidsarbejde. I 2021K1 og 2021K2 indgår desuden kun timeantallet i respondenternes hovedbeskæftigelse i beregningen af arbejdskraftreserven. Dette skyldes, at der i de to kvartaler ikke var data tilgængeligt for det aftale timeantal i evt. bijobs. Imputeringen af hvorvidt AKU-ledige søger deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse er foretaget i to trin. I det første trin identificeres de respondenter, der deltager i AKUen i 2021K1/2021K2 og i enten tidligere eller senere kvartaler har angivet, at de har været ledige og har søgt enten deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse. Disse respondenters tidligere/senere svar er brugt til at udfylde data for 2021K1/2021K2. I det andet trin benyttes hot deck imputation på baggrund af data for perioden 2019K4 – 2020K4 samt 2021K3 – 2021K4 til at udfylde manglende data for de resterende respondenter, der i 2021K1/2021K2 har angivet at de har søgt arbejde.

Kvartalsvise tal i Statistikbanken :

• AKU100K: Sæsonkorrigeret arbejdsmarkedstilknytning efter beskæftigelsesstatus og tid
• AKU101K: Sæsonkorrigeret arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter beskæftigelsesstatus og tid
• AKU110K: Arbejdsmarkedstilknytning efter beskæftigelsesstatus, alder, køn og tid
• AKU111K: Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter beskæftigelsesstatus, alder, køn og tid
• AKU120K: Arbejdsmarkedstilknytning efter beskæftigelsesstatus, område og tid
• AKU121K: Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter beskæftigelsesstatus, område og tid
• AKU210K: Beskæftigede efter erhvervsmæssig status, alder, køn og tid
• AKU220K: Beskæftigede efter branche (DB07 10-grp.), område, køn og tid
• AKU230K: Beskæftigede efter område, alder, køn og tid
• AKU240K: Beskæftigede med normal arbejdstid efter arbejdstid, alder, køn og tid
• AKU250K: Beskæftigede efter arbejdstidsønske, alder, køn og tid
• AKU310K: Overarbejde for lønmodtagere efter aflønningsstatus, branche (DB07 10-grp.) og tid
• AKU510K: AKU-ledighedens sammensætning efter ledighedsstatus, køn og tid
• AKU520K: Bruttoledige efter ydelsestype, beskæftigelsesstatus og tid
• AKU530K: Arbejdskraftreserven efter beskæftigelsesstatus, køn og tid

Årlige tal:

• AKU110A: Arbejdsmarkedstilknytning efter beskæftigelsesstatus, alder, køn og tid
• AKU111A: Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter beskæftigelsesstatus, alder, køn og tid
• AKU130A: Arbejdsmarkedstilknytning efter beskæftigelsesstatus, uddannelsesniveau og tid
• AKU131A: Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter beskæftigelsesstatus, uddannelsesniveau og tid
• AKU210A: Beskæftigede efter erhvervsmæssig status, alder, køn og tid
• AKU260A: Beskæftigede efter arbejdstidsaftale, alder, køn og tid
• AKU270A: Beskæftigede efter arbejde på atypiske tidspunkter, hyppighed, alder, køn og tid
• AKU280A: Beskæftigede med hjemmearbejde efter hyppighed, alder, køn og tid
• AKU320A: Lønmodtagere efter kontraktlængde, alder, køn og tid
• AKU330A: Lønmodtagere efter arbejdstidsordning, alder, køn og tid
• AKU340A: Lønmodtagere efter arbejdstidsordning, branche (DB07) og tid
• AKU410A: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedjob efter arbejdstid, alder, køn og tid
• AKU420A: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedjob efter arbejdstid, branche (DB07) og tid
• AKU610A: Personer uden for arbejdsstyrken efter selvopfattet status, køn og tid

Adgang til mikrodata

Datamaterialet baserer sig på personlige interview samt en række registerbaserede baggrundsvariable. Der er mulighed for at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning.

Anden tilgængelighed

Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjerne, der er fastsat af ILO, der er den internationale arbejdsmarkedsorganisation under FN. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat. Data fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse leveres hvert kvartal til Eurostat og bliver offentliggjort på Eurostat databasen. OECD og ILO henter hovedsageligt deres data fra Eurostat.

Hvert år i andet kvartal tilføjes spørgsmål om sort arbejde til arbejdskraftundersøgelsen og data leveres til Nationalregnskab.

Arbejdskraftundersøgelsen har desuden tre emnesider på Danmarks Statistiks hjemmeside:

• Tilknytning til Arbejdsmarkedet.
• Beskæftigelse.
• Arbejdsløshed.

Læs mere om metode her: Arbejdskraftundersøgelse.

Læs mere om den månedlige Arbejdskraftundersøgelse og metode.

Arbejdskraftundersøgelsen kan suppleres med ekstra sæt spørgsmål, de såkaldte "EU moduler". Ad hoc modulerne, har hovedfokus på forskellige områder, men "roterer" samtidigt, dvs. at emnerne bliver taget op igen med regelmæssige mellemrum. Indtil 2016 har alle 2. kvartals respondenter deltaget i Arbejdskraftsundersøgelsens EU modul. Fra 2016 deltager respondenterne for kun et ud af fire paneler og i hvert eneste kvartal for hvert år.

