Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)
Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største kontinuerlige interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. 85.000 danskere i alderen 15-74 år deltager årligt i undersøgelsen. Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, og indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. Arbejdskraftundersøgelsen er gennemført siden 1994.
Hovedformålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens relation til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles overordnet i beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken.
Undersøgelsen belyser også en række andre forhold, og er især velegnet når man ønsker:
- At foretage internationale sammenligninger (se Eurostats hjemmeside)
- Viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser
- Viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige)
- Viden om arbejdstid.
Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension.
Arbejdskraftundersøgelsen offentliggør hvert kvartal resultaterne i publikationen Nyt fra Danmarks Statistik.
Den månedlige AKU-statistik er publiceret fra og med september måned 2013. Læs mere her
Statistikdokumentationen
Statistikdokumentationen giver overordnet information om AKU-undersøgelsen. Du kan her finde information om bl.a. undersøgelsens formål, hvad undersøgelsens anvendelsesmuligheder er, og hvem de typiske brugere af undersøgelsen er. Derudover er der kort information om de grundlæggende definitioner og de metodiske forudsætninger undersøgelsen bygger på. Ydermere indeholder statistikdokumentationen kontaktoplysninger til administrationen af AKU.
Læs hele Statistikdokumentationen: Arbejdskraftundersøgelsen
Dokumentation
Dokumentationen indeholder information om det metodiske grundlag for AKU. Her findes notater om de mest centrale statistiske og metodiske ændringer, der har haft indflydelse på AKU undersøgelsens udvikling. Der findes også yderligere vejledning til eksterne brugere, der ønsker at publicere tal på baggrund af AKU, og der er mulighed for at se det spørgeskema og de kodifikationer AKU anvender. Samtidigt kan du få information om de særmoduler, der ofte bliver koblet på AKU (de såkaldte Ad hoc moduler).
Her findes en række centrale informationer om Arbejdskraftundersøgelsen, der er centrale for at dokumentere undersøgelsen. Dette er fx, hvordan spørgeskemaet er bygget op, hvilke kodifikationer, der er anvendt, samt notater, der belyser væsentlige metodiske forandringer i Arbejdskraftundersøgelsen. Ydermere findes der også retningslinjer for publiceringen af data fra AKU-undersøgelsen.
AKU-undersøgelsens kodifikationerPublicering af AKU-data
Danmarks Statistik har udarbejdet kortfattede retningslinjer for brugen af data fra arbejdskraftundersøgelsen. Formålet er at kvalitetssikre analyser baseret på AKU-data og at informere eksterne brugere om generel stikprøveusikkerhed m.m. Man kan her fx læse om de forskellige udgivelsesgrænser for kvartalstal og årstal.
Retningslinjer for eksterne databrugere Uddybende retningslinjer for eksterne databrugere
Metode
Arbejdskraftundersøgelsens indkomne surveyresultater vægtes inden de publiceres, så de angiver resultater for hele befolkningen. Opregningsmetoden er i løbet af årene ændret flere gange, hvilket kan have indflydelse på tallenes udvikling både, hvad angår den overordnede udvikling i beskæftigelse og ledighed, såvel som udviklingerne for diverse undergrupper.
Der har været fire ændringer i opregningen, som man skal være opmærksom på; 2003, 2007, 2011 og 2015. I opregningen for 2011 blev data tilbage til 2007 blev revideret. Denne revision betyder, at det er 2011-opregningen, der tages udgangspunkt i, ved en analyse af evt. opregningsbetingede niveauskift. Den nuværende opregningsmetode blev implementeret fra 3. kvartal 2015, og opregningsmetoden omfatter nu en panelvis opregning. Ændringerne i data ved 2015-opregningen er marginale, og derfor er data ikke blevet revideret tilbage i tiden.
Den faktiske betydning af den ændrede opregning i 2011 dokumenteres i nedenstående notat. Her kan du læse om, hvordan ændringen i opregningen har betydning for niveauet af den overordnede ledighed, og på størrelsen af en række undergrupper, fx aldersgrupper, hel- og deltidsbeskæftigede, uddannelsesgrupper henholdsvis selvstændige og lønmodtagere.
De teoretiske overvejelser bag ændringen af opregningen, samt de gevinster ændringerne giver AKU-undersøgelsen beskrives i nedenstående dokument. Her kan du læse om baggrunden og motivationen for ændringerne, som blandt andet indebærer en mere præcis aldersafgrænsning og en øget brug af hjælpeinformation fra en række registre.
Før 2007-opregningen anvendtes en opregning, som blev implementeret i 2003. Denne opregningsændring implementerede en korrektion, hvor køn korrigeredes i forhold til underopdelte aldersgrupper. Samtidigt beskrives, hvordan arbejdsløshedsregisteret (CRAM) blev anvendt til opdeling af de AKU-ledige i surveyen.
Ad hoc moduler
Arbejdskraftundersøgelsen kan suppleres med ekstra sæt spørgsmål, de såkaldte "ad hoc moduler". Ad hoc modulerne, har hovedfokus på forskellige områder, men "roterer" samtidigt, dvs. at emnerne bliver taget op igen med regelmæssige mellemrum. I Danmark deltager alle 2. kvartals respondenter i Arbejdskraftsundersøgelsens ad hoc modul.
Hvordan kan du bruge AKU’s ad hoc moduler?
Er du som organisation eller virksomhed interesseret i emnerne, så har du mulighed for
• at få adgang til data fra gennemførte ad hoc moduler
• at få koblet nogle ekstra spørgsmål til kommende ad hoc moduler
• at blive involveret i udviklingen af ad hoc moduler.
Begreber
Her finder du definitioner på de centrale grundbegreber i AKU-undersøgelsen, fx hvem der tælles som beskæftigede, AKU-ledige og uden for arbejdsstyrken. Ydermere findes der en række notater, der uddyber AKU’s begreber for ledighed, beskæftigelse og arbejdstid og sammenholder dem med de registerbaserede statistikkers ledigheds-, beskæftigelses- og arbejdstidsbegreber.
Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjerne, der er fastsat af ILO, der er den internationale arbejdsmarkedsorganisation under FN. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat.
Den overordnede definition af arbejdsmarkedstilknytningen er hierarkisk opbygget, således at
- Beskæftigede er: Personer, der i en given uge har arbejdet minimum én betalt time, samt personer som er midlertidigt fraværende fra jobbet grundet fx sygdom, ferie, barsel, kursus, afspadsering eller lignende.
Læs mere om beskæftigelsesbegrebet i AKU og andre statistikker her Notat om beskæftigelsesbegreber i AKU, ATR og Nationalregnskab og for en kort oversigt her Oversigt over forskelle i beskæftigelsesopgørelser
- AKU-Ledige er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. AKU-ledigheden har således andre ledighedsdefinitioner end den registerbaserede ledighed. Trods dette vil der ofte være en fællesmængde mellem AKU og den registerbaserede ledighed såfremt de registrerede ledige lever op til AKU's ledighedskriterier. Grupper, der typisk indgår i begge statistikker er:
- Nettoledige, dvs. ledige, aktivt søgende og jobklare personer (såkaldt matchgruppe 1), der modtager dagpenge eller kontanthjælp og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier.
- Aktiverede personer, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, og som er jobklare (matchgruppe 1) og i øvrigt lever op til AKU's ledighedskriterier. De nettoledige lagt sammen med de jobklare aktiverede danner tilsammen gruppen af bruttoledige.
- Studerende. Denne gruppe vil typisk ikke indgå i registerbaseret ledighed, da den modtager SU og ikke en ledighedsydelse. Såfremt studerende, i lighed med alle andre, lever op til ledighedsdefinitionen, medtages de som AKU-ledige.
- Øvrige AKU-ledige. Øvrige AKU-ledige er en gruppe, der kan indeholde alle de personer, der lever op til AKU’s ledighedsdefinition, men som hverken er bruttoledige eller studerende. Denne gruppe er derfor meget uhomogen. Dog vil nogle af de typiske grupper være fx ledige, der ikke har ret til at modtage kontanthjælp eller dagpenge (fx på grund af ægtefælles indkomst eller manglende medlemskab af en a-kasse) eller ledige personer, der ikke er jobklare (matchgruppe 2 & 3), men samtidigt ikke er overgået til fx førtidspension eller lignende og dermed har forladt arbejdsstyrken.
