Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik.
Kathrine Lindeskov Johansen
39 17 30 67

klj@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab, institutionelle sektorer

Nationalregnskabet udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014 og er brugt til at revidere nationalregnskabet tilbage til 1966, dog 1971 for institutionelle sektorer. Det afspejler alle dele af samfundsøkonomien, så de fleste økonomiske statistikker rummer tal, der har modsvar i nationalregnskabet, som fx er i fuld overensstemmelse med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service. For andre statistikker vil overgangen tit være kompliceret af forskellige definitioner og krav til dækning.

International sammenlignelighed

Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes sektorregnskaber, da de danske sektorregnskaber er udarbejdet i henhold til ESA2010-retningslinierne, der er en europæisk udgave af FN's "A System of National Accounts 2008" (SNA2008).

De institutionelle sektorer indberettes løbende til Eurostat i to forskellige indberetninger (årlige og kvartalsvise). Efter en grundig validering af data offentliggør Eurostat derefter tallene i deres databank, samtidig med at de sender tallene til andre internationale databanker – såsom OECD. De danske sektorregnskaber bliver derved gjort tilgængelige for sammenligning med tilsvarende statistikker for de øvrige lande.

Følgende sæsonkorrigerende serier bliver alene offentliggjort i Eurostat:

  • Ikke-finansielle selskaber: Aflønning af ansatte, udgift (D.1); Investeringer (P.51G); Bruttoværditilvækst (B.1G); Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst (B.2g+B.3g)
  • Husholdninger og NPISH: Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst (B.2g+B.3g); Formueindkomst, indtægt (D.4); Formueindkomst, udgift (D.4); Løbende indkomst- og formueskatter, udgift (D.5); Bidrag til sociale ordninger, udgift (D.61); Sociale ydelser undtaget sociale ydelser i naturalier, indtægt (D.62); Andre løbende overførsler, indtægt (D.7); Andre løbende overførsler, udgift (D.7); Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder, indtægt (D.8); Investeringer (P.51G)”

Sammenlignelighed over tid

De institutionelle sektorer er fuldt sammenlignelig over tid, da implementering af grundlæggende nye internationale retningslinjer også medføre tilbagegående revisioner for at sikre sammenligneligheden over tid.

Som udgangspunkt går de årlige sektorregnskaber tilbage til 1995, mens årlige data for sektoren offentlig forvaltning service går tilbage til1971.

De kvartalsvise institutionelle sektorer er ligeledes fuldt sammenlignelig over tid for perioden siden 1999, hvor Danmarks Statistisk første gang opgjorde kvartalsvise sektorregnskaber.

Sammenhæng med anden statistik

De institutionelle sektorer er en del af nationalregnskabet. Der er derfor intern konsistens mellem de sektoropdelte makro-data og de aggregerede makro-data for hele økonomien. De institutionelle sektorers begrebsapparat er med til at sikre, at der principielt er fuld sammenlignelighed mellem alle udgivelser af nationalregnskabet.

Direkte sammenligning af de institutionelle sektorer med mikro-data er dog mere kompliceret, da forskellige begrebsdefinitioner, opgørelsesmetoder og kilder kan være årsag til uoverensstemmelser. Opgørelsesmetoden for f.eks. disponibel indkomst og forbrug er forskellige mellem de makro-aggregerede størrelser i de institutionelle sektorer og de mikro-baseret oplysninger i forbrugsundersøgelsen. Den forskel giver bl.a. udslag i forskellige opsparingskvoter.

Intern konsistens

Det at sikre konsistens mellem de institutionelle sektorer og nationalregnskabets øvrige data er en meget vigtig succeskriterier, da systemet bør hænge sammen og være i balance. Der bruges en del ressource til at opfylde dette mål i de institutionelle sektorer, da de institutionelle sektorers data indgår i rigtige mange sammenhænge på tværs af nationalregnskabet.