Gå til sidens indhold

Dansk økonomi 1,9 pct. over niveauet før krisen

BNP
Sæsonkorrigeret
+2,8 %
1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
+1,9 %
1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021

Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret

En kraftig vækst i andet kvartal på 2,8 pct. sendte bruttonationalproduktet (BNP) 1,9 pct. over niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dette er 1,1 procentpoint mere end i seneste offentliggørelse. Den høje vækst i andet kvartal skal ses i lyset af den forudgående nedgang i økonomien som følge af COVID-19-relaterede restriktioner. Siden seneste opgørelse af væksten i første og andet kvartal er der kommet nye kilder til, og tidligere anvendte kilder er blevet revideret. De nye informationer har opjusteret væksten i både første og andet kvartal med 0,5 procentpoint. Det mere positive billede ses bl.a. inden for industrien, hvor industriens salg af varer nu er indarbejdet, og for de tjenesteydende erhverv på baggrund af nye tal for firmaernes køb og salg. Fremgangen i økonomien afspejles også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen og de præsterede timer begge steg med 1,9 pct. i andet kvartal. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere nedenfor under Særlige forhold.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1

Genåbning bag stærk fremgang i privatforbruget

En stærk fremgang i privatforbruget på 5,9 pct. i andet kvartal 2021 var medvirkende til, at forbruget lå 1,6 pct. højere end før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Fremgangen i andet kvartal 2021 havde både baggrund i et stigende forbrug af varer ekskl. biler og i et stigende forbrug af tjenester med en udvikling på hhv. 4,0 pct. og 8,0 pct. Den samlede forbrugsvækst er revideret op med 1,6 procentpoint siden seneste offentliggørelse, og herunder er forbruget af varer ekskl. biler revideret op med 3,2 procentpoint. Den højere forbrugsvækst skyldes opdaterede kildedata for firmaernes køb og salg samt afgiftsdata fra SKAT- se mere under Særlige forhold. Fremgangen i andet kvartal var især drevet af forbruget af beklædning, boligudstyr og tjenesteydelser, hvilket skal ses i lyset af den gradsvise genåbning. Den positive udvikling i forbruget ses også ved en stigning i produktionen i detailhandlen på 3,2 pct. Det offentlige forbrug steg med 1,5 pct. i andet kvartal og er dermed revideret 1,0 procentpoint ned siden seneste offentliggørelse, se mere under Særlige forhold.

Fremgang i maskininvesteringer

Med en stigning på 6,7 pct. gik især investeringerne i maskiner og transportmidler frem i årets andet kvartal. Udviklingen i maskininvesteringer understøttes af fremgangen i brancher som industri samt bygge og anlæg, hvor værditilvæksten steg med hhv. 1,5 pct. og 2,4 pct. i andet kvartal. Samlet steg de faste bruttoinvesteringer med 4,2 pct. som følge af fremgang på tværs af alle investeringsgrupper.

Udenrigshandlen med varer gik frem

Eksporten af varer steg med 1,0 pct., mens vareimporten steg med 1,3 pct. i andet kvartal. Stigningen i vareeksporten skal ses i sammenhæng med fremgang i industrien. Tjenesteimporten steg med 2,8 pct., mens der omvendt var tilbagegang i tjenesteeksporten på 4,7 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden seneste offentliggørelse. Med indarbejdelsen af nye tal fra betalingsbalancen er nettoeksporten opjusteret med omtrent 3 mia. kr. i andet kvartal.

Forsat stigning i de præstede timer

Både de præsterede timer og den samlede beskæftigelse steg med 1,9 pct. i andet kvartal. Stigningen i beskæftigelsen svarede til 56.200 personer. Væksten i de præsterede timer er revideret ned med 0,6 procentpoint sammenlignet med seneste offentliggørelse af nationalregnskabet. For de præsterede timer var det især de tre brancher handel og transport mv., industri samt bygge og anlæg, der gik frem med hhv. 2,3 pct., 2,1 pct. og 2,7 pct. Der var kun tilbagegang i timerne for landbrug mv. samt kultur og fritid. Udviklingen i arbejdsproduktiviteten er forholdsvis ujævn under COVID-19-pandemien. I andet kvartal var der en pæn stigning i arbejdsproduktiviteten, da BNP-væksten var højere end stigningen i de præsterede timer. Under nedlukningen i første kvartal var der omvendt et større fald i arbejdsproduktiviteten, da timerne her steg, mens BNP faldt.

