Gå til sidens indhold

Danskernes samlede formue endte i ny rekord

Sektorregnskaber 4. kvt. 2020

Husholdningernes samlede nettoformue endte på 10.586 mia. kr. ved udgangen af 2020 svarende til 1,8 mio. kr. pr. dansker. Dette udgjorde et nyt højdepunkt for danskernes samlede formue fraregnet gæld. Stigningen i den samlede nettoformue var drevet af store kursstigninger på aktier og pensionsformuer, men også danskernes formue i fast ejendom bidrog til at øge nettoformuen. Dette skal ses i lyset af de kraftige kursfald på aktier og pensionsformuer i første kvartal 2020, da coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi.

Husholdningernes nettoformue, finansielle og ikke-finansielle aktiverKilde: www.statistikbanken.dk/nksfk, ejerfof1, nask.

Historisk høj opsparing i husholdningerne

Opsparingsandelen i husholdningerne mv. steg markant i løbet af 2020 og endte på 7,3 pct. for året som helhed, når der ikke korrigeres for ændringer i danskernes pensionskassereserver. Dette er det højeste niveau i statistikken, der starter i 1995. Adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukningen af samfundet påvirkede privatforbruget betydeligt gennem 2020, samtidig med at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Husholdningernes disponible indkomst blev ekstraordinært reduceret af beskatningen af de udbetalte indefrosne feriepenge (se uddybning i næste afsnit).

Indkomst, forbrug og opsparingsandel i husholdningerne mv., sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn3

Rådighedsbeløbet reduceret af skat på udbetalte indefrosne feriepenge

Disponibel indkomst for husholdningerne mv. faldt med 3,7 pct. i fjerde kvartal. Imidlertid blev danskernes rådighedsbeløb i fjerde kvartal ekstraordinært reduceret med 17,8 mia. kr. på grund af indkomstbeskatningen af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling dette kvartal. Udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i fjerde kvartal, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne, når de optjenes (læs mere under Særlige forhold). I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge i fjerde kvartal derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. Privatforbruget steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal. Den aftagende fremgang skal ses i lyset af den delvise nedlukning i december, som efterfulgte den midlertidige genoplukning af samfundet i tredje kvartal.

Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier

 

 

Året

 

2020*

 

 

2017

2018*

2019*

2020*

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

 

 

løbende priser, mia. kr.

1

Disponibel bruttoindkomst

1067,5

1102,3

1133,7

1141,8

 

286,8

286,5

289,5

279,0

2

Forbrugsudgift

1016,6

1052,8

1076,3

1058,6

 

265,2

253,0

269,0

271,5

3

Korrektion for ændring i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pensionskassereserver

85,2

92,8

58,3

60,0

 

15,1

15,2

14,6

15,1

4

Bruttoopsparing (1-2+3)

136,1

142,3

115,7

143,2

 

36,7

48,7

35,1

22,6

 

 

realvækst i pct. i forhold til perioden før

5

Disponibel bruttoindkomst

2,2

2,4

2,0

0,4

 

-0,2

0,4

0,8

-3,7

6

Forbrugsudgift

2,3

2,7

1,4

-1,9

 

-2,5

-4,4

6,0

0,8

 

 

pct.

7

Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3))

11,8

11,9

9,7

11,9

 

12,2

16,2

11,6

7,7

8

Opsparingsandel uden korrektion1

4,8

4,5

5,1

7,3

 

7,5

11,7

7,1

2,7

Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger.
*Foreløbige tal.
1 Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1).
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nationalregnskab

Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 4. kvt. 2020 revideret. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien.

Husholdningernes disponible indkomst

Udviklingen i aflønning af ansatte i nationalregnskabet og dermed også den disponible indkomst for husholdninger er undervurderet som følge af overgangen til den nye ferielov. Dette skyldes, at de indefrosne feriepenge for privatansatte endnu ikke er opgjort og indregnet fuldt ud på optjeningstidspunktet for overgangsåret september 2019 til august 2020. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2021:90, Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020.

Offentlige finanser

Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. marts i Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020.

COVID-19-støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/knr.

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter

Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2021.

Finansielle konti

Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 4. kvt. 2020. Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under Nyeste tal.

Husholdningernes formue i fast ejendom

I husholdningernes samlede nettoformue indgår markedsværdien for formue i fast ejendom offentliggjort i Husholdningernes formue i fast ejendom 2020, som er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. marts 2021 - Nr. 121

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juni 2021

Kontakt

Kilder og metode

Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation