Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er imidlertid rettet mod interviewbaserede opgørelser (Arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om arbejdsmarkedstilknytningen. Da RAS derimod er baseret på registre, er kravene fra ILO operationaliseret til brug på registerbaseret materiale. Det anbefales derfor, at Arbejdskraftundersøgelserne (AKU) benyttes ved internationale sammenligninger, mens RAS fortrinsvist anvendes til at belyse nationale strukturer.

Sammenlignelighed over tid

RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken bliver lavet én gang årligt og er udgivet i perioden fra 1981 og frem.

Databrud Tidsserien 2008-2012 blev revideret i flere omgang i perioden 2010-2014 og der var derfor flere brud. I 2015 overgik RAS til at anvende arbejdsmarkedsregnskabet som datakilde og RAS blev revideret tilbage til 2008. Tidsserien fra 2008 er derfor nu fuldt sammenlignelig. Særligt databruddet mellem 2007 og 2008 har stor betydning for muligheden for sammenligning. Databruddet bevirkede isoleret set, at beskæftigelsen faldt med 35.000-50.000. Det var ikke været muligt at foretage en dobbeltopgørelse, idet det hidtidige datagrundlag ophørte med at eksistere (overgang fra den Centrale Oplysningsseddelregister til eIndkomst).

I 2003 (november 2002) er der et databrud i tidsserien. Ændringer på arbejdsmarkedet havde skabt et behov for forskellige ændringer i statistikken. Samtidig gjorde bedre datakilder ændringerne mulige. Derfor var Danmarks Statistik i stand til at offentliggøre en forbedret statistik. Ændringerne i statistikken medførte bl.a. en ændring i prioriteringsrækkefølgen for personer i mere end én tilstand. For eksempel blev prioriteten for personer, der modtager efterløn og arbejdede på samme tid, ændret.

*Ændret branchenomenklatur * I 1993 ændres branchenomenklaturen fra DSE77 til DB93. I 2003 ændres branchenomenklaturen til DB03. I 2008 ændres branchenomenklaturen til DB07. Læs mere om branchenomenklaturen her.

*Ændret sektorkode * Statistikken kan fordele på sektor ifølge ESA (november 1994-november 2012) og ESA2010 (november 2008-november 2013).

Ændret fagklassifikation Færdighedsniveauet for lønmodtagere bestemmes ud fra DISCO-08, som indberettes til lønstatistikken og dernæst kobles til jobbet i eIndkomstregistret. Fra 2010 er DISCO-klassifikationen ændret til DISCO-08. Det vil sige, at færdighedsniveauet i perioden 2008-2009 er baseret på DISCO-88, mens det fra 2010 og frem er baseret på DISCO-08. Ændringen skyldtes en international ændring i den bagvedliggende klassifikation ISCO. Overgangen betyder, at antallet af lønmodtagere på højeste niveau øges fra 2009-2010 med ca. 200.000 personer, mens antallet af lønmodtagere på mellemniveau falder tilsvarende. Af store lønmodtagergrupper kan nævnes alt pædagogisk arbejde, en del sygeplejerskearbejde og en del arbejde inden for den finansielle sektor.

Kommunalreform RAS bliver offentliggjort på kommuneniveau i statistikbanken. Fra november 2006 er statistikken offentliggjort på de nye kommuner efter strukturreformen. I perioden november 1980-november 2006 er statistikken opgjort på kommunerne før strukturreformen. I november 2006 er der med andre ord både opgjort tal for kommuneinddelingen før og efter strukturreformen.

