Statistisk behandling
Kontaktinfo
Priser og Forbrug, Økonomisk StatistikMartin Sædholm Nielsen
39 17 30 05
Hent som PDF
HICP opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP.
Kilder
HICP opgøres på samme grundlag som forbrugerprisindekset, dvs. på basis af en stikprøve på 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne indsamles spørgeskemaer eller ved hjælp af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger. Priser på føde- og drikkevarer samt husholdningsartikler dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra supermarkedskæder. Herudover hentes en række priser på internettet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. For varer og tjenester, hvor priserne typisk ændrer sig med lavere hyppighed, indsamles priser sjældnere, fx kvartalsvist eller halvårligt. Vægtgrundlaget for de detaljerede indeks (basisindeks) er opgjort på grundlag af nationalregnskabets opgørelser af husholdningernes udgifter til forbrug på dansk område, suppleret med forbrugsundersøgelsens oplysninger om den detaljerede fordeling af de danske husholdningers forbrug. HICP-CT opgøres på samme grundlag som HICP. Eneste forskel er prisbegrebet og i HICP-CT fastholdes de indirekte skatte- og afgiftssatser på niveauet fra december året før i beregningen. Oplysningerne om skattesatser tages fra nettoprisindekset.
Indsamlingshyppighed
Langt de fleste priser indsamles månedligt. For varer og tjenester, hvor priserne typisk ændrer sig med lavere hyppighed, indsamles priser sjældnere, fx kvartalsvist eller halvårligt.
Indsamlingsmetode
For beklædning mv. indsamles priser af prisindsamlere, der besøger de enkelte forretninger. Føde- og drikkevarer samt husholdningsartikler dækkes i høj grad ved brug af stregkodedata fra supermarkedskæder. For de øvrige grupper af varer og tjenester indhentes priser hovedsageligt ved, at forretningerne indsender et skema med oplysningerne. Endelig indhenter Danmarks Statistik telefonisk eller via internet prisoplysninger for en række udvalgte varer og tjenester.
Datavalidering
Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. I den maskinelle fejlsøgning vurderes hver vares prisændring i forhold til prisændringerne for alle andre varer i samme varegruppe. Metoden, der ligger til grund for denne vurdering, er den internationalt anerkendte data-editeringsmetode af M.A. Hidiroglou og J.-M. Berthelot.
Databehandling
De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP.
Korrektion
Beregningen af et prisindeks forudsætter, at de varekurve der sammenlignes er identiske, også hvad angår varernes kvalitet. Ved kvalitetsændringer skal priserne derfor principielt korrigeres herfor. I HICP anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven. Det vil sige, at kvalitetsforskellen ikke beregnes direkte mellem en udgående og en ny vare i stikprøven. I stedet beregnes prisudviklingen for sammenligelige varer i stikprøven og det antages, at prisudviklingen mellem den udgående og den nye vare svarer til den beregnede prisudvikling for de sammenlignelige varer. En resterende prisforskel mellem den udgående og den nye varer antages implicit at være et udtryk for kvalitetsforskellen og medtages ikke i beregningen af HICP.
Da værdien af de faktiske kvalitetsændringer ikke kendes, er det i sagens natur vanskeligt at opgøre estimater for evt. bias som følge af de valgte kvalitetskorrektionsmetoder.