Forbrugs­undersøgel­sen

Indholdsfortegnelse

Hvad bruger husstandene deres penge til?

Metode - Hvordan udvælges stikprøven?

Stikprøveusikkerhed - Mulige fejlkilder og usikkerhedsberegninger

Opregning - Hvordan gøres undersøgelsen repræsentativ

Definitioner - Hvordan afgrænses Forbrugsundersøgelsen

Ækvivalensskala - Hvad er en ækvivalensskala?

Hovedbegreber i Forbrugsundersøgelsen

Bearbejdning

Anvendelsesområder

Metodebeskrivelse

COICOP

Køb af statistik - Serviceopgaver

Gratis tal - Forbrugstal fra Danmarks Statistik

Hvad bruger husstandene deres penge til?

Dette og mange andre privatøkonomiske spørgsmål kan Forbrugsundersøgelsen svare på. Undersøgelsen giver et samlet billede af husstandenes forbrug - lige fra tomater og agurker til træsko og lystbåde. Også betaling af skatter og moms samt meget andet indgår.

Undersøgelsen giver et helhedsbillede af husstandenes samlede økonomi. I princippet redegøres for, hvor hver enkelt krone kommer fra, og hvad den bliver brugt til. Herunder indgår indkomster, overførsler til husstandene, forbrug, skatter og opsparing, således at sammenhængen belyses.

Undersøgelsen er yderst detaljeret. Fx er forbruget i den mest detaljerede opdeling fordelt på ca. 1.300 forskellige forbrugstyper, men også fx indkomsterne kan opdeles meget detaljeret.

Hertil kommer den store fleksibilitet, idet der om hver enkelt husstand indgår en lang række oplysninger - ud over de rent økonomiske også oplysninger om erhverv, uddannelse, bolig osv. Hermed er det muligt at gruppere husstandene efter en række forskellige kriterier og således opfylde forskellige databehov.

Undersøgelsens styrke er, at den belyser strukturer i de private husstandes økonomi. Derimod er den ikke så anvendelig, når det gælder belysning af en mere kortsigtet udvikling. Dette har 3 hovedårsager:

• Det store dataindhold og kompleksiteten gør, at undersøgelsen har en relativ lang produktionstid.
• Data i undersøgelsen er indsamlet over flere år på en måde, så det ikke er muligt eksakt at tidsfæste alle oplysninger.
• Undersøgelsen bygger på en relativ lille stikprøve. Stikprøveusikkerheder og stikprøveskævheder vil derfor spille en rolle.

Ønskes statistiske oplysninger til belysning af den kortsigtede konjunkturudvikling i forbruget, kan i stedet henvises til fx det kvartalsvise nationalregnskab, til momsstatistikken eller til detailomsætningsindekset.

For mere information om undersøgelsens indhold, se variabellisten:

• Variabelliste for 2017 undersøgelsen

Deltagelses- og frafaldstabeller - for tidligere undersøgelser

• Forbrugsundersøgelsens stikprøve for tidligere år
• 2015 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2014 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2013 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2012 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2011 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2010 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2009 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2008 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2007 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2006 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2005 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2004 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2003 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2002 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2001 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 2000 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 1999 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 1998 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 1997 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 1996 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper
• 1995 Deltagelse og frafald i forskellige husstandstyper

Metode - Hvordan udvælges stikprøven?

Forbrugsundersøgelsen er gennemført som en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af  husstande i undersøgelsen udgør ca. 0,1%  af Danmarks ialt  ca. 2,5 mio. private husstande. I undersøgelsen indgår oplysninger fra 3 meget forskellige datakilder:

• Interview
• Regnskabsføring
• Registre

Læs mere:

Data - Information om deltagerprocent og frafald i stikprøven

Deltagelse i undersøgelsen er naturligvis helt frivillig. Danmarks Statistik har ikke kunnet yde nogen egentlig betaling, men de deltagende husstande har som en tak modtaget en gave og deltaget i et lotteri.

Frafald er ubehageligt af 2 årsager: For det første medfører det, at de endelige tal kommer til at bygge på færre husstande, hvilket får usikkerheden på resultaterne til at vokse. Men værre er det, hvis frafaldet er ulige fordelt blandt forskellige husstands­typer. I så fald kan resultaterne blive skæve.

