Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Videregående uddannelser

Danmarks Statistiks ELEV-register gør det muligt at lave opgørelser over, hvor mange der har gennemført en videregående uddannelse. Videregående uddannelser er korte-, mellemlange-, bachelor og lange videregående uddannelser samt forskeruddannelser.

Introduktion

I statistikken er det muligt at se, hvor mange personer, som fx har gennemført en videregående uddannelse evt. kombineret med oplysninger om adgangsgivende karakter.

Elevregisteret er et forløbsregister, hvor man kan følge personers uddannelses­karriere i det ordinære uddannelsessystem fra børnehaveklasse til og med for­sker­uddannelserne.

Dokumentation

Begrebsforklaring

Korte videregående uddannelser

Korte videregående uddannelser varer typisk 1-2 år og bygger oven på en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Korte videregående uddannelser er typisk akademi- eller erhvervsakademiuddannelser, fx finansøkonom eller datamatiker.

Mellemlange videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser varer typisk 2 - 4 år og bygger oven på en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Mellemlange videregående uddannelser er fx sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør.

Lange videregående uddannelser

Lange videregående uddannelser varer samlet 5 år og er typisk delt op i en 3-årig bachelorgrad og en 2-årig kandidatgrad. En lang videregående uddannelse er fx antropolog, læge og teolog.

Bacheloruddannelse

Bacheloruddannelser er 3-årige afrundede uddannelsesforløb efter en gymnasial uddannelse. Uddannelserne har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og er forudsætning for de fleste lange videregående uddannelser (kandidatuddannelse). En bacheloruddannelse er fx HA og bachelor i tysk.

Forskeruddannelse

Forskeruddannelserne (ph.d.-uddannelser) er normalt et treårigt heltidsstudium. Forskeruddannelserne ligger i forlængelse af en lang videregående uddannelse.

TIMES

TIMES er et system til dokumentation af de data, der indgår i vores statistikker. Selve statistikkerne er dokumenteret i statistikdokumentationen. TIMES består af en fælles database med tilhørende værktøjer til beskrivelse af datasæt, record, variable og variabelklasser.

TIMES for delopgaven: Elevregistret

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Bliv klogere på vores data om uddannelse


Kursus - Uddannelse

Kursusoversigt

Ansvarlig for siden

Lene Riberholdt