Store investeringer i miljø - især i energisektoren

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024

Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse var på 6,8 mia. kr. i 2024, hvilket var 66 pct. højere end de 4,1 mia. kr. i 2022. Den store stigning er især sket inden for forsyningsbranchen. Stigningen skyldes især enkeltstående investeringer i tekniske anlæg og en styrkelse af metoden til dækning af energiforsyning, se næste afsnit. Når der ses bort fra forsyningsbranchen, så er stigningen fra 2022 til 2024 19 pct. for driftsudgifter som løn og køb af tjenesteydelser, mens den tilsvarende stigning for investeringer er på 13 pct. Samlet set er stigningen i løbende priser på 658 mio. kr. svarende til 18 pct. Miljøbeskyttelsesudgifterne bærer generelt præg af de seneste års stigninger i lønninger og materialepriser, men afspejler formentlig også en skærpet opmærksomhed på området, fx i form af miljørapportering og øget elektrificering. I forsyningsbranchen er den kraftige stigning drevet af store enkeltinvesteringer i fx anlæg til opsamling og lagring af CO2. Den samlede stigning for branchen er på 2 mia. kr. fra 2022 til 2024.

Metodeændring til bedre belysning af energisektoren

Som udgangspunkt er statistikken baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt industrivirksomheder med mere end 50 årsværk. 2024-undersøgelsen er ændret i forhold til tidligere for at forbedre dækningen af energisektorens miljøbeskyttelsesudgifter. Det er sket ved at inddrage større energiproducenter, som hidtil ikke har været med i undersøgelsen pga. for få ansatte, eller fordi deres hovedaktivitet fx er inden for affaldssektoren. Metoden er ændret for at give et mere retvisende billede af industriens miljøbeskyttelsesaktiviteter, men vanskeliggør desværre også sammenligninger med tidligere år. Metodeændringen har betydet en stigning i de samlede miljøbeskyttelsesudgifter på ca. 600 mio. kr., svarende til 22 pct. af den samlede stigning, primært inden for beskyttelse af luft/klima samt reduceret energi- og varmeforbrug.

Stigning for alle miljøformål - størst inden for luft/klima og mindst for affald

Stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter er ikke den samme for de forskellige miljøformål. Stigningen i beskyttelse af luftkvalitet og klima er størst og svarer til mere end en tredobling i forhold til 2022. Stigningen er især båret af store enkeltinvesteringer inden for forsyning. I den modsatte ende er affalds- og genindvindingsområdet, hvor stigningen fra 2022 til 2024 er på 10 pct. Affaldsområdet var i 2022 den største udgiftspost for miljøbeskyttelse og stod for 29 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter; et forhold som afspejlede ny lovgivning og opmærksomhed på området i den foregående periode.

Stor forskel i branchers udgifter til forskellige miljøformål

Samlet set anvendtes 31 pct. af industriens miljøbeskyttelsesudgifter i 2024 til beskyttelse af luftkvalitet og klima, 25 pct. gik til spilde- og regnvandshåndtering og 19 pct. til affaldshåndtering og genindvinding. Forsyningsbranchen havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 2,4 mia. kr. i 2024. Heraf gik 65 pct. til beskyttelse af luftkvalitet og klima. I fødevareindustrien, hvor udgifterne udgjorde ca. 1 mia. kr., gik 51 pct. af disse til spilde- og regnvandshåndtering. Samme miljøformål udgjorde 63 pct. af medicinalindustriens samlede miljøbeskyttelsesudgifter på 654 mio. kr. Den største del af kemi-industriens udgifter til miljøbeskyttelse - 52 pct. - gik ligeledes til spilde- og regnvandshåndtering.

Statistikken dækker ikke alle virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse

Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter, som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,2 mia. kr. i 2024, se www.statistikbanken.dk/mrs1. Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af.