Flere medlemmer i lønmodtagerorganisationer
Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2018
Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2018 registreret 1.862.700 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er 41.700 medlemmer flere end året før - hvilket svarer til en stigning på 2,3 pct.
Størst stigning hos FTF og AC
Stigningen skyldes bl.a. en fremgang i medlemstallet hos FTF på 7,1 pct. Stigningen i medlemstallet skete først og fremmest for organisationer inden for sundhedssektoren under FTF, der var tæt på konflikt under overenskomstforhandlingerne i foråret 2018. Der var også fremgang hos AC på 4,7 pct., hos Ledernes Hovedorganisation på 4,4 pct. og organisationer uden for hovedorganisationerne på 3,8 pct. LO derimod har haft et fald i medlemstallet på 1,5 pct. i forhold til det foregående år.
Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december
|
2017 |
2018 |
||
|
I alt |
Heraf kvinder |
I alt |
Heraf kvinder |
|
antal |
pct. |
antal |
pct. |
Medlemmer i alt |
1821045 |
51,3 |
1862741 |
51,1 |
LO |
788377 |
49,6 |
776310 |
48,9 |
FTF |
346194 |
69,1 |
371076 |
69,4 |
AC |
235629 |
49,4 |
246759 |
49,4 |
Ledernes Hovedorganisation |
102208 |
30,8 |
106746 |
30,5 |
Uden for hovedorganisationerne |
348637 |
44,6 |
361850 |
44,5 |
Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/lonmed1. |
Næsten uændret andel af kvindelige medlemmer
31. december 2018 udgjorde kvinder 51,1 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en lille nedgang på 0,2 procentpoint i forhold til 2017. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,4 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2018 var kvinder.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
1. januar 2019 blev LO og FTF slået sammen og hedder nu Fagbevægelsens hovedorganisation - FH. Da tællingsdatoen er 31. december, har vi valgt at bibeholde opdelingen på LO og FTF ved denne udgivelse.
Tallene for organisationer, der tidligere var medlem af LO og FTF og nu er medlem af FH, er indberettet af FH i de første måneder af 2019. Afvigelser i tallene ift. tidligere år kan skyldes en større harmoniseringsøvelse i FH som følge af fusionen.
Nyt fra Danmarks Statistik
22. maj 2019 - Nr. 196
Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. maj 2020
Kontakt
- Mikkel Zimmermann, tlf. 51 44 98 37
Kilder og metode
Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister. Til beregning af organiseringsgraden for 2021 er den senest opgjorte registrerede arbejdsstyrke fra november-2020 anvendt.