Transportmidler
Hvordan var bilsalget i sidste måned? Hvor mange børnefamilier har bil, og hvor mange familier har købt bil? Bilstatistikkerne opgør bl.a. handlen med nye og brugte biler og hvor mange biler, der aktuelt kører på vejene. Der er også opgørelser af antallet af skibe, fly og tog.
Statistikkerne om biler dannes ud fra Det Digitale Motorregister, der indeholder oplysninger om køretøjer og disses ejere og brugere. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering.
Statistikken over skibsbestanden dækker skibe på mindst 20 bruttoton, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Skibe, der er ejet af danske rederier, og som sejler under udenlandsk flag, medtages således ikke i denne statistik. Bruttotonnage (BT) er et udtryk for rumindholdet af alle lukkede rum i et skib.
Skibene er inddelt i containerskibe, tankskibe, passagerskibe og færger, fiskerfartøjer samt andre skibe, der fx kan være kabelskibe, sandsugere, lodsskibe, slæbebåde og redningsskibe.
Endelig laves der årlige opgørelser af antallet af dansk registrerede fly, fordelt på typer, og af antallet af togsæt, lokomotiver og øvrigt rullende jernbanematerial.
Seneste nyt om Transportmidler
Stort fald i niveauet for registrering af nye biler
10. maj 2022
Det samlede sæsonkorrigerede antal registreringer af nye biler i februar-april 2022 var 22,4 pct. lavere end i november 2021 - januar 2022 opgjort i sæsonkorrigerede tal.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nyregistrerede og brugte biler'
67 pct. af dagens biler kører stadig i 2030
25. marts 2022
I begyndelsen af 2022 kørte der 2,79 mio. personbiler på de danske veje. 1,86 mio. af disse, svarende til 67 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede fortsætter.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nyregistrerede og brugte biler'
Vallensbæk har de yngste biler, Ærø de ældste
23. marts 2022
De yngste biler med en privat bruger inkl. leasingbiler findes i Vallensbæk Kommune med en gennemsnitsalder på 7,6 år 1. januar 2022. På Ærø er privatbilerne til gengæld 13,6 år tæt fulgt af Samsø med 13,4 år.
Tabeller i Statistikbanken om 'Bestanden af transportmidler'
Fortsat lavt antal passagerer i lufthavnene
4. marts 2022
Efter et historisk fald i antallet af afrejsende passagerer fra 18,2 mio. i 2019 til 4,6 mio. i 2020 steg passagertallet til 5,9 mio. i 2021. Der er således langt op til niveauet før COVID-19.
Tabeller i Statistikbanken om 'Bestanden af transportmidler'
Familierne brugte 25,3 mia. kr. på nye biler i 2021
2. marts 2022
Familierne i Hørsholm og Rudersdal Kommuner investerede flest penge i nye biler i 2021. I gennemsnit brugte de mere end 15.300 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 8.100 kr. pr. familie.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nyregistrerede og brugte biler'
Elbiler og plugin hybrider giver fald i energiforbrug
23. september 2021
Det gennemsnitlige energiforbrug i liter/km for nye personbiler uanset drivmiddel lå 6,5 pct. lavere i første halvår 2021 end i første halvår 2020.
Tabeller i Statistikbanken om 'Nyregistrerede og brugte biler'
Stor vækst i antal familier med flere biler
2. juli 2021
Koncentrationen af arbejdspladser, offentlig service og indkøbsmuligheder mv. i de større bysamfund har betydet ændringer i mange familiers transportbehov.
Hørsholm i top med anskaffelse af ny bil
25. juni 2021
Familierne i Hørsholm var de flittigste aftagere af nye biler i 2020. 8,0 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?
27. maj 2021
I de større byer har den offentlige transport typisk et højt serviceniveau. Der er et tæt netværk af busser, tog, metro eller letbane. På landet er billedet imidlertid anderledes, og det kan øge behovet for en eller flere biler.
Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget
10. september 2020
Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar.
Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen
26. maj 2020
Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen.
Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne
9. juli 2019
Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større