Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Stor spredning i formuernes fordeling

Formue og gæld 2017

Fordeler man de voksne efter alder, er der stor forskel på formuerne i de forskellige aldersgrupper. De yngste (20-24 år) havde i gennemsnit kun en begrænset nettoformue på omkring 100.000 kr. i 2017. Det hænger sammen med, at indkomsten som ung ofte er ret lav, og samtidig af at man ikke har haft mange år til at spare sammen. Formuen vokser kraftigt til omkring pensionsalderen, hvor den var på 2,5 mio. kr. i gennemsnit for 65-69-årige. Heraf var næsten halvdelen pensionsopsparing. Den store formue i disse aldersgrupper hænger sammen med, at de ældre har haft mange år til at spare op på en pensionsordning. Desuden er huset måske betalt ud, børnene er flyttet hjemmefra, kravene til eget forbrug er blevet mindre osv. Efter pensionen begynder formuen ofte at falde delvis i takt med at der bliver 'spist' af pensionsformuen og andre formuekomponenter, så de ældste 'kun' havde en formue på i gennemsnit omkring 1,4 mio. kr., hvoraf knap 0,1 mio. var pensionsformue.

Formue pr. person. 2017

Indkomst, forbrug og tilfældigheder afgør formuens størrelse

En persons formue afhænger af mange ting. Har man en høj indkomst, har man bedre mulighed for at spare op. Det afhænger også af personens forbrug, for selv om man tjener godt, er der ikke råd til meget opsparing, hvis man samtidig har et stort forbrug. Mere tilfældige forhold kan også spille ind, som kursudviklingen på en eventuel aktie- eller obligationsbeholdning, ændringer i ejendomspriserne osv.

Familierne har i gennemsnit nettoformue på 2 mio. kr. trods stor gæld

Man hører ofte den påstand, at familierne i Danmark er stærkt forgældede, når man sammenligner med andre lande. Det er da også korrekt, at bruttogælden i gennemsnit udgjorde omkring 850.000 kr. pr. familie i 2017. Men mange havde samtidig også en stor formue. Fx har mange husejere på den ene side en stor gæld til kreditforeningerne, men samtidig har de også en formue i form af værdien af boligen. Så opgør man det netto - dvs. trækker gælden fra formuen - så ser det helt anderledes ud. Familierne havde i gennemsnit en nettoformue på næsten 2 mio. kr. Ser man bort fra pensionsformuerne, som man normalt ikke bare kan hæve, er nettoformuen pr. familie på godt 1 mio. kr.

Familiernes formue og gæld. 2017

Nettoformue

Nettoformue ekskl. pension

Bruttoformue
 

Bruttoformue
ekskl. pension

Bruttogæld
 

>= 0 kr.

< 0 kr.

>= 0 kr.

< 0 kr.

>= 0 kr.

>= 0 kr.

>= 0 kr.

antal familier

2699202

273829

2294138

678893

2973031

2973031

2973031

kr. pr. familie

2222131

-453261

1496641

-360070

2830584

1927529

-854869

Mindre end en ud af ti har ikke negativ formue

I alt 2.699.202 familier eller 91 pct. af alle havde en positiv nettoformue eller en formue på netop 0 kr. Denne formue udgjorde i gennemsnit pr. familie 2.222.131 kr. Omvendt havde 273.829 familier en negativ nettoformue - altså en nettogæld - på i gennemsnit 453.261 kr. Ses bort fra pensionsformuerne, der ikke er særlig likvide, havde 74 pct. en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., mens de resterende 26 pct. havde en samlet nettogæld.

Bolig og bil udgør over halvdelen af formuen

Familiernes nettoformue udgjorde i gennemsnit knap 2 mio. kr. Heraf udgjorde de reale aktiver, dvs. værdien af bolig, sommerhus og anden fast ejendom samt biler den største post, nemlig knap 1,5 mio. kr. Herefter kommer pensionsformuerne med 900.000 kr. og finansiel formue - dvs. indeståender i pengeinstitutter, værdipapirer mv. - på knap 0,5 mio. kr. Fra den samlede bruttoformue på 2,8 mio. kr. skal så trækkes en gæld på 855.000 kr., hvoraf størstedelen er gæld med pant i fast ejendom, mens resten udgøres af banklån, kontokortlån, SU-gæld mv.

Familiefordelt formue og gæld. 2017

 

Netto-
formue




1=2-7

Formue
i alt




2=3+4+5+6

Reale
aktiver,
dvs.
ejerbolig,
bil mv.

3

Finansiel
formue i
penge-
institutter,
værdipapirer
mv.
4

Pensions-
formuer




5

Indestående
under
virksomheds-
ordningen


6

Gæld
i alt




7=8+9

Prioritets-
gæld (gæld
med pant i
bolig mv.)


8

Andre lån
(penge-
institutter,
kontokort
mv.)

9

 

gns. pr. familie i 1.000 kr.

Familier i alt

1976

2831

1455

443

903

30

855

685

170

Enlig uden børn, under 30 år

147

243

152

66

25

0

96

52

43

Enlig uden børn, mellem 30-59 år

879

1335

679

198

446

12

456

325

131

Enlig uden børn, over 59 år

1878

2210

993

558

645

15

333

263

70

Enlig med børn

709

1261

710

162

379

9

552

398

154

2 voksne, hovedperson under 30 år

335

754

522

144

87

1

419

284

135

2 voksne, hovedperson 30-59 år

2534

3885

1996

442

1399

48

1351

1078

272

2 voksne, hovedperson over 59 år

4760

5821

2573

1015

2163

70

1061

883

178

2 voksne med børn

1836

3660

2343

374

905

38

1823

1511

312

2 voksne med hjemmeboende børn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

på 18-24 år

3421

5533

3077

597

1774

84

2112

1716

396

Nyt fra Danmarks Statistik

20. december 2018 - Nr. 495

Hent som PDF
Næste udgivelse: 17. januar 2020

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. For visse formueposter er det ikke muligt at fordele dem på personer - det gælder bl.a. unoterede aktier, der ikke ligger i depot, værdi af indbo mv., samt formuer skjult i udlandet Dækningen af gældsposterne anses derimod for meget høj. Ud over den familiefordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på typer af familier, alder osv.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information