Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Forbrugs­undersøgel­sen

Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes samlede økonomiske forhold, såvel indkomster, opsparing som forbrug. Den har karakter af at være både en levevilkårsbelysende statistik og en økonomisk statistik. Undersøgelsen er med større eller mindre mellemrum blevet gennemført i mere end hundrede år. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag.

Introduktion
Forbrugsundersøgelsen belyser de private husstandes samlede økonomiske forhold. Statistikken udkommer med foreløbige og endelige tal en gang årligt.
Dokumentation

Indholdsfortegnelse

Hvad bruger husstandene deres penge til?

Stikprøveusikkerhed - Mulige fejlkilder og usikkerhedsberegninger

Opregning - Hvordan gøres undersøgelsen repræsentativ

Definitioner - Hvordan afgrænses Forbrugsundersøgelsen

Ækvivalensskala - Hvad er en ækvivalensskala?

Hovedbegreber i Forbrugsundersøgelsen

Bearbejdning

Gratis tal - Forbrugstal fra Danmarks Statistik

Hvad bruger husstandene deres penge til?

Dette og mange andre privatøkonomiske spørgsmål kan Forbrugsundersøgelsen svare på. Undersøgelsen giver et samlet billede af husstandenes forbrug - lige fra tomater og agurker til træsko og lystbåde. Også betaling af skatter og moms samt meget andet indgår.

Undersøgelsen giver et helhedsbillede af husstandenes samlede økonomi. I princippet redegøres for, hvor hver enkelt krone kommer fra, og hvad den bliver brugt til. Herunder indgår indkomster, overførsler til husstandene, forbrug, skatter og opsparing, således at sammenhængen belyses.

Undersøgelsen er yderst detaljeret. Fx er forbruget i den mest detaljerede opdeling fordelt på ca. 1.300 forskellige forbrugstyper, men også fx indkomsterne kan opdeles meget detaljeret.

Hertil kommer den store fleksibilitet, idet der om hver enkelt husstand indgår en lang række oplysninger - ud over de rent økonomiske også oplysninger om erhverv, uddannelse, bolig osv. Hermed er det muligt at gruppere husstandene efter en række forskellige kriterier og således opfylde forskellige databehov.

Undersøgelsens styrke er, at den belyser strukturer i de private husstandes økonomi. Derimod er den ikke så anvendelig, når det gælder belysning af en mere kortsigtet udvikling. Dette har 3 hovedårsager:

  • Det store dataindhold og kompleksiteten gør, at undersøgelsen har en relativ lang produktionstid.
  • Data i undersøgelsen er indsamlet over flere år på en måde, så det ikke er muligt eksakt at tidsfæste alle oplysninger.
  • Undersøgelsen bygger på en relativ lille stikprøve. Stikprøveusikkerheder og stikprøveskævheder vil derfor spille en rolle.

Ønskes statistiske oplysninger til belysning af den kortsigtede konjunkturudvikling i forbruget, kan i stedet henvises til fx det kvartalsvise nationalregnskab, til momsstatistikken eller til detailomsætningsindekset.

For mere information om undersøgelsens indhold, se variabellisten:

Deltagelses- og frafaldstabeller - for tidligere undersøgelser

 

Data - Information om deltagerprocent og frafald i stikprøven

Deltagelse i undersøgelsen er naturligvis helt frivillig. Danmarks Statistik har ikke kunnet yde nogen egentlig betaling, men de deltagende husstande har som en tak modtaget en gave og deltaget i et lotteri.

 

Deltagelse og frafald

Frafald er ubehageligt af 2 årsager: For det første medfører det, at de endelige tal kommer til at bygge på færre husstande, hvilket får usikkerheden på resultaterne til at vokse. Men værre er det, hvis frafaldet er ulige fordelt blandt forskellige husstands­typer. I så fald kan resultaterne blive skæve.

Af "Deltagelse og frafald i forskellig husstandstyper" (i faktaboks til højre) fremgår det, at der er stor forskel på frafaldet i forskellige hus­standstyper.

Et tilsvarende frafaldsmønster findes i de fleste andre interviewundersøgel­ser.

Oplysningerne om de frafaldne husstande har i sagens natur været mangelfulde. For såvel deltagende som frafaldne husstande må tallene i tabellen tages med visse forbehold og kan ikke umiddelbart sammenlignes med de øvrige tabeller fra undersøgelsen. 

