Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Offentlige finanser, Økonomisk Statistik
Martin Rune Rasmussen
3917 3529

mra@dst.dk

Hent som PDF

Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Data indsamles løbende i månederne op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om forhold i relation til transaktionen. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger som sikre den interne konsistens.

Kilder

Endeligt regnskab fra staten, amter og kommuner samt sociale kasser og fonde. I marts er der endnu ikke tal for extra budgetary enheder dvs. enheder, som ikke er omfattet af statsregnskabet og finansloven som fx. erhvervsskoler og gymnasier.

Selskabsskatterne foreligger først med lignede oplysninger mere end et år efter årets udløb. Der udarbejdes derfor et estimat baseret på selskabernes løbende indbetalinger til Skattestyrelsen. Summen af disse indbetalinger korrigeres herefter med et vægtet gennemsnit af modelfejlen for de sidste to år, hvor lignede data foreligger.

Indsamlingshyppighed

Der indsamles årligt regnskabstal til brug for statistikken. Supplerende skattetal indsamles forud for alle offentliggørelser.

Indsamlingsmetode

Data modtages elektronisk som et udtræk fra statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer.

Datavalidering

Der er tale om registerdata/regnskaber som før modtagelsen er blevet valideret og revideret. Resultatet af klassifikationen valideres intensivt før offentliggørelse. Validering foretages både på mikro- og makroniveau. På mikroniveau udføres en række automatiserede kontroller som skal sikre konsistens internt i datamaterialet og over tid. På makroniveau udføres en lang række kontroller af tidsserier og forskellige rimelighedstjek. Desuden bliver kvaliteten løbende kontrolleret af Eurostat.

Databehandling

Når data indsamlingen er færdiggjort og data er lagt ned i databasen påbegyndes klassificeringen af data i henhold til ESA2010 manualen. Det betyder, at alle udgifter og indtægter fordeles i kategorier som fx aflønning af ansatte, investeringer, indkomstoverførsler og renter. Klassificeringen foretages vha. en række processer. I den første proces sammenlignes de data fra statsregnskabet, som er under udarbejdning, med tidligere år og alle klassifikationer fra tidligere overføres til konti, som har samme kontonummer. Deler en transaktion i det aktuelle datasæt kontonummer med en transaktion fra et tidligere år er indholdet af transaktionen den samme og klassifikationen kan umiddelbart overføres. Nye konti på statsregnskabet på regnskabskonti, som har en enkel nationalregnskabsmæssig fortolkning og alle konti på de kommunale regnskaber oversættes til nationalregnskab vha. et autokodningsprogram i proces nummer to. Alle konti der ikke har en enkel nationalregnskabsmæssig tolkning, som ikke har fået en klassifikation i de to første processer, klassificeres manuelt. Udover den nævnte ESA2010 klassifikation af alle indtægter og udgifter for offentlig forvaltning og service så påføres alle konti også en formålskode og en branchekode. Formålskodningen foretages i overensstemmelse med den internationale COFOG-manual (Classification of the Functions of Government). Formålsklassifikationen fordeler alle udgifter på områder som fx. forsvar, sundhedsvæsen og undervisning.

Primærdata klassificeres på det mest detaljerede niveau, så der opnås et næsten perfekt link mellem alle posteringer i primærregnskaberne og statistikken for offentlige finanser på nationalregnskabsform.

Efter klassifikationen af alle data følger beregningen af de såkaldte nationalregnskabssager. Der er her tale om beregninger, imputationer og omperiodiseringer. Alt dette er nødvendigt for at konvertere primærregnskaberne til nationalregnskab. Som eksempel kan nævnes afskrivninger på kapitalapparatet, som bliver beregnet for at få et overblik over årets slid på kapitalapparatet og som indgår i det offentlige forbrug. Et eksempel på en imputation er tjenestemandspensioner. Her imputeres et tillæg til tjenestemændenes løn for at reflektere den ret til pension som tjenestemændene løbende optjener og som i nationalregnskabet skal betragtes som et lønelement. Tidspunktet, hvor skatter bliver konteret i statsregnskabet og de kommunale regnskaber, er ikke sammenfaldende med det tidspunkt, hvor skatter ifølge nationalregnskabet skal konteres. Det betyder, at indtægterne fra skatterne skal omperiodiseres så der opnås en korrekt kontering af skatteindtægterne.

Når disse beregninger er færdige afstemmes alle transaktioner mellem enheder inden for de enkelte delsektorer og mellem delsektorer så inkonsistens i disse overførsler undgås. Efterfølgende konsolideres strømmene, når der præsenteres samlede tal for offentlig forvaltning og service.

Da der ikke foreligger regnskaber fra de fleste extra-budgetary enheder (bl.a. gymnasier og erhvervsskoler) i forbindelse med udarbejdelsen af Juni-versionen foretages der her en opregning af forbrugskomponenterne på baggrund af oplysninger om statens tilskud til disse enheder. Investeringsoplysninger for disse enheder haves ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af Juni-versionen, hvorfor tidligere års investeringsniveau anvendes.

Korrektion

Ud over de korrektioner af data, som allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling, foretages der afstemning af strømmene mellem delsektorer før konsolidering.