Gå til sidens indhold

Lille fald i de præsterede timer i fjerde kvartal

Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020

De præsterede timer faldt samlet med 0,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2020. Faldet skyldes nedgangen i præsterede timer i offentlig forvaltning og service. Her var der et fald på 2,8 pct. Virksomheder og organisationer steg derimod med 0,9 pct. Fra første kvartal, med den første nedlukning, til fjerde kvartal er offentlig forvaltning og service omvendt steget med 1,2 pct., mens virksomheder og organisationer havde et fald i de præsterede timer med 1,2 pct. Tallene i denne artikel er sæsonkorrigerede.

Præsterede timer, sæsonkorrigeret. Udvikling fra 3. kvt. 2020 til 4. kvt. 2020Kilde: www.statistikbanken.dk/atr114

De præsterede timer udvikler sig meget forskeligt mellem brancherne

Erhvervsservice er den branche, der med 2,7 pct. havde den største stigning i de præsterede timer fra tredje til fjerde kvartal. Herefter kom industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 1,9 pct. efterfulgt af landbrug, skovbrug og fiskeri med 1,8 pct. Bygge og anlæg steg med 1,6 pct. I offentlig administration, undervisning og sundhed var der fra tredje til fjerde kvartal et fald i de præsterede timer på 2,6 pct. Udviklingen i de øvrige brancher er mellem et fald på 0,8 pct. og en stigning på 0,4 pct.

Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher

Den samlede beskæftigelse steg 0,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Den største beskæftigelsesstigning var i bygge og anlæg, som steg med 1,3 pct. Erhvervsservice og offentlig administration, undervisning og sundhed steg begge med 1,1 pct. Det største fald var i landbrug, skovbrug og fiskeri samt handel og transport, som begge faldt med 0,7 pct. De øvrige brancher ligger fra et fald i beskæftigelsen på 0,4 pct. til en stigning på 0,8 pct. Den generelle stigning i beskæftigelsen flugter ikke nedgangen i de præsterede timer. Det skyldes blandt andet, at der i fjerde kvartal var flere personer, der via ordninger om lønkompensation forblev i beskæftigelse uden at erlægge et tilsvarende antal timer.

Stigning i den samlede lønsum

Der var en samlet stigning i lønsummen på 2,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Bygge og anlæg havde den største stigning. Her steg lønsummen med 4,9 pct. På nær landbrug, skovbrug og fiskeri, som havde et lille fald på 0,1 pct., havde de øvrige brancher en stigning på mellem 0,7 pct. til 3,0 pct.

Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 4. kvt. 2020 og relativ ændring i forhold til 3. kvt. 2020

 

Gns. antal
beskæftigede

 

Præsterede
arbejdstimer

 

Lønsum for
lønmodtagere

 

antal

pct.

 

1.000

pct.

 

mio. kr.

pct.

I alt

2956845

0,5

 

968334

-0,1

 

301681

2,1

Virksomheder og organisationer1

2114231

0,2

 

705927

0,9

 

212976

2,1

Offentlig forvaltning og service2

842614

1,1

 

262407

-2,8

 

88704

2,3

Landbrug, skovbrug og fiskeri

70821

-0,7

 

25408

1,8

 

3336

-0,1

Industri, råstofindvinding og

 

 

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

339427

0,6

 

126577

1,9

 

43835

2,8

Bygge og anlæg

188420

1,3

 

72835

1,6

 

19212

4,9

Handel og transport mv.

708053

-0,7

 

208820

-0,2

 

58644

0,7

Information og kommunikation

121370

0,8

 

42642

0,4

 

16217

1,3

Finansiering og forsikring

84668

0,3

 

29558

-0,8

 

15568

1,1

Ejendomshandel og udlejning

49610

-0,4

 

16522

-0,6

 

4545

2,3

Erhvervsservice

340229

1,1

 

119552

2,7

 

36373

3,0

Offentlig administration,

 

 

 

 

 

 

 

 

undervisning og sundhed

915452

1,1

 

286928

-2,6

 

93929

2,4

Kultur, fritid og anden service

134246

0,0

 

37377

0,0

 

9983

1,2

Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker.
Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen.
1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor.
2 Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.
Kilde: www.statistikbanken.dk/atr112 og atr114

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Større usikkerhed på grund af COVID-19

Arbejdsmarkedet og dermed Arbejdstidsregnskabet (ATR) har været kraftigt påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. De ekstraordinære forhold i den sidste del af første kvartal og resten af året betyder, at opgørelsen af præsterede timer er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt.

Beskæftigelse

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) er en af hovedkilderne i Arbejdstidsregnskabet. Nedlukningen og foranstaltningerne til at afbøde virkningerne heraf påvirker opgørelsen af beskæftigelsen, men påvirkningen begrænses af, at lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fortsat indgår som beskæftigede. Dette gælder også lønmodtagere, som er hjemsendt uden at arbejde, herunder lønmodtagere som virksomheden modtager lønkompensation for. I forbindelse med hjemsendelser vil nogle ansatte særligt i perioderne med omfattende nedlukninger have længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette bliver der metodemæssigt kompenseret for ved at justere grænserne for, hvor lange fraværsperioder der medtages. Usikkerheden er større, jo mere omfattende nedlukningen er.

Præsterede timer og den nye ferielov

Den nye ferielov, som trådte i kraft 1. september 2020, har bevirket en ændring i mønsteret for betalte timer for specielt de nyansatte funktionærer, som i modsætning til tidligere har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. I ATR fremskrives fraværet, herunder feriemønstre på baggrund af forholdet mellem præsterede og betalte timer i foregående år, og derfor har det som følge af den ændrede ferielovgivning været nødvendigt at korrigere de præsterede timer for de sidste fire måneder af 2020. Denne korrektion er sket med udgangspunkt i Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) og fordelingen af timeantallet på jobbene i 2018 0g 2019.

Præsterede timer og COVID-19-restriktioner

Nedlukningen og foranstaltningerne til at afbøde virkningerne heraf, har reduceret antallet af præsterede timer betydeligt. For at afspejle dette, er den sædvanlige beregning af præsterede timer korrigeret på baggrund af nye kilder.

For private lønmodtagere er data fra lønkompensationsordningen benyttet til korrektion af antal præsterede timer. Lønkompensation bliver udbetalt på grundlag af forventet nedlukning, men nogle private virksomheder kunne i foråret 2020 åbne tidligere end først antaget. De oprindeligt udbetalte beløb skal derfor korrigeres. Denne forventede korrektion er der forsøgt at tage højde for ved beregningen af præsterede timer ud fra datoerne for genåbning af de forskellige aktiviteter og med oplysninger fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Vinterens nedlukning vil blive håndteret på samme måde, men AKU kan først inddrages i forbindelse med opgørelsen af første kvartal. Når de endelige korrektioner for udbetalt lønkompensation foreligger, vil de blive inddraget i beregningen af antal præsterede timer.

I beregningen af de præsterede timer for den offentlige sektor indgår antagelser om antallet af personer, som ikke kan arbejde hjemmefra, og datoer for genåbning til grund. I det offentlige blev mange sendt hjem, men en stor del har arbejdet hjemmefra. Oplysninger fra Arbejdskraftundersøgelsen om forholdet mellem faktisk og betalt arbejdstid for personer, der er ansat i det offentlige, er sammen med fraværsoplysninger fra de offentlige lønindberetninger brugt til skønsmæssige korrektioner af antal præsterede timer i det offentlige. I vinterens nedlukning er brugt de samme antagelser, dog med en antagelse om, at forårets erfaringer med hjemmearbejde har gjort, at færre ikke har kunnet arbejde.

For de selvstændige og medarbejdende ægtefæller har det ikke været muligt at korrigere de præsterede timer.  

Lønsummen

Lønsummen i virksomheder og organisationer er fra september 2019 og frem til august 2020 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Den nye ferielov betyder, at feriepenge, som tidligere indgik i lønsummen, når de blev optjent, nu først indgår, når ferien afholdes. Dette påvirker specielt lønnen for timelønnede.

Sæsonkorrektion

De sæsonkorrigerede serier er generelt mere usikre end normalt pga. den atypiske udvikling på arbejdsmarkedet i 2020 som følge af COVID-19.

Nyt fra Danmarks Statistik

15. marts 2021 - Nr. 90

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. juni 2021

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation