Gå til sidens indhold

TOPSKA

Navn

TOPSKA

Beskrivende navn

Beregnet topskat til staten

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1994
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Beregnet topskat til staten nedsat med evt. skatteloftsnedslag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst.

Topskat betales i 2008 af den del af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus evt. indskud på kapitalpensionsordninger, der overstiger 335.800 kr.

I 2008 var skattesatsen på topskatten 15,0 pct. Overstiger kommune- og amtsskatten 32,52 pct., nedsættes topskatteprocenten lige så meget, som kommune- og amtsskatten til sammen overstiger 32,52 pct. som følge af det skrå skatteloft på 59 pct.

Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm.
Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter.

Beløb i kr. og ører.

Detaljeret beskrivelse

Beregnet topskat til staten nedsat med evt . skatteloftsnedslag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo er det summen af beregnede skatter.

Topskatten blev indført med skattereformen i 1994

Topskattesatsen var på 12,5 pct. ved indførslen i 1994. Den blev gradvist hævet til 15,0 pct. i 1996, hvor den siden har ligget stabilt.
For nærmere information om staser og grænser vedrørende mellemskat, se
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all

Tilsvarende kan der forekomme ændringer i opgørelsen af indkomstgrundlaget for mellemskat fra år til år. Yderligere information herom i diverse årgange af publikationen "Skatten".
Se variablen STSKAT (statsskat) for en mere komplet gennemgang af skattereformer.

Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc".

Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på:
http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.

Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Skattepligtige personer hele året

Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december.

For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år.

Værdisæt

TOPSKA har ingen værdisæt