 

Forbrugsundersøgelsens stikprøve


2017

2018

I alt

Pct. af antal husstande

Udtrukne adresser

4 669

5 490

10 159

 

Private husstande på adresserne

4 603

5 418

10 021

100,0

Frafald i alt

3 461

4 353

7 814

78,0

Nægtere

2 330

2 696

5 026

50,2

Ikke truffet 

724

1 059

1 783

17,8

Regnskab ikke ført 

170

317

 487

4,9

Frafald pga. sygdom mv

214

255

 469

4,7

Andet frafald 

23

25

 48

0,5

Deltagere i alt 

1 142

1 066

2 208

22,0

Efterfølgende udeladt 

5

2

 7

0,1

Husstande, der indgår i undersøgelsen

1137

1 064

2201

22,0

 

Usikkerhedsberegninger

Stikprøveusikkerhed - Mulige fejlkilder og usikkerhedsberegninger

Det er umuligt at gennemføre en undersøgelse som Forbrugsundersøgelsen uden at de beregnede tal i større eller mindre grad vil være præget af fejl og mangler. Vigtige kilder til usikkerheden er bl.a.:

  • Stikprøveusikkerhed og -skævhed
  • Husstandenes manglende erindring
  • Ved regnskabsføringen kan husstandene glemme at notere nogle udgifter
  • Husstandenes manglende viden kan fx slå igennem ved de komplicerede spørgsmål om livsforsikringer
  • Husstandenes manglende vilje til at give korrekte svar
  • Fejl og mangler i de anvendte registre 

Læs mere: : 

Stikprøveusikkerheden for de enkelte år, kan ses ovenfor.

 

 

Opregning - Hvordan gøres undersøgelsen repræsentativ

Vejning/vægtning
For delvist at ophæve den skævhed, som det forskellige frafald og rene stikprøvetilfældigheder medfører, er tallene i alle tabeller vejede eller vægtede.
 
Husstandstyper, hvor frafaldet er relativt stort, og hvor der derfor er for få husstande i undersøgelsen, er tildelt en forholdsvis stor vægt, mens husstande, som der er for mange af, er tildelt en relativt lille vægt.
 
I de fleste tabeller indgår oplysninger om både det opregnede antal husstande i Danmark efter denne vejning og om det faktiske antal husstande i undersøgelsen. Denne sidste oplysning er relevant ved vurderingen af usikkerheden, idet et lille antal husstande medfører en relativt stor usikkerhed.
 
Vægtene beregnes vha. et regressionsestimat
Vægtene kalibreres ved hjælp af et regressionsestimat. Her er fokus på hvert enkelt karakteristika i forholdet mellem stikprøve og population. Fordelen ved kalibreringsmetoden er, at langt flere karakteristika kan tages med i betragtningen end i fx den tidligere metode, hvor poststratifikation blev anvendt. I regressionsestimatet kan følgende karakteristika inddrages:

 

- Husstandens størrelse og sammensætning
- Indkomst
- Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status
- Husstanden ejer eller lejer sin bolig
- Hvilken type byområde husstanden bor i
- Uddannelse
- Køn
- Geografi

 

Definitioner - Hvordan afgrænses Forbrugsundersøgelsen

Afgrænsning

Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængde­enheder (med undtagelse af oplysninger om benyttelsen af ydelser inden for sund­hedsområdet, børnepasning og uddannelse).

Undersøgelsen belyser husstandenes faktiske økonomiske forhold. Derimod indgår fx holdningsspørgsmål ikke.

Læs mere: 

 

Ækvivalensskala - Hvad er en ækvivalensskala?

Ækvivalensskala
For at kunne sammenligne velfærdsniveauet mellem forskellige husstandstyper kan der opstilles en såkaldt ækvivalensskala. En sådan skala har til formål at kunne omregne velfærdseffekten af forbrug eller indkomst i forskellige husstandstyper. Som enhed anvendes voksenækvivalenten, dvs. forbruget for en husstand bestående af netop 1 voksen. Der findes ingen entydig måde at opstille en sådan skala på, så på baggrund af internationale anbefalinger har Danmarks Statistik til brug for forbrugsundersøgelsens data valgt at opgøre antallet af forbrugsenheder eller voksenækvivalenter i en husstand således:
 
Den første person over 14 år tæller for 1, efterfølgende personer over 14 år tæller 0,5 og børn op til 14 år tæller 0,3. En husstand bestående af 2 voksne og 2 børn omfatter derfor i alt 2,1 forbrugsenheder. Denne skala kaldes den modificerede OECD-skala.
 
Valget af denne ækvivalensskala kan diskuteres. Man kunne hævde, at skalaen burde gradueres yderligere efter personernes alder, stordriftseffekten burde måske gradueres osv.
 
Personoplysninger
Mens forbruget kun kan opgøres på husstandsniveau, kan andre af undersøgelsens emner direkte opgøres på personniveau. Det gælder især indkomster, skatter samt oplysninger om pensionsforhold og om benyttelsen af offentlige ydelser mv.