Hvordan kan du bruge AKU’s EU moduler?

Er du som organisation eller virksomhed interesseret i emnerne, så har du mulighed for

• at få adgang til data fra gennemførte EU moduler
• at få koblet nogle ekstra spørgsmål til kommende EU moduler
• at blive involveret i udviklingen af EU moduler.

[Information om Ad hoc moduler 1999-2025]((https://www.dst.dk/ext/73662106182/0/arbe/Information-om-EU-moduler-1999-2025--pdf).

Derudover er der mulighed for at købe mere detaljerede opgørelser. Specialudtræk af data: Serviceopgaver.

Der er desuden også mulighed for at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning.

Andre muligheder for at få udført interviewundersøgelser for både private og offentlige kunder Danmarks Statistiks interviewundersøgelser.

Diskretioneringspolitik

I Arbejdskraftundersøgelsen følges Danmarks Statistiks Datafortrolighedspolitik.

Derudover har Danmarks Statistik udarbejdet kortfattede retningslinjer for brugen af data fra arbejdskraftundersøgelsen. Formålet er at kvalitetssikre analyser baseret på AKU-data og at informere eksterne brugere om generel stikprøveusikkerhed m.m.

Her ses de forskellige udgivelsesgrænser for kvartalstal og årstal:

• Kvartalsvise tal under 4.000 personer (vægtede tal) publiceres ikke
• Kvartalsvise tal mellem 4.000-7.000 personer (vægtede tal) kan publiceres med en advarsel om at tallene er usikre.
• Årlige tal under 2.000 personer (vægtede tal) publiceres ikke
• Årlige tal mellem 2.000 – 4.000 personer (vægtede tal) kan publiceres med en advarsel om at tallene er usikre.

Usikre tal skal publiceres med advarsel og man bør konsultere den statistikansvarlige fra AKU.

Retningslinier for eksterne brugere.

Uddybende retningslinjer vedr brugen af AKU-mikrodata.

Diskretionering og databehandling

I Arbejdskraftundersøgelsen følges Danmarks Statistiks Datafortrolighedspolitik.

Danmarks Statistik har udarbejdet kortfattede retningslinjer for brugen af data fra arbejdskraftundersøgelsen. Formålet er at kvalitetssikre analyser baseret på AKU-data og at informere eksterne brugere om generel stikprøveusikkerhed m.m. Man kan her fx læse om de forskellige udgivelsesgrænser for kvartalstal og årstal.

Reference til metodedokumenter

Arbejdskraftundersøgelsens indkomne surveyresultater vægtes inden de publiceres, så de angiver resultater for hele befolkningen. Opregningsmetoden er i løbet af årene ændret flere gange, hvilket kan have indflydelse på tallenes udvikling både, hvad angår den overordnede udvikling i beskæftigelse og ledighed, såvel som udviklingerne for diverse undergrupper.

I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, vil der blive tale om en gradvis implementering af den nye stratificering frem mod 2. kvartal 2023.

Fra 1. januar 2021 er AKU tilpasset EU's nye rammeforordning. Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individ niveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer. Opregningen er ligeledes ændret til også at omfatte aldersgruppen 75-89 år.

Der har været fire tidligere ændringer i opregningen, som man skal være opmærksom på; 2007, 2011, 2015 og 2019. I opregningen for 2019 blev data tilbage til 2008 revideret. Denne revision betyder, at det er 2019-opregningen, der tages udgangspunkt i ved en analyse af evt. opregningsbetingede niveauskift. Den nuværende opregningsmetode omfatter nu anvendelse af aktuel hjælpeinformation om blandt lønmodtagere, ledige og modtagere af forskellige ydelser. Ændringerne i data ved 2019-opregningen var betydelige, og data blevet revider tilbage i tiden til 2008, året hvor flere af datakilderne til opregningen starter.

Den faktiske betydning af den ændrede opregning i 2019 dokumenteres i nedenstående notat. Her kan du læse om, hvordan ændringen i opregningen har betydning for niveauet af blandt andet beskæftigelsen, og på størrelsen af en række undergrupper, fx hel- og deltidsbeskæftigede samt selvstændige og lønmodtagere. Den relativt begrænsede betydning for AKU-ledigheden belyses ligeledes i undergrupper: nettoledige, aktiverede, studerende og øvrige AKU-ledige.

Ny opregning 2019 - faktisk.

De teoretiske overvejelser bag ændringen af opregningen, samt de gevinster ændringerne giver AKU-undersøgelsen beskrives i nedenstående dokument. Her kan du læse om baggrunden og motivationen for ændringerne, som primært angår anvendelse af mere aktuel hjælpeinformation fra en række registre, herunder Beskæftigelse for lønmodtagere, ledighedsstatistikken og eIndkomstregistret.

Ny opregning 2019 - teoretisk.

Før 2019-opregningen anvendtes en opregning, som blev implementeret i 2011 og ændret i 2015.

2011 ændring af AKU opregningen (teoretisk).

2011 ændring af AKU opregningen (faktisk).

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har sin egen side under Metodepapirer.

Dokumentation af kvalitetssikring

Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i detaljeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet.