Gå til sidens indhold

Ejendomsskatterne stiger fortsat

Ejendomsbeskatningen 2014 og 2015

De samlede ejendomsskatter var på 27,2 mia. kr. i 2014. Det er en stigning på 0,8 mia. kr. eller 3,0 pct. i forhold til året før. Dette skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2015 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,2 mia. kr. Grundskylden er den helt afgørende type ejendomsskat, da provenuet fra grundskylden udgjorde ca. 87 pct. af de samlede ejendomsskatter i 2014. Den resterende del udgøres af dækningsafgifterne, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsbeskatningen, men indgår i personskatterne.

Ejendomsskatter

Stigning i grundværdier giver højere grundskyld

I 2014 førte et lille fald i grundskyldspromillen sammen med en stigning i de afgiftspligtige grundværdier til en stigning i grundskylden på 4,8 pct. Grundskyldspromillen faldt fra 26,27 promille til 26,25 promille, mens de afgiftspligtige grundværdier steg 4,7 pct. I 2015 forventes et lille fald i grundskyldspromillen sammen med en forventet stigning i de afgiftspligtige grundværdier at give en stigning i grundskylden på 4,8 pct. Grundskyldspromillen vil i 2015 være 26,18 promille, og de afgiftspligtige grundværdier vil stige 4,9 pct.

Dækningsafgifterne faldt derimod i 2014 med 8,0 pct. og forventes i 2015 at falde med 3,2 pct. Faldene skyldes især fald i forskelsværdien (ejendomsværdi minus grundværdi) ved vurderingerne. Forskelsværdien er udgangspunktet for beregningen af de fleste dækningsafgifter. Nogle kommuner har nedsat satserne eller helt fjernet dem.

Udskrivning af skatter

Udskrivningen af ejendomsskatterne sker på baggrund af vurderingen to år før opkrævningsåret. Skatterne for 2014 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2012, og skatterne for 2015 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2013.

Den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2013 blev annulleret, og i stedet bruges vurderingen pr. 1. oktober 2011 reduceret med 2,5 pct., da det er den seneste vurdering for beboelsesejendomme.

Reguleringsprocent lægger loft på stigningen

Reguleringsprocenten har siden 2003 sikret et loft over stigningen i de afgiftspligtige grundværdier. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. Udskrivningsgrundlaget er den afgiftspligtige grundværdi, der som nævnt beregnes med et loft for stigningen.

For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2014 svare til grundværdien i 2002 tillagt 97 pct. I samme periode ville de afgiftspligtige grundværdier uden regulering være steget med 121 pct. for hele landet som gennemsnit. Der kan dog forekomme betydelige kommunale forskelle.

Ejendomsbeskatningen

 

2013

2014

2015*

 

mio. kr.

Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi

641

594

602

Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi

2789

2532

2410

Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi

359

359

361

Grundskyld

22580

23671

24814

Ejendomsskatter i alt

26369

27156

28187

Heraf:

 

 

 

København og Frederiksberg Kommuner

4882

5052

5345

Øvrige kommuner

21487

22104

22842

* Foreløbige budgettal.

Grundlaget for ejendomsbeskatningen

 

2013

2014

2015*

 

mio. kr.

Afgiftspligtig grundværdi

948947

993665

1042824

 

promille

Grundskyldspromille

26,27

26,25

26,18

* Foreløbige budgettal.

Nyt fra Danmarks Statistik

23. januar 2015 - Nr. 32

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. januar 2016

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende.
Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation