Gå til sidens indhold

Robust dansk økonomi i årene 2020 til 2022

Nationalregnskab (år) 2020-2022 juni-version

Opdaterede beregninger af nationalregnskabet bekræfter billedet af en robust økonomisk udvikling i årene 2020-2022 samlet. I de tre år er bruttonationalproduktet (BNP) vokset med i alt 7,1 pct., hvor væksten i seneste offentliggørelse var beregnet til 6,7 pct. Særligt industrien har bidraget til denne vækst. I denne version af nationalregnskabet indarbejdes Regnskabsstatistik for private byerhverv for året 2021. Regnskabsstatistikken viser et lavere forbrug i produktionen end hidtil estimeret og bidrager derved til en højere økonomisk vækst end tidligere beregnet. Nationalregnskabsopgørelsen er generelt mere usikker end normalt, specielt for 2022 hvor datagrundlaget endnu er relativt ufuldstændigt. Derudover er usikkerheden større end normalt på grund af de høje men samtidig forskelligartede prisstigninger på en række centrale produkter, i særlig grad energi. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien og ikke mindst af, hvordan forbrug i produktion fordeler sig på brancher. Da præcisionen vurderes at være mindre end ønsket, offentliggøres de nyeste år på et mere aggregeret brancheniveau end normalt. Læs mere nederst under Særlige forhold.

Revisioner af BNP-vækst, i forhold til tidligere opgørelseKilde: www.statistikbanken.dk/nan1 samt egne beregninger.

Europæiske økonomier klarer sig flot igennem krisen

Med en gennemsnitlig årlig realvækst på 2,3 pct. i årene 2020-2022 har Danmark klaret sig flot igennem COVID-19-pandemien. Den overordnede udvikling i BNP har været positiv til trods for det markante fald i BNP i 2020. BNP-væksten i Danmark i perioden 2020-2022 har befundet sig på niveau med Sverige. Sammenholdes BNP-væksten i Danmark med Tyskland og Nederlandene samt EU-27, tegner der sig også et ensartet vækstbillede. I 2022 befinder de nævnte økonomier sig alle over 2019 niveauet.

BNP-vækst i udvalgte lande, kædede værdierKilde: www.statistikbanken.dk/nan1, Eurostat samt egne beregninger. Senest opdateret 28. juni 2023.

Stor usikkerhed i opgørelsen af forbrug i produktion

Forbrug i produktion vurderes at være mere usikkert i denne opgørelse. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastlægge både niveauet for forbrug i produktion og den bagvedliggende produktsammensætning, der har afgørende betydning for prisudviklingen. I 2021 og 2022 var det særligt prisstigninger på energivarer, der trak inflationen op. Derfor er opgørelsen af forsyningsbranchen behæftet med særlig stor usikkerhed, men også de øvrige branchers input af især energivarer, og eventuel substitution til andre energikilder, er meget vanskeligt at opgøre. De store revisioner i forbrug i produktion i 2021 skal ses i lyset af indarbejdelsen af regnskabsstatistik for private byerhverv, som viste et markant mindre forbrug i produktionen bredt funderet over de fleste brancher. Regnskabsstatistikken for private byerhverv viste desuden en betydelig større lageropbygning i 2021, end tidligere beregninger har vist.

BNP, løbende priser og realvækst, opgjort fra produktions- og efterspørgselssiden

 

2020*

2021*

2022*

2020*

2021*

2022*

 

løbende priser, mia. kr.

realvækst, pct.

Bruttonationalprodukt

2321

2551

2832

-2,4

6,8

2,7

Produktionsværdi

4056

4505

5255

-1,7

6,3

4,1

Forbrug i produktion (-)

2040

2284

2760

-0,5

5,6

4,5

Produktskatter og -subsidier

305

330

337

0,4

6,4

-3,0

Bruttonationalprodukt

2321

2551

2832

-2,4

6,8

2,7

Privat forbrug

1074

1156

1225

-1,4

5,5

-1,4

Offentligt forbrug

574

612

617

-1,7

4,6

-2,8

Faste bruttoinvesteringer

514

564

616

4,3

6,6

3,2

Lagerforøgelser m.v.

