Kommunerne budgetterer med flere penge til ældre

Kommunale og regionale budgetter 2022

Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 390,0 mia. kr. i 2022. Det er en stigning på 7,2 mia. kr. fra 2021 i løbende priser eller 1,9 pct. Generelt gælder, at udgifterne til de store velfærdsområder vokser nogenlunde lige så meget som de samlede nettodriftsudgifter ift. budget 2021. Udgifterne til seniorpension og førtidspension samt tilbud til ældre er vokset relativt mere end resten af budgettet i 2021, hvilket fortsætter udviklingen fra tidligere budgetter. De forventede udgifter til kontante ydelser i form af bl.a. sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge til forsikrede ledige er lavere i budget 2022 end i 2021, men højere end i 2020, som blev besluttet før COVID-19-pandemien. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret, og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne.

Udgifter til senior- og førtidspension fortsætter med at stige

Kommunerne budgetterer i 2022 med nettodriftsudgifter til senior- og førtidspension for 32,9 mia. kr. Det er 3,0 mia. kr. mere end i 2021, og en fortsættelse af udviklingen fra 2019-2021. Senior- og førtidspension udgjorde 6,6 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter i 2019 og 8,4 pct. i 2022. De stigende udgifter skyldes seniorpension, som har eksisteret siden 2020, og et stigende antal førtidspensionister, se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:144, Folke- og førtidspension 2021. Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til førtidspension via statsrefusion og bloktilskuddet.

Tilbud til ældre fylder mere i budget 2022 end i 2021

Kommunerne har samlet afsat nettodriftsudgifter til tilbud til ældre på i alt 50,6 mia. kr. på budgettet for 2022, hvilket svarer til 13,0 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter. I budget 2021 udgjorde udgifter til området 47,9 mia. kr. eller 12,5 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Stigningen i udgifterne skyldes i høj grad, at de budgetterede udgifter til pleje, omsorg og hjemmehjælp mv. (funktion 5.30.26 og 5.30.27, se www.statistikbanken.dk/budk32 i statistikbanken) tilsammen er 2,0 mia. kr. højere i 2022 end i 2021. Desuden er de budgetterede udgifter til hjemmesygepleje 0,6 mia. kr. højere i 2022 end i 2021.

Flest anlægskroner til veje og skoler

I 2022 budgetterer kommunerne med bruttoanlægsudgifter på knap 21,6 mia. kr., hvoraf 0,6 mia. kr. er afsat til ældreboliger, mens 1,1 mia. kr. forventes brugt på forsyningsområdet. Disse 1,7 mia. kr. er ikke omfattet af det anlægsloft, som er aftalt med regeringen. Dermed er anlægsbudgettet lavere end i 2021. De største poster på anlægsbudgettet er kommunale veje med 4,1 mia. kr. samt folkeskolen mv. med 3,9 mia. kr. Det er også disse to områder, der i tidligere år har været størst.

Anlægsudgifter til sygehuse varierer

Regionernes budgetterede bruttoanlægsudgifter er 8,3 mia. kr. i 2022. 7,9 mia. kr. er afsat til sygehuse. Det er nogenlunde på niveau med både 2020 og 2021, men udgifterne varierer mellem regionerne. Således var anlægsbudgettet i en periode omkring 2015 ekstraordinært højt i Region Midtjylland, mens det i 2018 og 2019 toppede i Region Hovedstaden og var på sit højeste i Region Nordjylland i 2020. Siden budget 2019 er anlæg af sygehuse steget i både Region Syddanmark og Region Sjælland.

Anlægsudgifterne i regionerne skyldes en række udbygninger af hospitalerne. Fx blev Nyt Skejby Sygehus i Århus indviet i februar 2017, mens Nyt Herlev Hospital blev indviet i juni 2021. Byggerierne af en række nye supersygehuse i fx Hillerød, Køge og Odense er samtidig fortsat i fuld gang.