Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indkomst­ulighed

Indkomstfordelingen er ikke kun et udtryk for, hvor lige eller ulige et samfund er. Indkomstfordelingen afspejler også, at folk befinder sig på forskellige stadier i deres livsforløb. Unge under uddannelse har fx typisk en lav indkomst, som stiger når deres uddannelse færdiggøres, og de får mere erhvervserfaring. Herudover kan indkomstforskellene i samfundet også skyldes, at nogle personer bevidst vælger en lavere indkomst, fx ved at arbejde på deltid.

Introduktion

Når indkomstfordeling måles, bør der tages hensyn til, at familier har en form for fælles økonomi, som taler for, at man opgør deres indkomst under et. Således beregnes tabellerne om indkomstfordeling altid på ækvivaleret disponibel indkomst.

Befolkningen, som indgår i opgørelserne af indkomstfordeling, er de personer, som indgår i familier med mindst én fuldt skattepligtig voksen over 14 år. Det vil sige, at børn også indgår i opgørelserne, blot med familiens ækvivalerede disponible indkomst.

Dokumentation

Begreber og definitioner

Ækvivaleret disponibel indkomst

Når man undersøger uligheden i indkomster blandt danske familier, bruger man oftest ækvivaleret disponibel indkomst, som beregnes ud fra den disponible indkomst. Beregningen gør det muligt at sammenligne familiers indkomst uafhængigt af familiernes størrelse og alderssammensætning. Læs mere om Ækvivaleret disponibel indkomst.


Lavindkomst

Lavindkomst er en indikator, der bruges til at måle antallet af personer, som lever i familier med en samlet indkomst, der er lavere end 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. Det vil sige, at de har en indkomst, som er markant lavere end normalen i samfundet. Målet for lavindkomst er identisk med det mål, Danmarks Statistik tidligere kaldte Risiko for fattigdom. Læs mere om Lavindkomst.


Decilgrupper og decilgrænser

I en decilfordeling er befolkningen rangordnet efter størrelsen af deres indkomst og opdelt i ti lige store grupper. De 10 pct. med lavest indkomst tilhører første decilgruppe, og de 10 pct. med højest indkomst tilhører tiende decilgruppe. Decilgrænserne er de beløb, der adskiller decilgrupperne. Læs mere om Decilgrupper og decilgrænser.


P90/10

P90/10 er et ulighedsmål, der viser den økonomiske afstand mellem familier i toppen og bunden af indkomstfordelingen. Dette mål påvirkes – i modsætning til andre ulighedsmål – ikke af enkeltpersoner med ekstreme indkomster. Det gør P90/10 velegnet til måling af ulighed over tid og i mindre befolkningsgrupper, fx ulighed i kommunerne. P90/10 beregnes ved at dele den øverste decilgrænse med den nederste decilgrænse. Læs mere om P90/10.


S80/20

S80/20 måler forholdet mellem den samlede indkomst blandt de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomst hos de 20 pct. med lavest indkomst. Den er således et udtryk for den økonomiske afstand mellem toppen og bunden af indkomstfordelingen. S80/20 kan påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, og der kan derfor forekomme store udsving ved måling af ulighed over tid. Læs mere om S80/20.


Gini-koefficient

Gini-koefficienten er et af verdens mest anvendte fordelingsmål, som med et enkelt tal angiver graden af ulighed i fx en indkomstfordeling. Gini-koefficienten er et tal mellem 0 og 100.  Jo tættere gini-koefficienten er på 0, jo mere ligeligt er indkomsterne fordelt. Læs mere om Gini-koefficenten.


Maksimal udjævningsprocent

Den maksimale udjævningsprocent er et ulighedsmål. Det udtrykker hvor stor en andel af indkomstmassen, der skal flyttes fra personer med indkomster over gennemsnittet til personer med indkomster under gennemsnittet for at opnå en fuldstændig ligelig fordeling af indkomsterne. Jo højere den maksimale udjævningsprocent er, jo skævere er indkomstfordelingen. Nederst i papiret om gini-koefficienten kan du læse mere om Den maksimale udjævningsprocent.


Socioøkonomisk status

Socioøkonomisk status inddeler personer i kategorier efter deres primære indkomstkilde/aktivitet i løbet af året. Det kan fx være selvstændig, lønmodtager, arbejdsløs, studerende eller folkepensionist. I opgørelser på familieniveau anvendes den socioøkonomiske status for den person i familien, der har den højeste indkomst. Læs mere om Socioøkonomisk status.


Internationale sammenligninger af indkomster

Organisationer som Eurostat og OECD laver internationale sammenligninger af indkomstniveauer og fordelinger. Det er dog kompliceret at sammenligne på tværs af lande, og denne type opgørelser bør derfor tolkes med lidt forsigtighed. Læs mere om internationale sammenligninger

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?

Test din indkomst

Ansvarlig for siden

Jarl Quitzau