Af "Deltagelse og frafald i forskellig husstandstyper" (i faktaboks til højre) fremgår det, at der er stor forskel på frafaldet i forskellige hus­standstyper.

Et tilsvarende frafaldsmønster findes i de fleste andre interviewundersøgel­ser.

Oplysningerne om de frafaldne husstande har i sagens natur været mangelfulde. For såvel deltagende som frafaldne husstande må tallene i tabellen tages med visse forbehold og kan ikke umiddelbart sammenlignes med de øvrige tabeller fra undersøgelsen. 

Forbrugsundersøgelsens stikprøve

Usikkerhedsberegninger

• Usikkerhedsberegninger
• Beregning af stikprøveusikkerhed for endelige 2017 data
• Beregning af stikprøveusikkerhed for endelige 2016 data
• Beregning af stikprøveusikkerhed for endelige 2015 data
• Beregning af stikprøveusikkerhed for endelige 2014 data
• Beregning af stikprøveusikkerhed for endelige 2013 data
• Beregning af stikprøveusikkerhed for endelige 2012 data
• Beregning af stikprøveusikkerhed for endelige 2011 data
• Beregning af stikprøveusikkerhed for endelige 2010 data

Stikprøveusikkerhed - Mulige fejlkilder og usikkerhedsberegninger

Det er umuligt at gennemføre en undersøgelse som Forbrugsundersøgelsen uden at de beregnede tal i større eller mindre grad vil være præget af fejl og mangler. Vigtige kilder til usikkerheden er bl.a.:

• Stikprøveusikkerhed og -skævhed
• Husstandenes manglende erindring
• Ved regnskabsføringen kan husstandene glemme at notere nogle udgifter
• Husstandenes manglende viden kan fx slå igennem ved de komplicerede spørgsmål om livsforsikringer
• Husstandenes manglende vilje til at give korrekte svar
• Fejl og mangler i de anvendte registre 

Læs mere: : 

Stikprøveusikkerheden for de enkelte år, kan ses ovenfor.

Opregning - Hvordan gøres undersøgelsen repræsentativ

Vejning/vægtning
For delvist at ophæve den skævhed, som det forskellige frafald og rene stikprøvetilfældigheder medfører, er tallene i alle tabeller vejede eller vægtede.
 
Husstandstyper, hvor frafaldet er relativt stort, og hvor der derfor er for få husstande i undersøgelsen, er tildelt en forholdsvis stor vægt, mens husstande, som der er for mange af, er tildelt en relativt lille vægt.
 
I de fleste tabeller indgår oplysninger om både det opregnede antal husstande i Danmark efter denne vejning og om det faktiske antal husstande i undersøgelsen. Denne sidste oplysning er relevant ved vurderingen af usikkerheden, idet et lille antal husstande medfører en relativt stor usikkerhed.
 
Vægtene beregnes vha. et regressionsestimat
Vægtene kalibreres ved hjælp af et regressionsestimat. Her er fokus på hvert enkelt karakteristika i forholdet mellem stikprøve og population. Fordelen ved kalibreringsmetoden er, at langt flere karakteristika kan tages med i betragtningen end i fx den tidligere metode, hvor poststratifikation blev anvendt. I regressionsestimatet kan følgende karakteristika inddrages:

- Husstandens størrelse og sammensætning
- Indkomst
- Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status
- Husstanden ejer eller lejer sin bolig
- Hvilken type byområde husstanden bor i
- Uddannelse
- Køn
- Geografi

Definitioner - Hvordan afgrænses Forbrugsundersøgelsen

Afgrænsning

Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængde­enheder (med undtagelse af oplysninger om benyttelsen af ydelser inden for sund­hedsområdet, børnepasning og uddannelse).

Undersøgelsen belyser husstandenes faktiske økonomiske forhold. Derimod indgår fx holdningsspørgsmål ikke.

Læs mere: 

Ækvivalensskala - Hvad er en ækvivalensskala?