Danmarks nationalregnskab

 

2021

 

2. kvt.

2. kvt.

1.-2. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

630,8

9,8

4,7

-0,4

2,8

Import af varer og tjenester

312,0

10,9

4,2

-3,6

1,8

Import af varer

199,8

17,3

12,6

4,4

1,3

Import af tjenester

112,3

1,1

-8,4

-15,5

2,8

Forsyning i alt

942,8

10,2

4,5

-1,5

2,5

Eksport af varer og tjenester

352,9

8,4

2,8

3,6

-1,0

Eksport af varer

220,4

18,4

12,1

7,4

1,0

Eksport af tjenester

132,5

-7,0

-11,4

-2,6

-4,7

Privatforbrug

285,4

9,1

3,4

-4,6

5,9

Husholdningernes forbrugsudgifter

276,9

9,4

3,5

-4,7

6,0

Køb af køretøjer

13,2

35,6

14,9

-13,5

4,8

Andre varer

119,5

10,6

9,7

-1,3

4,0

Tjenester i alt inkl. turisme

144,2

6,6

-2,2

-6,8

8,0

Tjenester i alt

143,2

6,7

-2,4

-5,6

6,2

Turistindtægter (-)

3,8

27,8

-30,2

-3,4

-34,6

Turistudgifter (+)

4,9

26,6

-31,9

-29,7

-4,1

NPISH forbrugsudgifter2

8,5

0,6

0,0

-1,3

1,2

Offentlige forbrugsudgifter

154,4

8,2

5,3

-0,3

1,5

Bruttoinvesteringer

150,2

19,2

10,2

-4,0

5,1

Faste bruttoinvesteringer

147,3

16,4

11,6

-3,1

4,2

Boliger

39,2

17,2

16,7

5,3

2,3

Andet byggeri og anlæg

37,9

11,6

13,2

2,2

1,6

Maskiner, transportmidler mv.

37,5

35,8

18,3

1,2

6,7

Intellektuelle rettigheder

32,7

4,5

-1,0

-19,0

6,6

Lagerforøgelser mv.3

2,9

0,9

0,0

-0,2

0,2

Lagerforøgelser3

2,0

0,9

0,0

-0,2

0,2

Nettoansk. af værdigenstande3

0,9

0,1

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

589,9

11,3

5,6

-3,4

4,5

Endelig anvendelse i alt4

942,8

10,2

4,5

-0,8

2,4

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1051,1

10,6

5,7

1,3

1,9

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

3047,2

3,3

1,1

-0,6

1,9

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2021

Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal. Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2021, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,5 procentpoint i begge kvartaler. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2021 vedrørende firmaernes køb og salg, offentlig forvaltning og service, industriens salg af varer, betalingsbalance og udenrigshandel og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for første og andet kvartal 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 2. kvt. 2021. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf). Til denne version er der desuden indarbejdet september-versionen af det årlige nationalregnskab for 2019 og 2020. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Derudover er der ved september-versionen foretaget en ekstraordinær revision af offentlige finanser for 2020, som påvirker andre produktionssubsidier og dermed også bruttofaktorindkomsten (BFI). Revisionerne har ingen betydning for BNP. Revisionen er yderligere beskrevet i Ekstraordinær revision af offentlige finanser september 2021 (pdf).

Firmaernes køb og salg

Opgørelsen af Firmaernes køb og salg juni og juli 2021 fra 17. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2021 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. I den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for 2. kvt. 2021 var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2021, der blev offentliggjort d. 28. september. For første og andet kvartal 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af den gradvise normalisering efter de særlige omstændigheder i 2020 og delvist 2021 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. - også set i sammenhæng med sygeplejestrejken. Revisionen af realvæksten i det offentlige forbrug i første og andet kvartal 2021 i denne version skyldes især en nærmere vurdering af de korrektioner der var foretaget i forbindelse med hjemsendte offentligt ansatte. Niveauet i første halvår 2021 vurderes til at have været for lavt i tidligere offentliggørelser som følge af den hidtidige behandling af korrektionerne.

Forbrug i produktion

Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.

Landbrug

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af Landbrugets bruttofaktorindkomst, der forventes i maj 2022.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, der blev offentliggjort 8. september.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2021, der blev offentliggjort 15. september. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier.

BNP
Sæsonkorrigeret
+2,8 %
1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
+1,9 %
1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021

Nyt fra Danmarks Statistik

30. september 2021 - Nr. 352

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. november 2021

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Nationalregnskab