Stigning i salg til storkøkkener i 2025
26. august 2026
Det samlede salg af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 6 pct. fra 25,1 mia. kr. i 2024 til 26,6 mia. kr. i 2025. Det skyldes overvejende prisstigninger, da mængden af varer var omtrent uændret. Salg af økologiske varer steg noget mere, nemlig 9 pct., fra 3,6 mia. kr. i 2024 til 3,9 mia. kr. i 2025. Mængden af økologiske varer steg 3 pct. og andelen blev dermed øget.
Stigning i salget af kød, fjerkræ og fisk
Mens salget af alle varer til foodservice steg 6 pct., steg salget af kød, fjerkræ og fisk inkl. frost 9 pct. Salget af frugt og grønt inkl. frost var derimod uændret efter flere års vækst. Blandt de økologiske varer steg kød, fjerkræ og fisk inkl. frost 11 pct. og frugt og grønt inkl. frost 8 pct.
Stigning i økologiens andel
Værdien af økologiske varer udgjorde 14,6 pct. af det samlede salg til foodservice i 2025, hvilket er en stigning fra 14,2 pct. i 2024. Der er dog forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 35 pct. af det samlede salg af mejeriprodukter og æg. Økologiske æg alene har en andel på 40 pct. af det samlede salg. Også økologisk frugt og grønt ligger højere end gennemsnittet med 24 pct. Økologisk kød og fisk udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske frostvarer udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer.
Økologiandel højest i den offentlige sektor
De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i offentlige institutioner med 33 pct. Kantiner på offentlige arbejdspladser lå med 26 pct. lidt over private arbejdspladser med 21 pct. Lavest lå den økologiske andel i hoteller, restauranter o.l. med 10 pct. samt i gruppen andet (fx take-away) med 9 pct. af det samlede salg.
Mindre stigning i antal spisesteder med økologisk spisemærke
Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" 3.581 i 2025, hvilket er en stigning på 3 pct. fra 3.482 i 2024. Spisemærkerne er fordelt med 22 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze.
Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2024-2025
|
Alle varer |
Heraf økologiske varer |
||||||
|
2024 |
2025 |
2024 |
2025 |
2024 |
2025 |
2024 |
2025 |
|
mio. kr. |
tons |
mio. kr. |
tons |
||||
I alt |
25101 |
26637 |
815737 |
814501 |
3557 |
3900 |
122549 |
126495 |
Kolonial |
9637 |
10198 |
382689 |
384258 |
1361 |
1503 |
40408 |
41396 |
Kød og fisk |
4018 |
4171 |
54680 |
52830 |
148 |
166 |
1962 |
1927 |
Mejeriprodukter og æg |
2941 |
3151 |
101157 |
101519 |
995 |
1097 |
41545 |
43204 |
Frugt og grønt |
2790 |
2778 |
122987 |
121829 |
630 |
681 |
28621 |
30301 |
Frostvarer |
5716 |
6338 |
154224 |
154066 |
423 |
452 |
10014 |
9666 |
Frugt og grønt inkl. frost1 |
3706 |
3705 |
179413 |
174413 |
733 |
793 |
32620 |
34411 |
Kød og fisk inkl. frost2 |
7019 |
7710 |
104813 |
108712 |
227 |
255 |
2933 |
2950 |
Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. |
Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2024-2025
|
Alle varer |
Heraf økologiske varer |
||||||
|
2024 |
2025 |
2024 |
2025 |
2024 |
2025 |
2024 |
2025 |
|
mio. kr. |
tons |
mio. kr. |
tons |
||||
I alt |
25101 |
26637 |
100 |
100 |
3557 |
3900 |
100 |
100 |
Offentlige institutioner |
3053 |
3340 |
12 |
13 |
1023 |
1086 |
29 |
28 |
Kantiner på offentlige arbejdspladser |
664 |
718 |
3 |
3 |
156 |
189 |
4 |
5 |
Kantiner på private arbejdspladser |
3976 |
4173 |
16 |
16 |
795 |
868 |
22 |
22 |
Hoteller, restauranter, caféer o.l. |
13570 |
14320 |
54 |
54 |
1254 |
1382 |
35 |
35 |
Andet (fx diner transportable, take-away) |
3838 |
4085 |
15 |
15 |
329 |
374 |
9 |
10 |
Offentlige sektor i alt |
3717 |
4059 |
15 |
15 |
1178 |
1275 |
33 |
33 |
Privat sektor i alt |
21384 |
22579 |
85 |
85 |
2378 |
2624 |
67 |
67 |
Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. |
Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2025
26. august 2026 - Nr. 214
Næste udgivelse: 18. august 2027
Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice
Kontakt
- Martin Lundø, tlf. 51 46 15 12
- Kurt-Kristian Bech, tlf. 51 16 91 99