Læs mere om ledighedsbegrebet i AKU og andre statistikker her
og for en kort oversigt her Overblik over ledighedsbegreberne - Uden for arbejdsstyrken er: Personer, der hverken opfylder beskæftigelses- eller ledighedsdefinitionen. Det kunne fx være børn, pensionister, førtidspensionister og studerende, der hverken har et arbejde eller aktivt søger et arbejde.
Andre grupper vil typisk ikke indgå i den registerbaserede ledighed, men derimod indgå i AKU:
Andre centrale begreber for AKU er bl.a.
- Referenceuge: Den konkrete uge en interviewperson bliver adspurgt om. Hvorvidt man er beskæftiget eller AKU-ledig, hvor mange timer man har arbejdet den pågældende uge etc., er således relateret til den konkrete referenceuge. Interviewtidspunktet kan blive foretaget op til 4 uger efter referenceugen, dog typisk 1-2 uger efter. Der er 13 referenceuger pr. kvartal.
- Opregning: Den måde, hvorpå stikprøven regnes op til befolkningsniveau, for at gøre resultaterne så repræsentative som muligt. Det er altid vægtede (opregnede) AKU-tal, der publiceres. Opregningen betyder rent praktisk, at hver person der deltager i AKU, får sin egen vægt og repræsenterer dermed et specifikt udsnit af befolkningen på fx køn og alder. Opregningen har været ændret i AKU flere gange (se ’Dokumentation’ på denne side for mere information).
- Stikprøveusikkerhed: Den generelle usikkerhed, der er på en stikprøvebaseret undersøgelse som AKU. Usikkerheden er +/- 10.000 personer på det overordnede ledighedstal og +/- 20.000 personer på det overordnede beskæftigelsestal.
- Sæsonkorrektion: En metode, der fjerner årligt tilbagevendende mønstre i de tre tidsserier; beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet. Der sæsonkorrigeres ikke på lavere niveauer. Formålet med sæsonkorrektion er at tage højde for fx sæsonbetinget arbejdsløshed eller beskæftigelse, der kan sløre udviklingen.
- Arbejdstid: AKU-undersøgelsen spørger om tre forskellige typer arbejdstid i en given referenceuge: normal arbejdstid, aftalt arbejdstid og faktisk arbejdstid. For mere information om arbejdstid se her Arbejdstidsnotat
Andre relevante statistikker
Danmarks Statistik udgiver også andre, registerbaserede statistikker, der opgør befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. Se mere på emnesiderne og i notaterne på denne side.
For mere information om den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) se Arbejdsstyrke
For mere information om den registerbaserede ledighedsstatistik se Arbejdsløshed
For mere information om opgørelsen af beskæftigelse i RAS, Arbejdstidsregnskabet (ATR) og beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) se Beskæftigelse
Tidsserier
Det er her muligt at få beskrevet udviklinger og evt. brud i de tidsserier, der er foretaget dybere analyser på. Der vil både være generel information om tidsserierne og korte præsentationer af hhv. beskæftigelsesserien, ledighedsserien og arbejdstidsserien.
Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført siden 1994. I Statistikbanken findes fortløbende AKU-tabeller fra 1996 og frem. Ubrudte tidsserier baseret på AKU-data kan generelt laves tilbage til 2000. Der er imidlertid i forbindelse med omlægninger af stikprøven sket forskydninger i nogle få dataserier, som derfor ikke kan bruges til at sige noget om udviklinger over bestemte kvartaler eller år. Lange tidsudviklinger, der implicerer de pågældende kvartaler eller år, kan dog godt anvendes. Det er yderligere muligt at finde årlige data på udvalgte variable tilbage til 1983 på Eurostats Statistikbank. Dog er de årlige data fra 1983-1993 udelukkende baseret på resultater fra 2. kvartal, og derfor bør de behandles med forbehold.
Beskæftigelsesserien
Beskæftigelsesserien i AKU måler, hvor mange personer der er beskæftiget med minimum én times betalt arbejde eller blot er midlertidigt fraværende i referenceugen. Som det fremgår af figur 1 har den totale beskæftigelse i 2000 et udgangspunkt på 2.700.000. De følgende to år frem mod 2003/2004 er beskæftigelsen relativ stabil. I 2004 stiger beskæftigelsen dog med 24.000 personer ift. 2003, en stigning på 0,9 pct. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at beskæftigelsesserien blev påvirket, da der i 2003 blev implementeret en ny opregningsmetode og da forstratificeringen af stikprøven blev ændret i 2004. Begge omlægninger fik det opgjorte antal beskæftigede til at stige, og forklarer således udsvinget fra 2003-2004.
I 2007 blev stikprøven udvidet og panelstrukturen ændret, og desuden er data fra 2007 og frem vægtet med den optimerede 2011-opregning. Dette har medført et fald i den opgjorte beskæftigelse. Man ser således et mindre fald i beskæftigelsen for perioden 2006/2007, som er atypisk, da beskæftigelsen er stigende både fra 2005 til 2006 og fra 2007 til 2008. Man bør altså være varsom med at analysere direkte på udviklinger henover 2003/2004 og 2006/2007, især på mindre undergrupper, mens længere tidsserier kan anvendes.
Hvis du vil vide mere om udviklingen i beskæftigelsesserien læs Notat om beskæftigelsesbegreber i AKU, ATR og Nationalregnskab
Ledighedsserien
Ledighedsserien i AKU tager udgangspunkt i ILO’s definitioner af ledighed, hvor en person er ledig såfremt vedkommende ikke er beskæftiget i en given referenceuge. Udover at opfylde dette kriterium, kræves det ydermere, at man samtidigt er aktivt søgende efter arbejde og kan tiltræde en stilling inden for 14 dage. Lever man ikke op til disse kriterier, bliver man vurderet som værende uden for arbejdsstyrken og ikke vurderet som AKU-ledig.
Man skal være opmærksom på, at, der har været foretaget ændringer i opregningen i 2003, 2007 og 2011. Den seneste opregningsændring fra 2011 reviderer tallene tilbage til 2007.
Man skal være forsigtig med analyse af tallene i perioderne 2003/2004 og 2006/2007, der kan være forbundet med usikkerhed, især på mindre undergrupper. I en længere tidsserie er de benævnte år mindre problematiske og lange tidsserier kan anvendes.
Hvis du vil vide mere om udviklingen i ledighedsserien læs
Uddannelsesserien
Uddannelsesserien er også præget af et brud mellem 2006 og 2007. Andelen af befolkningen i alderen 30-34, som har en videregående uddannelse faldt fra 2006 til 2007 fra 43 pct. til 38 pct. Andelen med videregående uddannelse er efterfølgende steget og var i 2009, 2010 og 2011 igen over 2020-målet på 40 pct. Udviklingen er en konsekvens af, at 2011-opregningen bedre korrigerer for den uddannelsesskævhed, der er forbundet med alder.
Denne kraftige forskydning skyldes som sagt opregningsændringen i 2007. Inden 2007 tenderer AKU at overrepræsentere højtuddannede. Først med 2007-opregningen, og derefter med 2011-opregningen, som alt data tilbage til 1. kvartal 2007 er revideret med, falder det opgjorte uddannelsesniveau. Herfra er uddannelsesniveauet i AKU i bedre overensstemmelse med niveauet i Uddannelsesregistret. Der er altså et fald i det opgjorte uddannelsesniveau fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007, som skyldes opregningsomlægninger – ikke en reel nedgang i befolkningens uddannelse.
For uddannelsesserien er der tale om så store opregningsbetingede forandringer, at man ikke kan foretage lange tidsserier på tværs af årene 2006 og 2007. Derfor anbefales det, at man starter nyere tidsserier i 2007, som den nyeste opregning fra 2011 er revideret tilbage til.
