Delmål 16.3: Styrk lov og orden og giv alle lige adgang til retfærdighed
Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau, og der skal sikres lige adgang til en retfærdig rettergang for alle.
Indikatorer
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forklaring
Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningsenhed. Antallet af voldsofre indenfor de seneste 12 måneder, som selv har rapporteret voldsepisoden til politiet, er sat i forhold til alle voldsofre (angivet i pct). Udsathed for vold er her defineret ved, at en person angiver at have været udsat for vold, som var så alvorlig, at vedkommende blev bange, inden for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter personer i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet, hvilket ikke nødvendigvis svarer til deres alder på tidspunktet for den oplevede voldshændelse. Indikatoren afviger fra den officielle FN-definition, da den alene omfatter ofre for fysisk vold, defineret som beskrevet ovenfor. SDG definition 16.3.1 lyder: Andel af ofre for (a) fysisk, (b) psykisk og/eller (c) seksuel vold inden for de seneste 12 måneder, som har anmeldt deres oplevelse.