Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Mange danske selvstændige har ansatte

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2017

Blandt 15-64-årige beskæftigede havde Danmark den laveste andel selvstændige i EU i fjerde kvartal 2017. Til gengæld genererer en stor del af danske selvstændige lønmodtagerjobs i kraft af at have ansatte i deres virksomheder. Det gjorde sig gældende for 43,5 pct. Estland var med 47,7 pct. det EU-land, der havde den største andel selvstændige med ansatte. Derefter fulgte Tyskland, Ungarn og så Danmark, som havde den fjerdestørste andel selvstændige med ansatte. I Rumænien var langt størstedelen af de selvstændige omvendt soloselvstændige, idet blot 6,9 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 15,4 pct. havde den næstlaveste andel selvstændige med ansatte. I EU som helhed havde 28,7 pct. af de selvstændige ansatte.

Andel selvstændige med og uden ansatte blandt beskæftigede i EU. 15-64-årige. 4. kvt. 2017

Danmark har lavest andel selvstændige i EU blandt landets beskæftigede

7,5 pct. af danske beskæftigede arbejdede som selvstændige, mens det var tilfældet for 13,6 pct. af samtlige beskæftigede i hele EU. Luxembourg, Sverige og Tyskland havde i nævnte rækkefølge de næstlaveste andele af selvstændige - nemlig mellem 8 og 9 pct. af de beskæftigede. Grækenland havde en særligt høj andel, idet næsten hver tredje af de beskæftigede arbejdede som selvstændig. I Italien, som havde den næsthøjeste andel, arbejdede hver femte af de beskæftigede som selvstændig.

Danmark har højest andel lønmodtagere i EU blandt beskæftigede

Kun en ganske lille andel af de beskæftigede arbejder som andet end selvstændige og lønmodtagere. På EU-niveau drejer det sig om ca. 1 pct. medhjælpende familiemedlemmer. Da Danmark havde den laveste andel selvstændige blandt beskæftigede, havde vi dermed ikke overraskende den største andel lønmodtagere i EU i fjerde kvartal 2017. 92,2 pct. af de beskæftigede danskere var lønmodtagere, hvilket var 6,6 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 85,6 pct.

Lønmodtageres andel af befolkningen højest i Danmark og EU-nabolande

Danmark, Sverige og Tyskland er de lande, hvor lønmodtagere mellem 15 og 64 år udgjorde den største del af befolkningen i samme aldersgruppe i fjerde kvartal 2017. I Sverige udgjorde lønmodtagerne 70,0 pct. af aldersgruppen, i Tyskland 69,1 og i Danmark 68,7 pct. Den høje lønmodtagerandel i Danmark, som AKU viser, understøttes af Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL). Denne statistik viste, at 69,6 pct. af den danske befolkning i aldersgruppen 16-64 år havde et lønmodtagerjob i fjerde kvartal 2017. Hvor AKU's opgørelse i denne artikel måler andelen, der er lønmodtagere i deres hovedjob, opgør BFL andelen af alle registrerede lønmodtagerjobs, dvs. også bijobs.

Højest beskæftigelsesfrekvens i Sverige

Hvis man ikke blot ser på lønmodtageres andel af befolkningen, men på alle de beskæftigedes befolkningsandel, dvs. inklusive selvstændige og medarbejdende familiemedlemmer, får man beskæftigelsesfrekvensen. Sverige havde EU's højeste beskæftigelsesfrekvens blandt 15-64-årige på 76,6 pct. Herefter fulgte Nederlandene, Tyskland, Estland og derefter Danmark på en femteplads med 74,6 pct. Grækenland havde den laveste beskæftigelsesfrekvens i EU på 53,4 pct.

Andele af lønmodtagere, selvstændige, selvstændige med ansatte samt beskæftigelsesfrekvensen,
15-64-årige. 4. kvt. 2017

EU-lande

 

Lønmodtageres
andel af
beskæftigede

Selvstændiges
andel af
beskæftigede

Andel af
selvstændige
med ansatte

Lønmodtageres
andel af
befolkningen

Beskæftigelses-
frekvens

 

pct.

EU

85,6

13,6

28,7

58,2

68,1

Danmark

92,2

7,5

43,5

68,7

74,6

Sverige

91,4

8,5

40,2

70,0

76,6

Tyskland

90,9

8,8

45,0

69,1

76,0

Luxembourg

90,6

8,2

35,6

60,1

66,3

Estland

90,4

9,4

47,7

68,2

75,4

Ungarn

90,1

9,6

44,0

62,0

68,8

Litauen

89,0

10,3

23,2

63,2

71,0

Frankrig

88,8

10,9

37,0

57,8

65,0

Finland

88,7

11,0

31,5

62,4

70,4

Østrig

88,5

10,6

43,3

64,3

72,7

Kroatien

88,4

10,4

41,9

52,7

59,6

Bulgarien

88,4

10,9

31,5

59,7

67,5

Cypern

88,0

11,7

17,8

58,1

66,0

Letland

86,9

12,6

39,1

61,7

71,0

Malta

86,7

13,2

33,2

60,1

69,3

Belgien

86,6

12,8

30,0

55,6

64,1

Portugal

86,5

13,2

34,8

59,5

68,9

Slovenien

86,4

11,5

33,3

60,8

70,3

Irland

86,1

13,3

32,5

58,8

68,3

Storbritannien

85,7

13,9

15,4

63,8

74,5

Slovakiet

85,1

14,9

20,1

56,5

66,4

Nederlandene

84,4

15,3

25,7

64,4

76,3

Spanien

84,2

15,4

31,9

51,8

61,6

Tjekkiet

83,7

15,9

18,7

62,2

74,3

Polen

80,2

17,5

23,7

53,2

66,4

Italien

78,2

20,6

27,4

45,5

58,2

Rumænien

77,7

15,8

6,9

49,3

63,4

Grækenland

66,8

29,5

25,0

35,6

53,4

Kilde: Eurostat, Labour Force Survey.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. april 2018 - Nr. 156

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. august 2018

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Tilknytning til arbejdsmarkedet