Gå til sidens indhold

Beskæftigelsen faldt i første kvartal

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2021

Beskæftigelsen faldt fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Faldet var på 0,8 procentpoint, hvormed beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige i første kvartal var på 73,8 pct., når der er taget højde for sæsonmønstre. Det viser opgørelsen fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse. Den faldende beskæftigelse i første kvartal skal ses i lyset af COVID-19 og vinterens nedlukning. Faldet harmonerer med de tilsvarende registerbaserede opgørelser, se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:225.

Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, sæsonkorrigerede talKilde: www.statistikbanken.dk/aku101k

Rekordhøj andel med regelmæssigt hjemmearbejde

Andelen af de beskæftigede, der arbejdede regelmæssigt hjemmefra, var i første kvartal 2021 på 28 pct. og dermed rekordhøj. Det er 2 procentpoint højere end i andet kvartal 2020, dvs. under den første store nedlukning, hvor det hidtil største omfang af regelmæssigt hjemmearbejde blev registreret.

Andel af beskæftigede, der arbejdede hjemme regelmæssigt, 15-64-årigeKilde: Særkørsel baseret på www.statistikbanken.dk/aku280a

Større andel kvinder arbejder regelmæssigt hjemme under COVID-19

I første kvartal 2021, dvs. under vinterens nedlukning, var andelen af de beskæftigede kvinder, der arbejdede regelmæssigt hjemme, større end for mænd. Dette var også tilfældet under den første store nedlukning i andet kvartal 2020. Dette mønster kan ses i sammenhæng med den forholdsvis store andel af kvinder i branchen offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor det regelmæssige hjemmearbejde fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 steg med næsten 6 procentpoint.

Andel af beskæftigede, der arbejdede hjemme regelmæssigt, fordelt på brancher, 15-64-årige

 

2020

2021

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

1.000 personer

I alt

306

708

327

527

769

 

pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

4,29

1,76

3,71

2,91

1,78

Industri, råstofudvinding

 

 

 

 

 

og forsyningsvirksomhed

8,10

10,18

9,40

10,65

10,24

Bygge og anlæg

4,41

2,31

3,33

2,54

1,67

Handel og transport mv.

14,36

9,91

12,15

12,88

11,53

Information og kommunikation

7,24

9,28

9,36

10,02

9,84

Finansiering og forsikring

3,48

5,59

5,72

7,77

7,06

Ejendomshandel og udlejning

1,46

1,32

1,18

1,47

1,13

Erhvervsservice

16,77

14,21

14,54

14,12

13,67

Offentlig administration,

 

 

 

 

 

undervisning og sundhed

33,07

40,08

34,06

31,60

37,47

Kultur, fritid og anden service

6,04

5,18

6,22

5,72

5,36

Uoplyst aktivitet

...

...

...

...

...

Kilde: Særkørsel baseret på www.statistikbanken.dk/aku280a

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Ny EU-forordning bag dataindsamling

I forbindelse med denne offentliggørelse er den bagvedliggende dataindsamling foretaget i henhold til en ny EU-forordning. De væsentligste ændringer som følge af den nye EU-forordning er en udvidelse af målgruppen til også at omfatte 75-89-årige samt en ændring for personer, der er på forældreorlov i mere end tre måne-der, som nu betragtes som ubeskæftigede, hvis de pågældende personer ikke får løn eller dagpenge i perioden, der går ud over de tre måneder.

Nyt fra Danmarks Statistik

16. juni 2021 - Nr. 228

Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. september 2021

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser i alderen 15-74 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. 
AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer er uden for arbejdsstyrken.
AKU offentliggøres også månedligt - se www.dst.dk/aku-maaned.

Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledighedsstatistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på www.dst.dk/ledighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Tilknytning til arbejdsmarkedet