Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er imidlertid rettet mod interviewbaserede opgørelser (Arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om arbejdsmarkedstilknytningen. Da RAS derimod er baseret på registre, er kravene fra ILO operationaliseret til brug på registerbaseret materiale. Det anbefales derfor, at Arbejdskraftundersøgelserne (AKU) benyttes ved internationale sammenligninger, mens RAS fortrinsvist anvendes til at belyse nationale strukturer.

Sammenlignelighed over tid

RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken udarbejdes én gang årligt og er offentliggjort fra 1981 og frem.

Databrud

I 2015 skiftede RAS til at bruge arbejdsmarkedsregnskabet som datakilde, og RAS blev revideret tilbage til 2008. En mindre revision af tidsserien tilbage til 2008 blev efterfølgende gennemført ved offentliggørelsen i 2016. Tidsserien fra 2008 er derfor fuldt sammenlignelig. Overgangen til arbejdsmarkedsregnskabet betyder, at der er et større databruddet mellem 2007 og 2008. Isoleret set førte dette databrud til et fald i beskæftigelsen på 35.000-50.000 personer. Det er ikke muligt at foretage en dobbelttælling for 2007 eller 2008, da den tidligere datakilde til opgørelse af lønmodtagernes beskæftigelse ikke længere eksisterer (overgang fra det centrale oplysningsseddelregister til eindkomst). Det centrale oplysningsseddelregister bestod ligesom eindkomst af oplysninger fra arbejdsgiverne indsendt til skattemyndighederne. Arbejdsgiverne havde mulighed for at angive, at en medarbejder havde været ansat i hele året. Hvis dette ikke var tilfældet, skulle arbejdsgiveren angive start- og slutdatoen for ansættelsesperioden. Det vurderes, at arbejdsgiverne i nogle tilfælde angav, at personen havde været ansat i hele året, selvom dette ikke var tilfældet, hvilket resulterede i en overvurdering af beskæftigelsesniveauet.

I 2003 (november 2002) er der ligeledes et databrud i tidsserien. Ændringer på arbejdsmarkedet skabte behov for justeringer i statistikken, og samtidig gjorde bedre datakilder ændringerne mulige. Ændringerne i statistikken medførte bl.a. en ændring i prioriteringsrækkefølgen for personer, der befandt sig i mere end én tilstand. For eksempel blev prioriteten ændret for personer, der både modtog efterløn og var i arbejde samtidig.

Ændret branchenomenklatur

I 1993 ændres branchenomenklaturen fra DSE77 til DB93. I 2003 ændres branchenomenklaturen til DB03. I 2008 ændres branchenomenklaturen til DB07.

Ændret sektorkode

Sektoroplysningen fra 2008 og frem er baseret på ESA2010. I perioden fra 1995 (nov. 1994)-2012 er sektoroplysningen baseret på ESA. Der er således mulighed for at lave dobbeltopgørelser i perioden 2008-2012. I Statistikbanken der er offentliggjort sektorfordelte tabeller for periode 1997 (nov. 1996)-2006 (nov. 2007) efter ESA og i perioden 2008 og frem efter ESA 2010. Ændringerne ved overgangen til ESA2010 er nærmere beskrevet i notatet Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne.

Ændret fagklassifikation

Færdighedsniveauet for lønmodtagere bestemmes ud fra DISCO-08, som indberettes til lønstatistikken og dernæst kobles til jobbet i eIndkomstregistret. Fra 2010 er DISCO-klassifikationen ændret til DISCO-08. Det vil sige, at færdighedsniveauet i perioden 2008-2009 er baseret på DISCO-88, mens det fra 2010 og frem er baseret på DISCO-08. Ændringen skyldtes en international ændring i den bagvedliggende klassifikation ISCO. Overgangen betyder, at antallet af lønmodtagere på højeste niveau øges fra 2009-2010 med ca. 200.000 personer, mens antallet af lønmodtagere på mellemniveau falder tilsvarende. Af store lønmodtagergrupper kan nævnes alt pædagogisk arbejde, en del sygeplejerskearbejde og en del arbejde inden for den finansielle sektor.

Kommunalreform

RAS bliver offentliggjort på kommuneniveau i Statistikbanken. Fra november 2006 er statistikken offentliggjort på de nye kommuner efter strukturreformen. I perioden november 1980-november 2006 er statistikken opgjort på kommunerne før strukturreformen. I november 2006 er der med andre ord både opgjort tal for kommuneinddelingen før og efter strukturreformen.

