Hver anden ubeskæftiget ønsker et arbejde

28. maj 2026

I første kvartal 2026 var der 905.000 ubeskæftigede i alderen 15-64 år. Heraf ønskede 52 pct., svarende til 470.000 personer, et arbejde. Det er en stigning på 85.000 personer siden første kvartal 2024, hvor andelen var 45 pct. Andelen, der ønskede arbejde i første kvartal 2026, var lavest i aldersgruppen 55-64 år (28 pct.) og højest i aldersgruppen 25-34 år (66 pct.). Stigningen fra 2024 til 2026 viser, at flere af de ubeskæftigede ønsker at deltage på arbejdsmarkedet.

Uddannelse er den hyppigste årsag til, at unge ikke vil have et arbejde

Af de 905.000 ubeskæftigede i første kvartal 2026, ønsker de resterende 435.000 personer ikke et arbejde. Det er 41.000 færre end i første kvartal 2024. I Arbejdskraftundersøgelsen undersøges bl.a. den primære årsag til, at ubeskæftigede ikke ønsker et arbejde. Blandt de unge i aldersgruppen 15-24 år er uddannelse årsagen for fire ud af fem til ikke at ønske et arbejde. Med stigende alder bliver den hyppigste årsag erstattet af pension mv., der bl.a. omfatter efterløn, fleksydelse og førtidspension. Syv ud af ti 55-64-årige ønsker ikke et arbejde pga. pension mv.. På tværs af alle aldersgrupper er det meget få, der ikke ønsker et arbejde grundet familiemæssige årsager.

AKU-ledige udgør halvdelen af de ubeskæftigede, der ønsker et arbejde

Ubeskæftigede, der ønsker et arbejde, kan opdeles i undergrupper dels efter om de aktivt søger arbejde, dels om de vil kunne starte nyt arbejde med det samme. Hvis en ubeskæftiget lever op til begge disse kriterier, er vedkommende AKU-ledig, dvs. ledig iht. de internationale afgrænsninger, som Arbejdskraftundersøgelsen afvikles efter. Blandt de 470.000 ubeskæftigede, der i første kvartal 2026 ønskede et arbejde, udgjorde de AKU-ledige 236.000 personer, dvs. omtrent halvdelen. Gruppen af personer, der søgte arbejde, men ikke kunne starte med det samme, udgjorde 81.000 personer. Derudover var der 40.000 personer, der ikke søgte, men kunne starte med det samme. Disse tre grupper udgjorde i alt 356.000 personer i første kvartal 2026 og betegnes - sammen med de deltidsbeskæftigede, der ønsker flere timer -arbejdskraftreserven. Find flere tal om arbejdskraftreserven i www.statistikbanken.dk/aku550k.

Stigende ledighed i første kvartal 2026

De 236.000 personer, der var AKU-ledige i første kvartal 2026, svarer til 7,5 pct. af arbejdsstyrken. Dette er en stigning i AKU-ledighedsprocenten på 0,8 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. En stor andel af de AKU-ledige udgøres af studerende, der typisk efterspørger særlige typer af deltidsjob fx med få timer eller i særlige brancher. Ses der bort fra studerende, var ledighedsprocenten 6,2 pct. - en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Den stigende ledighed kan bl.a. ses i lyset af et relativt højt antal opsigelser i andet halvår af 2025.

Danmarks Statistiks ledighedsbegreber

AKU-ledigheden er højere end registerledigheden, da AKU-ledige ikke (som registerledige) er afgrænset ved, at personerne skal modtage bestemte ydelser. Derudover opgøres registerledigheden i fuldtidspersoner, hvor AKU-ledigheden rapporteres i antal berørte personer. AKU-ledige, som ikke samtidig er registerledige, består primært af studerende eller modtagere af andre ydelser, samt personer, der enten ikke er berettiget til eller selv vælger ikke at modtage dagpenge eller kontanthjælp. Herudover kan personer, der er fritstillet fra deres arbejde, indgå i AKU-ledigheden, hvis de aktivt søger nyt arbejde og kan starte med det samme. De metodiske og datamæssige forskelle mellem AKU-ledigheden og registerledigheden er nærmere beskrevet i notatet Danmarks Statistiks ledighedsbegreber (PDF).