Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Offentlige finanser, Økonomisk Statistik
Martin Rune Rasmussen
3917 3529

mra@dst.dk

Hent som PDF

Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere.

Brugerbehov

Ministerier, politiske partier, interesseorganisationer, kommuner, offentlige og private virksomheder, den interesserede offentlighed og Eurostat.

Finansministeriet og Økonomi og Indenrigsministeriet bruger statistikken ved udarbejdelse af Budgetoversigten og Økonomiskredegørelse. Eurostat bruger statistikken i forbindelse med den såkaldte Excessive Deficit Procedure (EDP), der er en del af Stabilitets- og Vækstpagten. EU-Kommissionen anvender statistikken til at overvåge udviklingen i Danmarks budgetsituation og offentlige gæld samt undersøge om konvergenskriterierne overholdes.

Brugertilfredshed

Der indsamles ikke pt. viden om brugertilfredshed.

Fuldstændighed af data

Fuldstændigheden sikres ved at de officielle regnskaber for alle delsektorer anvendes ved udarbejdelse af statistikken. I relation til de såkaldte extra budgetary units, som er enheder, der ikke er integreret i regnskaberne for delsektorerne, er der principielt risiko for ufuldstændighed. Det vurderes dog at risikoen er meget lille, da disse enheder er nemme at identificere via deres tilskud fra det offentlige.

Statistikken er omfattet af krav fra EU. Mht. fuldstændighed af data er alle disse krav opfyldt.