Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Produktivitetsudviklingen

Sidst opdateret: 30-09-2020

Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdstidsregnskabet blev indarbejdet i Nationalregnskabet i 2003, hvor det blev muligt at opgøre arbejdstimer og lønninger efter principper, som er konsistente med nationalregnskab. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966.

Indhold

Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger).

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling.

Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed. Læs mere herom i kvalitetsvurderingen.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Første version af et foreløbigt årligt nationalregnskab offentliggøres ultimo marts det efterfølgende år. Første version af Arbejdsproduktiviteten for det pågældende år udgives i maj måned. Endelige årlige nationalregnskabstal udgives årligt i november ca. 3 år efter tællingsåret. Den endelige version af Arbejdsproduktiviteten for det pågældende år udgives i december. I februar/marts udgives Produktivitetsudviklingen (årsagerne til Arbejdsproduktiviteten). Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Nyt fra Damarks Statistik og offentliggøres i Statistikbanken under Produktivitet. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed