Løn- og arbejdsomkostninger
Danmarks Statistiks løn- og arbejdsomkostningsstatistikker spiller en central rolle i både overenskomstforhandlinger, ligelønsdebat, diverse kontraktreguleringer og generelle analyser af lønforhold i både nationalt og internationalt regi. Der er således stor politisk og økonomisk bevågenhed omkring løn- og arbejdsomkostningsstatistikkerne, på både samfunds- og virksomhedsniveau.
Introduktion
Ligelønsstatistikken
Har din virksomhed indberettet kønsopdelt lønstatistik, kan I logge jer på vores system og hente jeres statistik
Danmarks statistiks løn- og arbejdsomkostningsstatistikker er et integreret statistiksystem, som består af én lønstrukturstatistik for hele arbejdsmarkedet, fire lønindeks for henholdsvis den private, statslige, kommunale og regionale sektor, samt en statistik over private virksomheders samlede arbejdsomkostninger.
Løn- og arbejdsomkostningsstatistikkerne siger på hver deres måde noget om løn- og arbejdsomkostningsforholdene på det danske arbejdsmarked.
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Løn- og arbejdsomkostninger
Lønnen steg samlet set med 2,2 pct.
28. februar 2020
Den samlede lønudvikling - på tværs af alle sektorer - var 2,2 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal året forinden. Lønudviklingen er dermed næsten uændret i forhold til tredje kvartal 2019.
Arbejdsomkostninger steg mere i EU end i USA
19. december 2019
I tredje kvartal 2019 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor mere i de 28 EU-medlemslande samlet set end i hhv. USA, Euroområdet og Danmark.
Højtkvalificerede indvandrere tjener mest
12. september 2019
Gennemsnitstimelønnen for lønmodtagere på arbejdsmarkedet var 266 kr. i 2018. Lønmodtagere med dansk oprindelse tjente 269 kr., indvandrere 239 kr. og efterkommere 233 kr. i timen.
En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede
8. december 2017
7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. Eurostat også bruger.
Arbejdsomkostningerne er 327 kr. pr. time
10. november 2017
Omkostningerne i virksomheder og organisationer (eksklusive unge og elever) var i gennemsnit 327 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2016. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen finansiering og forsikring.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede
Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder.
Publikationer
Publikationen rummer en samling resultater af analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle.
Med publikationen Befolkningens løn er udnyttet de muligheder, der ligger for at krydse diverse registre med lønmodtagere i lønstatistikken. Dette giver muligheder for at lave analyser af mere utraditionel karakter.
Lønstatistik - metode og nye begreber
Publikationen gennemgår principperne bag lønstatistikken og de nye begreber på området.
Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer) og "fortjeneste pr. præsteret time" (løn for de udførte arbejdstimer).
Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008.
Befolkningens løn
Publikationen rummer en samling resultater af analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle.Med publikationen Befolkningens løn er udnyttet de muligheder, der ligger for at krydse diverse registre med lønmodtagere i lønstatistikken. Dette giver muligheder for at lave analyser af mere utraditionel karakter.
Bag tallene
Fakta om arbejdsmarked
Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.
Første Verdenskrig betød stigende priser og rationeringer på brød og kød
I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode.
