Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990
Emissionsregnskab 2023
Udledningen af både lattergas og CO2 fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO2-ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH4), lattergas (N2O) og CO2. Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO2 kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022.
Kilde: www.statistikbanken.dk/drivhusLandbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark
Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO2-ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra dansk økonomi i 2023 var 80 mio. ton CO2-ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO2-ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/drivhusHøjest CO2-intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri
Blandt industriens brancher var CO2-intensiteten højest for branchen plast-, glas- og betonindustri med 90 ton CO2 pr. mio. kr. i 2023. CO2-intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO2-intensive brancher var olieraffinaderier mv. med 64 ton CO2 pr. mio. kr. og føde-, drikke- og tobaksindustri med 24 ton CO2 pr. mio. kr. De laveste CO2-intensiteter havde medicinalindustri med 0,3 ton CO2 pr. mio. kr., og elektronikindustri med 0,4 ton CO2 pr. mio. kr. CO2-intensiteten for olieraffinaderier er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter.
Kilde: www.statistikbanken.dk/drivhus og nabp36Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revision af energi- og emissionsregnskabet
Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024.
Nyt fra Danmarks Statistik
13. september 2024 - Nr. 266
Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. september 2025
Kontakt
- Leif Hoffmann, tlf. 39 17 34 96
- Thomas Eisler, tlf. 39 17 30 68
Kilder og metode
Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien.