Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Der leveres hvert år data til EU's statistikbureau, Eurostat. Her leveres også nogle specielle aggregater, som ikke offentliggøres nationalt. Data for samtlige EU-lande kan findes på Eurostats hjemmeside. Det vurderes, at der er god sammenlignelighed på tværs af landene, idet statistikkerne bør være produceret efter fælles retningslinjer og principper.

Sammenlignelighed over tid

Tidsmæssig dækning Regnskabsstatistikken på firmaniveau foreligger i sammenlignelig form tilbage til 1994 for bygge- og anlægsvirksomhed samt detailhandel, til 1995 for industri, til 1998 for engroshandel og til 1999 for øvrige byerhverv. På arbejdsstedsniveau foreligger data fra 1995 for bygge- og anlægsvirksomhed, detailhandel og industri, fra 1998 for engroshandel og fra 1999 for øvrige byerhverv. Statistikken offentliggøres årligt på firmaniveau og, fra og med 1995, årligt på arbejdsstedsniveau.

Ændringer i lovgivning og regnskabspraksis En ny årsregnskabslov trådte i kraft i 2002. De vigtigste ændringer var, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen til markedsværdi. Endvidere flyttedes igangværende arbejder for fremmed regning fra varebeholdning til tilgodehavender. Fra 1986 blev det obligatorisk for erhvervsvirksomheder at indberette standardiserede regnskabsoplysninger til SKAT, hvilket erstattede tidligere statistikproduktion baseret på spørgeskemaer. Dette system er siden blevet reduceret i omfang og detaljeringsgrad.

Ændringer i opgørelsesmetoder og datakilder Fra og med 2000 blev beregningsmetoden ændret for firmaer med højst 1 årsværk, og hvor der ikke foreligger data fra spørgeskema eller SKAT. Denne metode antages at øge pålideligheden, men forringer sammenligneligheden med tidligere år.

Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår ikke i statistikken. Aktivitetsgrænsen for at medtages som reelt aktiv erhvervsvirksomhed blev væsentligt forhøjet fra og med 1999. Indtil 1998 var kravet, at et firma skulle have lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. Fra 1999 blev kriteriet, at firmaet skulle have en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Dette er operationaliseret som ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere og/eller en beregnet indtjening ud fra omsætningen. Omsætningsgrænsen varierer betydeligt mellem brancher. I 2015 var den fx typisk over 400.000 kr. for engroshandel og over 250.000 kr. for industri. Denne ændring medførte en markant reduktion i antallet af firmaer og arbejdssteder i statistikken, mens antallet af beskæftigede kun blev påvirket i mindre grad. Påvirkningen af regnskabstallene i de enkelte brancher vurderes som minimal.

Fra 2019 er definitionen af reelt aktive firmaer udvidet: Firmaer betragtes som økonomisk aktive, hvis de opfylder mindst ét af følgende kriterier: en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk eller en vis størrelse af omsætning, varekøb, import, eksport, værditilvækst eller balancesum. Firmaer, der ejer andre reelt aktive firmaer i en koncern, eller som er fællesafregnende med sådanne firmaer, regnes også som reelt aktive.

Siden 2019 er nogle af de største firmaer opgjort som økonomiske enheder, dvs. sammenslutninger af juridiske enheder (CVR-numre) under samme ejerskab, hvor intern handel elimineres, og regnskaber konsolideres. Dette giver et mere retvisende billede af den samlede økonomiske aktivitet.

Fra 2005 indgår SKAT-oplysninger om bl.a. omsætning, vareforbrug, afskrivninger og selskabsskat. Oplysningerne dækker selskaber med årsomsætning mellem 0,5 og 100 mio. kr. og personligt ejede virksomheder med årsomsætning mellem 0,3 og 25 mio. kr. Fra 2017 suppleres med XBRL-data fra årsrapporter, såsom balancer, omsætning og afskrivninger.

Betydningen af ændringer for sammenlignelighed Databruddet i 1999 som følge af en skærpelse af aktivitetsgrænsen har stor betydning og reducerer sammenligneligheden over tid. Ligeledes indebærer genudgivelsen af regnskabsstatistikken for 2019-2022, som bygger på den nye aktivitetsgrænse og inkluderer økonomiske enheder, at denne periode ikke er direkte sammenlignelig med tidsserien for 2000-2021.

Historisk baggrund og overgang fra tidligere statistikker Tidligere regnskabsstatistikker for industri, bygge og anlæg samt handelserhverv var baseret på spørgeskemaer og blev nedlagt i takt med digital indberetning til SKAT. Den tidligere industristatistik omfattede kun virksomheder med mindst 20 beskæftigede og ophørte i 1994. Den nuværende statistik dækker alle virksomheder, uanset størrelse, og er derfor ikke direkte sammenlignelig med de tidligere statistikker.

Sammenhæng med anden statistik

Regnskabsstatistikken på firmaniveau er sammenlignelig med den indtil 1998 publicerede regnskabsstatistik, der alene var baseret på data fra SKAT. Derudover udarbejdes en række statistikker, der belyser dele af virksomhedens regnskaber. Som eksempler kan nævnes firmaernes køb og salg, varestatistikken for industrien, industriens produktion og omsætning. Disse statistikker er ikke direkte sammenlignelige med regnskabsstatistikken pga. forskelle i enhedsafgrænsning, dækningsgrad og definitioner.

Intern konsistens

Der er en lang række interne konsistenser, der skal gælder i et regnskab, og dette gælder derfor også for det endelige grunddata for regnskabsstatistikken. Det er en del af valideringen og de endelige beregninger at sikre denne konsistens i slutdata.