Mens kommunernes nettodriftsudgifter gennemsnitligt steg med 1,5 pct. i 2017 i forhold til året før målt i løbende priser, havde ti kommuner et fald i nettodriftsudgifterne. Tre kommuner havde en stigning på over 4 pct. Udviklingen i nettodriftsudgifter kan bl.a. skyldes ændringer i kommunernes udgiftsbehov, fx som følge af flere ældre eller færre arbejdsløse.
Største stigninger |
|
Største fald |
||
|
pct. |
|
|
pct. |
Kommune: |
|
|
Kommune: |
|
Faxe |
4,4 |
|
Samsø |
-8,3 |
Herlev |
4,2 |
|
Holbæk |
-2,8 |
Langeland |
4,1 |
|
Vesthimmerland |
-0,8 |
Allerød |
3,8 |
|
Varde |
-0,6 |
Nyborg |
3,6 |
|
Jammerbugt |
-0,6 |
Efter en stigning i 2016 faldt kommunernes anlægsudgifter igen i 2017. Kommunerne brugte 13,3 mia. kr. i 2017 på anlægsudgifter, fx udbygninger af folkeskoler, nye daginstitutioner og anlæg af nye veje. Det er et fald på 0,5 mia. kr. fra 2016.
Kommunernes nettoudgifter til tilbud til udlændinge m.fl., dvs. kontanthjælp til udlændinge, integrationsprogram, introduktionsforløb mv., faldt i 2017 efter stigninger de foregående år. Kommunernes bruttoudgifter til tilbud til udlændinge m.fl. udgør 5,2 mia. kr., mens de har indtægter i form af statsrefusion og forskellige tilskud på 4,2 mia. kr. Dermed var kommunernes nettoudgifter til tilbud til udlændinge m.fl. på 1,0 mia. kr. Faldet i nettoudgifterne skyldes bl.a. en stigning i indtægterne fra resultattilskud for udlændinge der kommer i ordinær beskæftigelse fra 66,3 mio. kr. i 2016 til 222,8 mio. kr. i 2017.
I statistikbanken kan man udover disse tal se kommunernes lønudgifter, indtægter fra og udgifter til kommunal udligning og meget mere (www.dst.dk/stattabel/1161).
Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. april 2019
Statistikken over de kommunale regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabsoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet.