Dansk beskæftigelsesfrekvens tredjehøjest i EU
Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2020
I Danmark var der i tredje kvartal 2020 74,4 pct. af de 15-64-årige, som var i beskæftigelse, hvilket, sammen med Tjekkiet, var den tredjehøjeste beskæftigelse iblandt EU-medlemslandene. Nederlandene havde med 77,6 pct. den højeste beskæftigelse efterfulgt af Sverige med en beskæftigelse på 76,0 pct. Spanien (60,8 pct.), Italien (58,0 pct.) og Grækenland (57,0 pct.) var landene med lavest beskæftigelse. EU-landene havde i tredje kvartal 2020 i gennemsnit en beskæftigelse på 67,8 pct.
Fald i beskæftigelse sammenlignet med året før
I Danmark er beskæftigelsen blandt 15-64-årige faldet med 1,1 procentpoint fra 75,5 pct. i tredje kvartal 2019 til 74,4 pct. i tredje kvartal 2020. I samme periode faldt beskæftigelsen på tværs af EU-medlemslandene med 1 procentpoint fra 68,8 pct. til 67,8 pct. Estland oplevede med et fald i beskæftigelsen på 2,7 procentpoint, det største fald i perioden, mens Malta (0,3 procentpoint) og Polen (0,1 procentpoint) havde små stigninger i beskæftigelsen fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020.
Andel af midlertidigt ansatte falder i EU
På tværs af EU-medlemslandene var der 13,5 pct. af de beskæftigede, som i tredje kvartal 2020 var midlertidigt ansatte, dvs. ansat i en tidsbegrænset stilling. Dette var et fald på 1,7 procentpoint fra 15,2 pct. i tredje kvartal 2019. I samme periode faldt andelen af midlertidigt ansatte i Danmark kun med 0,3 procentpoint fra 11,1 pct. 10,8 pct. Landene med de største fald i andelen af midlertidigt ansatte i denne periode var Grækenland (3,6 procentpoint) og Polen (3,3 procentpoint).
Udvikling i beskæftigelsen. 3. kvt.
|
Generel beskæftigelse |
Andel af midlertidigt ansatte ud af samtlige beskæftigede |
||||
|
3. kvt. 2019 |
3. kvt. 2020 |
Ændring |
3. kvt. 2019 |
3. kvt. 2020 |
Ændring |
|
pct. |
pct.point |
pct. |
pct.point |
||
EU-27 (uden Storbritannien) |
68,8 |
67,8 |
-1,0 |
15,2 |
13,5 |
-1,7 |
Belgien |
65,8 |
65,1 |
-0,7 |
11,3 |
10,5 |
-0,8 |
Bulgarien |
71,4 |
69,6 |
-1,8 |
5,4 |
4,5 |
-0,9 |
Cypern |
70,8 |
69,7 |
-1,1 |
14,2 |
13,2 |
-1,0 |
Danmark |
75,5 |
74,4 |
-1,1 |
11,1 |
10,8 |
-0,3 |
Estland |
76,2 |
73,5 |
-2,7 |
3,8 |
3,4 |
-0,4 |
Finland |
74,0 |
72,7 |
-1,3 |
16,5 |
15,7 |
-0,8 |
Frankrig |
65,5 |
65,3 |
-0,2 |
16,7 |
16,0 |
-0,7 |
Grækenland |
57,4 |
57,0 |
-0,4 |
14,1 |
10,5 |
-3,6 |
Irland |
69,6 |
67,7 |
-1,9 |
10,3 |
9,1 |
-1,2 |
Italien |
59,4 |
58,0 |
-1,4 |
17,7 |
15,5 |
-2,2 |
Kroatien |
63,0 |
63,0 |
0,0 |
19,1 |
16,2 |
-2,9 |
Letland |
73,1 |
71,6 |
-1,5 |
3,1 |
2,2 |
-0,9 |
Litauen |
73,2 |
70,7 |
-2,5 |
2,3 |
1,8 |
-0,5 |
Luxembourg |
67,9 |
66,9 |
-1,0 |
9,2 |
7,6 |
-1,6 |
Malta |
73,3 |
73,6 |
0,3 |
9,5 |
8,4 |
-1,1 |
Nederlandene |
78,4 |
77,6 |
-0,8 |
20,3 |
17,5 |
-2,8 |
Polen |
68,9 |
69,0 |
0,1 |
21,3 |
18,0 |
-3,3 |
Portugal |
71,0 |
68,8 |
-2,2 |
20,5 |
17,3 |
-3,2 |
Rumænien |
66,7 |
66,0 |
-0,7 |
1,5 |
1,3 |
-0,2 |
Slovakiet |
68,5 |
67,5 |
-1,0 |
7,9 |
6,4 |
-1,5 |
Slovenien |
72,1 |
70,8 |
-1,3 |
13,1 |
11,7 |
-1,4 |
Spanien |
63,5 |
60,8 |
-2,7 |
26,8 |
24,3 |
-2,5 |
Sverige |
78,1 |
76,0 |
-2,1 |
16,7 |
15,8 |
-0,9 |
Tjekkiet |
75,2 |
74,4 |
-0,8 |
7,8 |
7,2 |
-0,6 |
Ungarn |
70,3 |
70,2 |
-0,1 |
7,1 |
6,1 |
-1,0 |
Østrig |
74,2 |
73,5 |
-0,7 |
9,1 |
8,8 |
-0,3 |
Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
COVID-19 kan have påvirket tallene
Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien.
Nyt fra Danmarks Statistik
27. januar 2021 - Nr. 26
Hent som PDF
Næste udgivelse: 5. maj 2021
Kontakt
- Gorm Villads Jørholt, tlf.
- Martin Faris Sawaed Nielsen, tlf. 23 69 90 67
Kilder og metode
Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.