På vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik resultatopgørelser af valget til Folketing, valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger.
Publikationen om folketingsvalget d. 18. juni 2015 indeholder detaljerede valgresultater ikke blot fra Danmark, men også fra Færøerne og Grønland. Ud over selve valgresultaterne beskriver publikationen også relevante love i forhold til valg, og fremgangsmåden for tildeling af mandater samt udvælgelsen af kandidater gennemgås også.
Blandt Danmarks Statistiks mange opgaver er der én, som påkalder sig særlig opmærksomhed: Vi opgør danskernes stemmer efter landsdækkende valg og folkeafstemninger.