Sammenhæng med anden statistik

Antallet af beskæftigede og arbejdsløse i RAS afviger fra opgørelserne i andre statistikker. Du kan læse mere om forskellene herunder:

Erhvervsbeskæftigelsen Som udgangspunkt sker der en fælles afgrænsning af bestanden af beskæftigede ultimo november i RAS og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). Der er imidlertid nogle job, som medtages i den ene opgørelse, men ikke i den anden, og vice versa. For det første opgøres personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet i RAS, hvorimod EBS medregner alle personens job ultimo november. For det andet medregner EBS, i modsætning til RAS, også job personer som arbejder i Danmark og bor i udlandet. For det tredje medregner EBS kun selvstændige, som enten er momspligtige, lønsumsafgiftspligtige eller er arbejdsgivere, mens RAS også medregner selvstændige, som har fået et vist overskud i virksomheden i året selv om personen hverken er moms- eller lønsumsafgiftspligtig. For det fjerde medregner EBS kun job knyttet til firmaer med en vis minimumsaktivitet. Firmaer, som har aktivitet under denne aktivitetsgrænse, er således ikke omfattet af statistikken.

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en interviewundersøgelse, der ligesom RAS anvender det af ILO definerede internationale beskæftigelsesbegreb. Da ILO's retningslinjer imidlertid er rettet mod netop AKU og ikke registerbaseret materiale, er retningslinjerne operationaliseret til brug for RAS. Derfor er der også afvigelser imellem RAS og AKU. Betragtes de beskæftigedes fordeling på socioøkonomisk status, er der relativt flere selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AKU end i RAS. Årsagerne til dette er bl.a., at personer som er aktie- eller anpartsindehaver i den virksomhed, hvor de arbejder, klassificeres som lønmodtager i RAS, mens de ofte vil betegne sig selv som selvstændige, når de spørges i AKU. Det samme gør sig gældende for medarbejdende ægtefæller med lønaftale, der i RAS klassificeres som lønmodtagere. Lønmodtagernes fordeling på færdighedsniveau afviger ligeledes en del mellem de to statistikker.

Offentlig beskæftigelsesstatistik Statistikken over Offentlig beskæftigelse (OBESK) belyser det gennemsnitlige antal job og fuldtidsbeskæftigede i kvartalet inden for offentlig forvaltning og service. I antallet af job indgår samtlige job, som personen på et givent tidspunkt har i den offentlige forvaltning. Det betyder, at antallet af job er væsentligt højere end antallet af beskæftigede i RAS.

Beskæftigelse for lønmodtagere Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) belyser lønmodtagernes fuldtidsbeskæftigelse og antallet af lønmodtagere på kvartalsbasis. Omregningen til fuldtidsbeskæftigelse betyder, at niveauet for beskæftigelsen er lavere end i RAS. Omvendt er antallet af lønmodtagere højere end i RAS. Det skyldes, at et nogle lønmodtagere bliver opgjort som selvstændige i RAS. Det sker når en person både har et lønmodtager job og et job som selvstændig, og personen arbejder flest timer i jobbet som selvstændig.

Registreret ledighed Den gennemsnitlige fuldtidsledighed er generelt højere i den registerbaserede ledighedsstatistik end i RAS. Antallet af arbejdsløse er for det første lavere i RAS, fordi delvist ledige, dvs. personer som arbejder på deltid og er som ledige resten af tiden opgøres som beskæftigede i RAS. For det andet er en del af de bruttoledige (i ledighedsstatistikken)er opgjort som beskæftigede i RAS. Grunden hertil er, at de er aktiverede i en foranstaltning, hvor der udbetales løn. I sådanne tilfælde skal de klassificeres som beskæftigede ifølge de internationale retningslinjer for beskæftigelsesstatistik.

Arbejdsmarkedsregnskabet Siden april 2015 har Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) udgjort datagrundlaget for RAS, hvormed RAS blev revideret tilbage til november 2008. Mere information om AMR her.

Arbejdstidsregnskabet Beskæftigelsesopgørelsen i arbejdstidsregnskabet er baseret på AMR. I arbejdstidsregnskabet er beskæftigelsen opgjort som et gennemsnit over året og beskæftigede som bor i udlandet indgår også. Det betyder at niveauet afviger fra RAS.

Intern konsistens

RAS er baseret på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som udarbejdes på baggrund af en række forskellige kilder. RAS er resultatet af en statusopgørelse (nedslag) ultimo november i AMR.