Hovedbegreber i Forbrugsundersøgelsen

A. Erhvervsindkomst i alt
        Løn mv.
        Virksomhedsoverskud mv.
B. Formueindkomster
C. Overførsler fra private
D. Overførsler fra det offentlige
E. Andre indkomster og afstemning
 
F. Bruttoindkomst (A+B+C+D+E)
G. Kapitaloverførsler til husstanden
 
H. Samlet indkomst (F+G)
I. Indkomstskatter mv.
J. Private renteudgifter mv.
 
K. Disponibel indkomst (H-I-J)
L. Nettoudbetalinger fra kapitalpensioner mv.
 
M. Beløb til rådighed (K+L)
N. Bøder
O. Gaver, velgørenhed
P. Kontingent til foreninger
 
Q. Nettoopsparing
        Pensions- og ATP-bidrag
        Indbetaling til privat livsforsikring mv.
        Værdi af til- og ombygning mv. af bolig
        Opsparing i øvrigt inkl. residual
R. Forbrug i alt (M-N-O-P-Q)
 
        Betalt forbrug af varer og tjenester
        Heraf privat salg af løsøre (negativt forbrug)
        Beregnet husleje af ejerbolig
        Naturalieindkomst
 
Tal fra ovenstående tabel kan ses i FU6 - Sammenhæng mellem indkomster og forbrug efter type og husstandsgrupper

Læs om hovedbegreber:

• Indkomst
• Indkomstanvendelse
• Rådighedsbeløbets anvendelse
• Husstande og det offentlige

Læs mere:

Bearbejdning

Det indsamlede undersøgelsesmateriale har gennemgået en række bearbejdninger:

• Materialet er blevet fejlsøgt.
• Materialet er blevet kodet efter et kodesystem
• Alle data, uanset deres kilde, er blevet bragt på en fælles form 
• Alle beløb er blevet omregnet til at dække midterårets niveau
• Upræcise oplysninger omkodes
• For hver enkelt husstand er der opstillet en sammenhæng mellem indkomster og indkomstanvendelse. 
• Der er imputeret en beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. 
• Der er foretaget en beregning af produktions- og importskatterne - dvs. moms og punktafgifter mv
• Der er foretaget en beregning af det indirekte tilskud

Anvendelsesområder

Undersøgelsen har en bred anvendelse inden for og uden for Danmarks Statistik.
 
I Danmarks Statistik
I Danmarks Statistik benyttes undersøgelsen bl.a. ved opstillingen af nationalregnskabet og i forbindelse med beregningen af det præcise vægtgrundlag for de forskellige forbrugerprisindeks. 

 
Analyser og  planlægning
Undersøgelsen kan danne grundlag for samfundsøkonomiske analyser og for bl.a. centraladministrationens planlægning og konsekvensberegninger på mange felter.
 
Forskning
Undersøgelsens fleksibilitet gør den meget anvendelig inden for forskellige forskningsområder, og dens evne til at belyse levevilkår og velfærd i forskellige husstandstyper og befolkningsgrupper udnyttes mere og mere.
 
Markedsføring
Private virksomheder og andre kan anvende undersøgelsen til markedsføringsformål mv. Især er det her den høje detaljeringsgrad kombineret med de mange muligheder for fordeling på husstandstyper, der udnyttes.
 
Internationalt samarbejde
Endelig skal det nævnes, at der foregår et intensivt internationalt samarbejde, hvor især EU's statistiske kontor, Eurostat, satser meget på at kunne offentliggøre sammenlignelige tal fra EU-landene på basis af forbrugsundersøgelserne.

Metodebeskrivelse

Publikationen Forbrugsundersøgelsen - metodebeskrivelse giver en detaljeret beskrivelse af kilder og metoder til beregning af forbrugsundersøgelsen.

Forbrugsundersøgelsen - metodebeskrivelse

Læs mere

Variabellister for tidligere undersøgelser

• Variabelliste for 2017 undersøgelsen
• Variabelliste for 2016 undersøgelsen
• Variabelliste for 2015 undersøgelsen
• Variabelliste for 2014 undersøgelsen
• Variabelliste for 2013 undersøgelsen
• Variabelliste for 2012 undersøgelsen
• Variabelliste for 2011 undersøgelsen
• Variabelliste for 2010 undersøgelsen
• Variabelliste for 2009 undersøgelsen
• Variabelliste for 2008 undersøgelsen
• Variabelliste for 2007 undersøgelsen
• Variabelliste for 2006 undersøgelsen
• Variabelliste for 2005 undersøgelsen
• Variabelliste for 2004 undersøgelsen
• Variabelliste for 2003 undersøgelsen
• Variabelliste for 2002 undersøgelsen
• Variabelliste for 2001 undersøgelsen
• Variabelliste for 2000 undersøgelsen
• Variabelliste for 1999 undersøgelsen
• Variabelliste for 1997 undersøgelsen
• Variabelliste for 1996 undersøgelsen
• Variabelliste for 1995 undersøgelsen
• Variabelliste for 1994 undersøgelsen

COICOP

COICOP er den internationale nomenklatur, som benyttes til opdeling af forbruget.