 

Hovedbegreber i Forbrugsundersøgelsen

A. Erhvervsindkomst i alt
        Løn mv.
        Virksomhedsoverskud mv.
B. Formueindkomster
C. Overførsler fra private
D. Overførsler fra det offentlige
E. Andre indkomster og afstemning
 
F. Bruttoindkomst (A+B+C+D+E)
G. Kapitaloverførsler til husstanden
 
H. Samlet indkomst (F+G)
I. Indkomstskatter mv.
J. Private renteudgifter mv.
 
K. Disponibel indkomst (H-I-J)
L. Nettoudbetalinger fra kapitalpensioner mv.
 
M. Beløb til rådighed (K+L)
N. Bøder
O. Gaver, velgørenhed
P. Kontingent til foreninger
 
Q. Nettoopsparing
        Pensions- og ATP-bidrag
        Indbetaling til privat livsforsikring mv.
        Værdi af til- og ombygning mv. af bolig
        Opsparing i øvrigt inkl. residual
R. Forbrug i alt (M-N-O-P-Q)
 
        Betalt forbrug af varer og tjenester
        Heraf privat salg af løsøre (negativt forbrug)
        Beregnet husleje af ejerbolig
        Naturalieindkomst
 
Tal fra ovenstående tabel kan ses i FU6 - Sammenhæng mellem indkomster og forbrug efter type og husstandsgrupper

Læs om hovedbegreber:

  • Indkomst
  • Indkomstanvendelse
  • Rådighedsbeløbets anvendelse
  • Husstande og det offentlige

Læs mere:

 

Bearbejdning

Det indsamlede undersøgelsesmateriale har gennemgået en række bearbejdninger:

  • Materialet er blevet fejlsøgt.
  • Materialet er blevet kodet efter et kodesystem
  • Alle data, uanset deres kilde, er blevet bragt på en fælles form 
  • Alle beløb er blevet omregnet til at dække midterårets niveau
  • Upræcise oplysninger omkodes
  • For hver enkelt husstand er der opstillet en sammenhæng mellem indkomster og indkomstanvendelse. 
  • Der er imputeret en beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. 
  • Der er foretaget en beregning af produktions- og importskatterne - dvs. moms og punktafgifter mv
  • Der er foretaget en beregning af det indirekte tilskud

  

Variabellister for tidligere undersøgelser

Bemærk 1994-1996 undersøgelserne indeholder ikke alle variable for alle år, fx. findes der ikke CPR-numre mv. for personer der deltog i 1994 og 1995 undersøgelsen.

 

Gratis tal - Henvisning til forbrugstal fra Danmarks Statistik

Danskernes privatforbrug

Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes samlede økonomiske forhold, såvel indkomster, opsparing som forbrug. Den har karakter af at være både en levevilkårsbelysende statistik og en økonomisk statistik.

Undersøgelsen er med større eller mindre mellemrum blevet gennemført i mere end hundrede år. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag.

Tilsvarende undersøgelser gennemføres i de fleste andre lande.

Gratis tal i Forbrugsundersøgelsen

Tidligere analyser af Forbrugsundersøgelsen

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Indberetning

Deltagende husstande i Forbrugs­undersøgelsen

Grundet COVID-19 arbejder Danmarks statistiks medarbejdere hjemmefra, derfor er det desværre ikke muligt at kontakte Forbrugsundersøgelsen telefonisk i øjeblikket. Hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp til jeres indberetning, kan vi kontaktes på mail: fuds@dst.dk herefter vil vi vende tilbage til jer hurtigst muligt.

Indberetning kan foretages her:

 

Indberetning til Forbrugsundersøgelsen

 

Vejledninger:

 

Se også:

Da Forbrugsundersøgelsen er ved at overgå til nyt gavekatalog, er det i øjeblikket muligt at vælge fra to gavekataloger, også selv om det kun er det ene gavekatalog I har fået tilsendt.

 

Forbrugsundersøgelsen kan kontaktes på: fuds@dst.dk

 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg hvis jeg har glemt mit ip-nr. eller password?

Så kontakter du Forbrugsundersøgelsen på tlf.: 39 17 34 12 eller fuds@dst.dk

 

Hvad gør jeg hvis jeg kommer til at skrive en vare på en linje og ikke kan få lov til at slette den?

Du skriver "intet køb" i teksten og 0 kr. i beløb.

 

 Skal jeg gå ind og registrere mine indkøb hver dag?

Nej, flere dage kan godt registreres på én gang, bare du husker at sætte dine indkøb under den rigtige dag, så derfor husk at gemme bonnerne og notere også de indkøb som du ikke har en bon på.
 

Artikler og publikationer om 'Forbrugs­undersøgel­sen'

11.12.19
Boligbenyttelse udgør den største forbrugspost
Boligbenyttelse udgør den største forbrugspost
Nyt
21.03.19
I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt
I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt
Bag tallene
13.09.17
Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2016
Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2016
Nyt
12.06.17
Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?
Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?
Analyse

Fandt du ikke det, du søgte?

Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice

Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser

Kurser om statistik

Se kurser udbudt af Danmarks Statistik

Har du lyst til at lære mere om statistikken?

Se vores kursusoversigt her

Ansvarlig for siden

A Solange Lohmann Rasmussen