Stor spredning i formuernes fordeling

Formue og gæld 2017

Fordeler man de voksne efter alder, er der stor forskel på formuerne i de forskellige aldersgrupper. De yngste (20-24 år) havde i gennemsnit kun en begrænset nettoformue på omkring 100.000 kr. i 2017. Det hænger sammen med, at indkomsten som ung ofte er ret lav, og samtidig af at man ikke har haft mange år til at spare sammen. Formuen vokser kraftigt til omkring pensionsalderen, hvor den var på 2,5 mio. kr. i gennemsnit for 65-69-årige. Heraf var næsten halvdelen pensionsopsparing. Den store formue i disse aldersgrupper hænger sammen med, at de ældre har haft mange år til at spare op på en pensionsordning. Desuden er huset måske betalt ud, børnene er flyttet hjemmefra, kravene til eget forbrug er blevet mindre osv. Efter pensionen begynder formuen ofte at falde delvis i takt med at der bliver 'spist' af pensionsformuen og andre formuekomponenter, så de ældste 'kun' havde en formue på i gennemsnit omkring 1,4 mio. kr., hvoraf knap 0,1 mio. var pensionsformue.

Indkomst, forbrug og tilfældigheder afgør formuens størrelse

En persons formue afhænger af mange ting. Har man en høj indkomst, har man bedre mulighed for at spare op. Det afhænger også af personens forbrug, for selv om man tjener godt, er der ikke råd til meget opsparing, hvis man samtidig har et stort forbrug. Mere tilfældige forhold kan også spille ind, som kursudviklingen på en eventuel aktie- eller obligationsbeholdning, ændringer i ejendomspriserne osv.

Familierne har i gennemsnit nettoformue på 2 mio. kr. trods stor gæld

Man hører ofte den påstand, at familierne i Danmark er stærkt forgældede, når man sammenligner med andre lande. Det er da også korrekt, at bruttogælden i gennemsnit udgjorde omkring 850.000 kr. pr. familie i 2017. Men mange havde samtidig også en stor formue. Fx har mange husejere på den ene side en stor gæld til kreditforeningerne, men samtidig har de også en formue i form af værdien af boligen. Så opgør man det netto - dvs. trækker gælden fra formuen - så ser det helt anderledes ud. Familierne havde i gennemsnit en nettoformue på næsten 2 mio. kr. Ser man bort fra pensionsformuerne, som man normalt ikke bare kan hæve, er nettoformuen pr. familie på godt 1 mio. kr.

Mindre end en ud af ti har ikke negativ formue

I alt 2.699.202 familier eller 91 pct. af alle havde en positiv nettoformue eller en formue på netop 0 kr. Denne formue udgjorde i gennemsnit pr. familie 2.222.131 kr. Omvendt havde 273.829 familier en negativ nettoformue - altså en nettogæld - på i gennemsnit 453.261 kr. Ses bort fra pensionsformuerne, der ikke er særlig likvide, havde 74 pct. en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., mens de resterende 26 pct. havde en samlet nettogæld.

Bolig og bil udgør over halvdelen af formuen

Familiernes nettoformue udgjorde i gennemsnit knap 2 mio. kr. Heraf udgjorde de reale aktiver, dvs. værdien af bolig, sommerhus og anden fast ejendom samt biler den største post, nemlig knap 1,5 mio. kr. Herefter kommer pensionsformuerne med 900.000 kr. og finansiel formue - dvs. indeståender i pengeinstitutter, værdipapirer mv. - på knap 0,5 mio. kr. Fra den samlede bruttoformue på 2,8 mio. kr. skal så trækkes en gæld på 855.000 kr., hvoraf størstedelen er gæld med pant i fast ejendom, mens resten udgøres af banklån, kontokortlån, SU-gæld mv.