8

48

61

 

 

 

Eksport af varer

782

886

1050

-0,6

10,4

7,1

Eksport af tjenester

497

611

933

-14,0

3,5

16,3

Import af varer (-)

676

813

989

0,7

10,7

1,2

Import af tjenester (-)

453

513

680

-7,8

6,0

14,9

*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nan1, www.statistikbanken.dk/nabp10 samt egne beregninger.

Privatforbruget hæves i 2021 og 2022

Det private forbrug er revideret op, således at realvæksten nu er 5,5 pct. i 2021, mens det i 2022 er opgjort til -1,4 pct. mod de tidligere -2,3 pct. Privatforbrugets bidrag til BNP-væksten er nu også større end i den seneste opgørelse. Det er særligt vareforbruget, der er opjusteret, da regnskabsstatistikken for detailhandlen indikerede en højere omsætning af varer end de indikatorer, der tidligere har været til rådighed for opgørelsen.

Større eksport inden for søtransport

Der ses også flere markante revisioner i import og eksport. Der er indarbejdet nye tal fra betalingsbalancen, hvor især tjenesteimport og -eksport er revideret op ift. seneste offentliggørelse. Særligt eksporten af søtransporttjenester er revideret kraftigt op i 2022, hvor aktiviteten fra en udenlandsk filial er overført til det danske moderselskab. Eksporten af tjenester har alene et vækstbidrag til BNP på 3,9 pct. i 2022, mens vareeksporten bidrager med 2,5 pct. til BNP-væksten. Derudover har en mere korrekt anvendelse af prisindeks til fastprisberegningen af vareimporten i de foreløbige beregninger bidraget til ændringerne i vareimportens vækstbidrag.

Bidrag til realvækst i BNP opgjort fra produktions- og efterspørgselssiden

 

2020*

2021*

2022*

2020*

2021*

2022*

2020*

2021*

2022*

 

bidrag til realvækst, pct.

diff., procentpoint

 

juni-version

marts-version

 

 

 

Bruttonationalprodukt

-2,4

6,8

2,7

-2,0

4,9

3,8

-0,4

1,9

-1,1

Produktionsværdi

-2,9

10,9

7,2

-2,8

10,4

7,6

-0,1

0,5

-0,4

Forbrug i produktion

0,4

-4,9

-4,0

0,6

-6,0

-3,5

-0,2

1,1

-0,5

Produktskatter og -subsidier

0,0

0,8

-0,4

0,1

0,5

-0,3

-0,1

0,3

-0,1

Bruttonationalprodukt

-2,4

6,8

2,7

-2,0

4,9

3,8

-0,4

1,9

-1,1

Privat forbrug

-0,6

2,5

-0,6

-0,6

1,9

-1,0

0,0

0,6

0,4

Offentligt forbrug

-0,4

1,1

-0,7

-0,3

1,0

-0,8

-0,1

0,1

0,1

Faste bruttoinvesteringer

0,9

1,5

0,7

1,1

1,4

2,0

-0,2

0,1

-1,3

Lagerforøgelser m.v.

-0,1

1,8

0,4

-0,2

0,0

0,8

0,1

1,8

-0,4

Eksport af varer

-0,2

3,5

2,5

-0,3

3,8

2,0

0,1

-0,3

0,5

Eksport af tjenester

-3,4

0,7

3,9

-3,4

0,6

3,1

0,0

0,1

0,8

Import af varer

-0,2

-3,1

-0,4

0,2

-3,1

0,7

-0,4

0,0

-1,1

Import af tjenester

1,7

-1,2

-3,0

1,6

-0,8

-2,9

0,1

-0,4

-0,1

*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nan1 samt egne beregninger.

De offentlige forbrugsudgifter i COVID-19-årene

Realvæksten i de offentlige forbrugsudgifter var -2,8 pct. i 2022. Dette fald skal ses i sammenhæng med en stigning på 4,6 pct. i 2021, hvor stigningen bl.a. hænger sammen med COVID-19-relaterede udgifter. Set over årene 2020-2022 er det samlede offentlige forbrug stort set uændret Indarbejdelsen af nye tal for udgifter til sundhed og herfra især de COVID-19-relaterede udgifter har givet mulighed for en forbedret beregning af realvæksten af de offentlige sundhedsudgifter under COVID-19-krisen. Bl.a. som følge heraf er realvæksten i de offentlige individuelle forbrugsudgifter blevet revideret lidt op i 2021 og 2022.

Offentlige forbrugsudgifter, realvækst i forhold til tidligere opgørelse

 

2020*

2021*

2022*

2020*

2021*

2022*

2020*

2021*

2022*

 

realvækst, pct.

diff. procentpoint

 

juni-version

marts-version

 

 

 

Offentlige forbrugsudgifter

-1,7

4,6

-2,8

-1,4

4,2

-3,5

-0,3

0,4

0,7

Individuelle forbrugsudgifter

-3,2

5,5

-3,4

-2,5

5,4

-4,6

-0,7

0,1

1,2

Kollektive forbrugsudgifter

1,9

2,4

-1,4

1,2

1,2

-0,5

0,7

1,2

-0,9

*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nahc1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nye beregninger af nationalregnskabet for 2020-2022

I denne version af nationalregnskabet er der foretaget nye foreløbige beregninger for 2020-2022. Som følge af den øgede usikkerhed i beregningerne af fordelingen på brancher af produktion og forbrug i produktion offentliggøres denne del af nationalregnskabet på et mere agregeret niveau end sædvanligt for 2021 og 2022 (10a3-branchegrupperingen).

Den endelige opgørelse af 2020 og 2021, vil foreligge i juni 2024, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger og der opstilles detaljerede produktbalancer. Ved offentliggørelsen i juni 2024 er tallene i nationalregnskabet hovedrevideret. Læs mere herom under Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Ultimo september 2023 vil der ske en opdatering af tallene for 2021 og 2022 for finansielle konti, sektorregnskaber og betalingsbalancen samt indkomstskatter m.v. Opdateringen vil kun påvirke bruttonationalindkomsten (BNI), mens BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser ikke revideres. Læs mere i Revisionspolitik for det danske nationalregnskab.

I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.

Usikre skøn for forbrug i produktion

I en periode, hvor økonomien for alvor var i genopretning efter COVID-19-pandemien og senere rammes af høj inflation, udfordres de metoder og antagelser, der under normale og mere stabile omstændigheder giver ret solide bud på forbrug i produktionen. Denne version af nationalregnskabet er opgjort med en større usikkerhed end normalt, hvor især året 2022, hvor kildematerialet stadig er begrænset, må betragtes som værende mest usikkert. På nuværende tidspunkt findes der ikke kildedata om forbrug i produktion for 2022. Dette er derfor beregnet ud fra tidligere års inputstrukturer. Den første egentlige kilde til branchernes samlede niveau for forbrug i produktionen er regnskabsstatistik for private byerhverv, som offentliggøres i foråret 2024. En egentlig fordeling på typer af input i produktionen kan først fastlægges ved opstilling af produktbalancer, som finder sted i forbindelse med offentliggørelsen i juni 2024. For året 2021 har vi i denne version for første gang regnskabsdata, som viser det samlede niveau for branchernes forbrug i produktion. Produktsammensætningen, herunder også inputtet af energivarer, beregnes først, når der opstilles produktbalancer i forbindelse med offentliggørelsen i juni 2024.

Usædvanlig store ubalancer mellem produktion og efterspørgsel

I beregningerne af denne version af nationalregnskabet har der efter indarbejdelse af nye kilder været meget store ubalancer mellem BNP opgjort fra hhv. produktionssiden og efterspørgselssiden. Normalt er denne ubalance lille, og der afstemmes normalt mindre beløb. I denne version har ubalancerne været markant større for både 2021 og 2022. Det har derfor været nødvendigt at afstemme større beløb end normalt, på både produktionssiden og efterspørgselssiden, for at få de to sider til at mødes. Dette er en væsentlig årsag til, at tallene vurderes at have en mindre præcision end normalt, og der offentliggøres mindre detaljerede branchefordelte tal.

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics-HERP).

HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark-revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker.

Grunden til, at der gennemføres benchmark-revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet.

Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP).

Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966.

De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juni 2023 - Nr. 240

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. september 2023

Kontakt

Kilder og metode

Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation