Gå til sidens indhold

Flest på kvindekrisecentre fra Region Hovedstaden

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2018

I løbet af 2018 blev der indskrevet 2.019 kvinder på landets kvindekrisecentre, og størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 38 pct. eller 766 kvinder fra Region Hovedstaden lod sig indskrive på et kvindekrisecenter. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 156 eller 8 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Til trods for dette er der alligevel relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. Bopælsadressen er kvindens oplyste folkeregisteradresse i cpr-registret. I halvdelen af alle opholdene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 1.915 børn.

Andel af kvinder på kvindekrisecenter og andel af kvinder i befolkningen fordelt på region. 2018Kilde: www.statistikbanken.dk/krise1.

Opholdslængde

Længden på opholdene svingede betydeligt. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 111 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 48 døgn.

På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 79 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter, mens hvert medbragt barn i gennemsnit var 76 døgn på et kvindekrisecenter. 1.723 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 296 kvinder og 204 børn oplevede mere end ét ophold i 2018. Der var 42 kvinder og 23 børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2018.

Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark

Halvdelen (50 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.016 kvinder, mens 44 pct. eller 880 kvinder har dansk oprindelse. For 6 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 10 pct., mens hhv. 7 pct. af kvinderne kom fra Irak og 5 pct. fra Somalia. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2018, havde mere end halvdelen (53 pct.), eller 1.004 børn, en mor med anden oprindelse end dansk.

Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år

For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 17 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover.

Det kan ske, at gentagne ophold er en del af et samlet forløb. Fx hvis det frygtes, at kvindens sikkerhed er i fare, kan hun flytte til et andet center. For de kvinder, der atter tog ophold på et kvindekrisecenter, gik der i gennemsnit 2,5 måneder mellem deres ophold.

Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2018

 

Ophold

Kvinder

 

antal

I alt

2403

2019

18-24 år

423

345

25-29 år

479

392

30-39 år

787

671

40-49 år

446

376

50 år og over

237

204

Uoplyst alder

31

31

Kilde: www.statistikbanken.dk/krise3.

Relativ ny statistik

Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Statistikken er dannet på baggrund af oplysninger, som er indhentet fra 48 danske kvindekrisecentre under § 109 i Serviceloven. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017.

For de 2.019 kvinder, der havde et ophold i 2018, havde 96 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter i 2017, hvor det ikke var en del af et sammenhæn-gende forløb.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. maj 2019 - Nr. 204

Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. maj 2020

Kontakt

Kilder og metode

I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer.
Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation