Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indenrigshandel med økologiske fødevarer

Her finder du statistik om fx omsætningen af økologiske varer i supermarkeder og varehuse, og om salget af fx økologisk mælk er faldet eller steget.

Introduktion

Indenrigshandel med økologiske fødevarer giver detaljerede oplysninger om udviklingen i salget af økologiske føde- og drikke varer i Danmark i detailhandel og til foodservicesektoren.

  • Detailomsætningen af økologiske fødevarer dækker supermarkeder, varehuse, købmænd og kiosker og omfatter salgets udvikling fra 2003 til i dag. Omsætningen opgøres i mængde og værdi fordelt på varegrupper og er baseret på årlige indberetninger fra de store supermarkedskæder og fødevaregrossister. Den økologiske andel, forstået som økologiske fødevarers andel af det samlede salg af føde- og drikkevarer, er estimeret f.o.m. 2017. Se nærmere i undersøgelsens statistikdokumentation. Salg fra specialbutikker, gårde og abonnementsordninger er ikke dækket.
  • Salg af økologiske varer til foodservice beskriver salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice (restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer mv.) fra 2013 til i dag. Salget opgøres på henholdsvis vare- og kundegrupper. Oplysninger om salget til foodservice indsamles blandt fødevaregrossister.
Dokumentation

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Ansvarlig for siden

Martin Lundø