Sammenhæng med anden statistik

Antallet af beskæftigede og arbejdsløse i RAS afviger af forskellige årsager fra opgørelserne i andre statistikker. Du kan læse mere om forskellene herunder:

Statistikken over arbejdssteder og Job (Erhvervsbeskæftigelsen)

De to statistikker anvender begge arbejdsmarkedsregnskabet som datakilde. RAS opgør antallet af beskæftigede, mens statistikken over arbejdssteder og job opgør antallet af job. Det betyder, at RAS kun tæller personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet (dvs. det primære job), hvorimod statistikken over arbejdssteder og job medregner alle job ud over det primære. Derudover er der flere forskelle mellem statistikkerne:

• Statistikken over arbejdssteder og job medregner også personer, som arbejder i Danmark, men bor i udlandet, hvilket RAS ikke gør.
• Statistikken over arbejdssteder og job medregner kun selvstændige, som enten er momspligtige, lønsumsafgiftspligtige eller er arbejdsgivere, mens RAS også medregner selvstændige, som har fået et vist overskud i virksomheden i året, selvom personen hverken er moms- eller lønsumsafgiftspligtig.
• Statistikken over arbejdssteder og job medregner kun job knyttet til firmaer med en vis minimumsaktivitet.

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en interviewundersøgelse, der ligesom RAS anvender det af ILO definerede internationale beskæftigelsesbegreb. Da ILO's retningslinjer imidlertid er rettet mod netop AKU og ikke registerbaseret materiale, men i RAS søger man at implementere retningslinjerne bedst muligt i forhold til de registerbaserede oplysninger. Derfor er der også afvigelser imellem RAS og AKU. Betragtes de beskæftigedes fordeling på socioøkonomisk status, er der relativt flere selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AKU end i RAS. Årsagerne til dette er bl.a., at personer, som er aktie- eller anpartsindehaver i den virksomhed, hvor de arbejder, klassificeres som lønmodtager i RAS, mens nogle vil betegne sig selv som selvstændige, når de spørges i AKU. Det samme gør sig gældende for medarbejdende ægtefæller med lønaftale, der i RAS klassificeres som lønmodtagere. Lønmodtagernes fordeling på færdighedsniveau afviger ligeledes en del mellem de to statistikker.

Offentlig beskæftigelsesstatistik

Statistikken over Offentlig beskæftigelse (OBESK) opgør det gennemsnitlige antal job og fuldtidsbeskæftigede i kvartalet inden for offentlig forvaltning og service. I antallet af job indgår samtlige job, som personen på et givent tidspunkt har i den offentlige forvaltning. Det betyder, at antallet af job er væsentligt højere end antallet af beskæftigede i RAS.

Beskæftigelse for lønmodtagere

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) opgør lønmodtagernes fuldtidsbeskæftigelse og antallet af lønmodtagere på kvartalsbasis. Omregningen til fuldtidsbeskæftigelse betyder, at niveauet for beskæftigelsen er lavere end i RAS. Omvendt er antallet af lønmodtagere højere end i RAS. Det skyldes, at nogle lønmodtagere bliver opgjort som selvstændige i RAS. Det sker, når en person både har et lønmodtagerjob og et job som selvstændig, og personen arbejder flest timer i jobbet som selvstændig.

Registreret ledighed

Den gennemsnitlige fuldtidsledighed er generelt højere i den registerbaserede ledighedsstatistik end i RAS. Antallet af arbejdsløse er for det første lavere i RAS, fordi delvist ledige, dvs. personer, som arbejder på deltid og er ledige resten af tiden, opgøres som beskæftigede i RAS. For det andet er en del af de bruttoledige (i ledighedsstatistikken) opgjort som beskæftigede i RAS. Grunden hertil er, at de er aktiverede i en foranstaltning, hvor der udbetales løn. I sådanne tilfælde skal de klassificeres som beskæftigede ifølge de internationale retningslinjer for beskæftigelsesstatistik.

Arbejdsmarkedsregnskabet

Siden opgørelsen af RAS pr. ultimo november 2008 har Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) været datagrundlag for RAS. RAS dannes ved et nedslag i AMR_UN på den sidste arbejdsdag i november. Find mere information om AMR Danmarks Statistiks hjemmeside.

Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesopgørelsen i arbejdstidsregnskabet er baseret på AMR. I arbejdstidsregnskabet er beskæftigelsen opgjort som et gennemsnit over året, og beskæftigede, som bor i udlandet, indgår også. Det betyder, at niveauet afviger fra RAS.

Intern konsistens

RAS er baseret på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN), som udarbejdes på baggrund af en række forskellige kilder. RAS dannes som en statusopgørelse (nedslag) ultimo november i AMR_UN.