Husstande og familier
Hvor mange bor alene? Og hvor mange børnefamilier er der? Statistikken om husstande og familier kan fx fordeles efter antal personer i husstanden og familietype.
Hvad betyder...?
Personer på samme adresse uanset familiære tilknytningsforhold. Der kan således indgå flere familier i samme husstand.
En eller flere personer, der bor på samme adresse, som har visse indbyrdes relationer. En familie består af en enlig, af et par eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Hjemmeboende under 25 år regnes med til forældrenes familier, hvis de ikke selv har børn, ikke er gift eller tidligere gift og ikke indgår i et samlevende par.
Seneste nyhed om Husstande og familier
Udvalgt statistik om Husstande og familier
Udvikling i antal husstande
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Udvikling i antal børnefamilier
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Udvikling i husstandsstørrelsen
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Børnefamilier fordelt efter familietype
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Familier uden børn fordelt efter familietype
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage.
Statistikken belyser folketal og befolkningstæthed efter område. Byopgørelsen findes tilbage i gamle folketællinger, som blev lavet hvert 5. eller 10. år. Fra 1976 til 1996 blev statistikken opgjort ca. hvert andet år. Fra 1996 er statistikken lavet årligt, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2010 og frem.
Brug for flere tal om Husstande og familier?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Husstande og familier
