Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2023

Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 voksede arbejdsstyrken - bestående af personer mellem 15 og 64 år i enten beskæftigelse eller ledighed - med 69.000 personer, hvoraf 46.000 var i beskæftigelse, mens 23.000 var ledige. I alt var der i første kvartal 2.878.000 beskæftigede. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til første kvartal 2022. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, som følger de internationale definitioner af beskæftigelse og ledighed.

Beskæftigelsen steg med 51.000

Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 steg beskæftigelsen med 51.000, hvilket er et netto-resultat af, at der kom 293.000 flere i beskæftigelse, mens 242.000 gik ud af beskæftigelse. Af de 51.000 kom 46.000 fra at have været uden for arbejdsmarkedet, hvilket øgede arbejdsstyrken, mens 5.000 var ledige et år tidligere.

Hver tiende beskæftigede var ikke i beskæftigelse året før

Ses på brutto-tilgangen til beskæftigelsen, var den 293.000 fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 svarende til 10 pct. af alle beskæftigede i første kvartal 2023. Heraf var 91.000 ledige året før, mens 202.000 var uden for arbejdsstyrken. Ses på de ledige personer i første kvartal 2022, så havde 67 pct. job et år senere. For personer uden for arbejdsstyrken for et år siden var 25 pct. i beskæftigelse i første kvartal 2023.

Nye ledige kommer primært fra beskæftigelse

Af de 136.000 ledige i første kvartal 2023 var 12 pct. af dem også ledige året før, mens 32 pct. var uden for arbejdsstyrken. De resterende 56 pct. kom fra beskæftigelse.

4 ud af 5 personer uden for arbejdsstyrken ønsker ikke et arbejde

19 pct. af personer i alderen 15-64 år var i første kvartal 2023 uden for arbejdsstyrken. Af disse svarede 79 pct., at de ikke havde søgt et arbejde, fordi de ikke ønskede et arbejde. I alderen 15-29 år var det 75 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken der ikke ønskede arbejde, mens det for aldersgrupperne 30-44 årige og 45-64 årige var tilfældet for hhv. 69 pct. og 89 pct. af personenerne uden for arbejdsstyrken.

Uddannelse og førtidspension er hyppigste årsager til ikke at ønske arbejde

Mere end en tredjedel af dem, der har svaret, at de ikke ønsker et arbejde, svarer uddybende, at det skyldes, at de er under uddannelse eller skal påbegynde uddannelse. Det er dermed den hyppigste årsag til ikke at ønske arbejde. Ses der bort fra personer under 30 år, er den hyppigste årsag til ikke at ønske et arbejde, at man enten er på eller er i gang med at søge om førtidspension.