Definition af forbrug - COICOP:

Forbrug defineres som udgifter til varer og tjenester, der anvendes til direkte dækning af individuelle behov.
 
Forbruget er grupperet efter en international standard, den såkaldte COICOP-nomenklatur (Classification Of Individual Consumption by Purpose), hvor formålet er afgørende. Det indebærer fx, at der under hovedposten beklædning også indgår vask og reparation af beklædning, idet formålet jo kan siges at være det samme.

• COICOP
• Nøgle mellem COICOP5 og COICOP-nomenklartur
• Uhensigtsmæssigheder i forbindelse med implementering af COICOP5 i 2014 undersøgelsen
• Uhensigtsmæssigheder i forbindelse med implementering af COICOP5 i 2015 undersøgelsen
• Uhensigtsmæssigheder i forbindelse med implementering af COICOP5 i 2016 undersøgelsen foreløbig

Ud fra den mest detaljerede forbrugsinddeling er det muligt at gruppere helt frit for at opfylde særlige behov.

For beklædning og fodtøj er det herudover muligt at foretage fordelinger på køn og alder, fødevarer kan opdeles efter konserveringsform, og det er muligt at op­dele for­brugsudgifterne efter, om det pågældende er købt her i landet eller i udlandet.

Af principielle grunde foretager Danmarks Statistik ikke opdeling af forbruget på bestemte mærker.

Køb af statistik - Information om serviceopgaver baseret på Forbrugsundersøgelsen

Alle de data Danmarks Statistik har, kan også bruges til at lave nye statistikker, som ikke er dækket af den eksisterende, offentliggjorte statistik. Vi tager som udgangspunkt betaling for at finde tal frem eller udarbejde nye statistikker.

Læs mere: 

Læs om Danmarks Statistiks 

Gratis tal - Henvisning til forbrugstal fra Danmarks Statistik

Danskernes privatforbrug

Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes samlede økonomiske forhold, såvel indkomster, opsparing som forbrug. Den har karakter af at være både en levevilkårsbelysende statistik og en økonomisk statistik.

Undersøgelsen er med større eller mindre mellemrum blevet gennemført i mere end hundrede år. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag.

Tilsvarende undersøgelser gennemføres i de fleste andre lande.

Gratis tal i Forbrugsundersøgelsen

Forbrugsundersøgelsen - Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, tid og husstandsgrupper

Forbrugsundersøgelsen - Sammenhæng mellem indkomster og forbrug efter type, tid og husstandsgrupper

Forbrugsundersøgelsen - Husstandenes økonomi efter udvidede husstandsgrupper, tid og økonomiske hovedstørrelser

Privatøkonomi og uddannelse

Publikationen besvarer spørgsmålet: Hvilken betydning har uddannelse for en husstands økonomi og forbrug?

Læs mere

Tidligere analyser af Forbrugsundersøgelsen

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

• Forbrugsundersøgelsen

Deltagende husstande i Forbrugs­undersøgelsen

Indberetning kan foretages her:

Indberetning til Forbrugsundersøgelsen

Vejledninger:

Se også:

Forbrugsundersøgelsen kan kontaktes på: fuds@dst.dk

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg hvis jeg har glemt mit ip-nr. eller password?

Så kontakter du Forbrugsundersøgelsen på tlf.: 39 17 34 12 eller fuds@dst.dk

Hvad gør jeg hvis jeg kommer til at skrive en vare på en linje og ikke kan få lov til at slette den?

Du skriver "intet køb" i teksten og 0 kr. i beløb.

 Skal jeg gå ind og registrere mine indkøb hver dag?

Nej, flere dage kan godt registreres på én gang, bare du husker at sætte dine indkøb under den rigtige dag, så derfor husk at gemme bonnerne og notere også de indkøb som du ikke har en bon på.