Hvis du vil vide mere om udviklingen i uddannelsesniveauet i AKU se Notat om højest afsluttet uddannelse i AKU 2011-opregning
Arbejdstidsserien
I AKU spørges der ind til tre typer af arbejdstid: den aftalte, normale og faktiske arbejdstid. Ovenstående figur viser dog ikke den aftalte arbejdstid, da denne serie ikke offentliggøres i statistikbanken. Derimod, ud over den normale ugentlige arbejdstid, viser figuren to typer af den faktiske ugentlige arbejdstid. Serien med den faktiske arbejdstid (0-97) inkluderer respondenter, der var fuldt fraværende i referenceugen, mens serien med den faktiske arbejdstid (1-97) inkluderer respondenter med minimum én times arbejde i referenceugen.
Arbejdstidsserien indeholder på overordnet plan ikke nogen væsentlige forskydninger i forbindelse med omlægningen i 2006/2007. Hvis man ser på undergrupper, er der dog sket opregningsbetingede ændringer. Den opgjorte gennemsnitlige arbejdstid er for de 15-24-årige er således steget med én time fra 2006 til 2007, hvilket sandsynligvis primært er et opregningsbetinget niveauskifte. Dette skal der tages højde for ved længere tidsserier for unges arbejdstid. På samme vis er der blandt de unge sket en forskydning mellem gruppen af personer, der arbejder ”1-15 timer” til gruppen af personer, der arbejder ”38-48 timer”. Dette sker dog primært mellem fjerde kvartal 2006 og første kvartal 2007. Herefter er der igen et fald, som mindsker det overordnede niveauskift og gør denne forskydning mindre problematisk.
Hvis du vil vide mere om udviklingen i arbejdstiden læs Arbejdstidsnotat
Serviceopgaver
Her er det muligt at få information om serviceopgaver i relation til AKU. Det er således muligt, mod betaling, selv at få spørgsmål med i AKU-undersøgelsen og få foretaget særkørsler på de eksisterende data.
Hvad er dine behov?
Har din organisation eller virksomhed brug for ny eller opdateret viden inden for arbejdsmarkedet, fx socialt engagement, arbejdstid eller sort arbejde, så er arbejdskraftundersøgelsen et nemt alternativ til at starte en survey fra bunden.
Hvordan kan du bruge AKU?
Med arbejdskraftundersøgelsen har du mulighed for at gennemføre særundersøgelser, som baserer sig på den faste undersøgelse, fx ved hjælp af tillægsspørgsmål eller serviceopgaver.
Serviceopgaver er særkørsler på data fra arbejdskraftundersøgelsen, hvor medarbejdere fra AKU-undersøgelsen kan foretage kørsler, der ikke i forvejen publiceres andre steder (fx i statistikbanken). Dette kunne fx være hvor mange deltidsansatte, der arbejder nat i hovedstaden, hvor mange med højeste uddannelsesniveau er på en midlertidig ansættelseskontrakt etc.
Tillægsundersøgelser er brugerdefinerede spørgsmål, der indarbejdes i spørgeskemaet. De kan sammenkobles med alle AKU variabler og forskellige registervariabler. Hvis man fx vil undersøge antallet af arbejdsskader eller tilfredsheden med ens medlemskab af en fagforening, og sammenholde dette med de øvrige resultater i AKU-undersøgelsen, har man således mulighed for at integrere disse spørgsmål i AKU i tæt samråd med medarbejderne tilknyttet undersøgelsen.
Dine fordele
Ved at bruge arbejdskraftundersøgelsen til at få undersøgt dine emner har du adgang til vores ekspertise, infrastruktur, vores respondenter og øvrige data.
Vi vil sørge for en fleksibel løsning, som passer dig. Vi kan levere data 3 måneder efter kvartalets afslutning.
Hvad koster det?
Prisen for særundersøgelser afhænger af antallet af interview, målgruppen, panelløsningen, kvartalet, forarbejde og typen af spørgsmålene (enkle eller komplekse).
Mere information
Ønsker du at vide mere om undersøgelsen er du velkommen til at kontakte os på 39 17 34 00 eller skrive en mail til en medarbejder fra Arbejdskraftundersøgelsen.